det danske system kan virkelig være noget lort til tider - undskyld sproget, men det er desværre endnu et eksempel på, at det er sandt -.-
Da jeg arbejdede i SFO, havde vi en dreng, vi et år kæmpede med kommune og skole om at få tilladelse til at lave en profil af ham til psykologen, fordi han ikke var skoleegnet. Han gik i sin egen verden, havde ingen fornemmelse af virkelighed og fantasi, var fagligt svag, og kendte faktisk ingen udover sin storebror - nej, han kunne ikke engang pædagogernes navne. og vi gjorde virkelig alt for at forsøge at integrere ham (tilbyde lege, foreslå lege, legekammerater), snakke med ham om dagen, hvad han havde lavet, hvad han havde lyst til at lave, når han kom osv. Hele den der anerkendende rutine. der var bare intet hul igennem, og regler forstod han heller ikke - og fælles beskeder? No way. Han huskede dem slet ikke / hørte dem ikke/ troede de ikke var til ham. Vi ved det ikke, for hans sprog var dårligt og han var uinteresseret i at snakke med os. Et helt år før vi overhovedet måtte lave en samtale med ham, der kunne gives til skolepsykologen - og det var kun første trin på trappestigen for at få ham over i et tilbud, han kunne profilere af. Og forældrene støttede os faktisk, så det var ikke der, at problemet lå. Hans far fortalte, at han selv havde været på samme måde, og han havde været lykkelig for specialklasse, så han kunne blive holdt i hånden og få hjælp.
Jeg ved ikke, hvordan det er i dag med drengen. Jeg håber bare, at han har det bedre..
Forumforside 
