Har jeg ret i, at min søn er yderst intelligent?

Hej Alle!
Min søn på knap 22 måneder har længe udvist en "anderledes" adfærd... Har altid siden han var helt lille baby syntes, at der var noget særligt ved ham, uden at kunne sætte ord på præcis hvad det var. Fødslen var ret hård og der blev taget blodprøver på hans hoved for at se om han var stresset, men det viste sig, at grunden til hans hjerterytme faldt, var fordi han havde lavet ægte knude på navlesnoren, noget som jordemoderen ( ca 45 år ) kun havde set én gang før. Jeg har altid tænkt om ham, at han måske "fejlede" noget pga den hårde fødsel, men kunne alligevel godt se han var ret bevidst i en meget tidlig alder : han ville simpelthen se alt, helt fra han var 5 uger gammel. Desværre havde han en let skelen på det ene øje, så det var til tider svært at fange hans øjne, men jeg vidste bare, at han fokuserede på os og andet, selvom det for andre var svært at se. Efter jeg fik trænet øjnene i et par uger rettede det sig fuldstændig og han var ikke mere end 3-4 måneder da han ret tydeligt protesterede mod at ligge ned, men ville have hovedet op. Motorisk har han altid været langsom, men når han så kunne de forskellige ting i den rigtige rækkefølge så gjorde han det bare og man kunne aldrig se på ham, at han først lige havde lært det nærmest kun timer forinden. Min daværende SP fokuserede meget på dette og hun gav mig en træls fornemmelse af, at han var "forkert" - selvom jeg/vi aldrig har tænkt dette om ham. Desværre var hun farvet af, at jeg tidligere har haft svære psykiske problemer og at hans far gik hen og blev syg med forskellige ting, hvor jeg så stod med stort set alt ansvar. Da han var 3 måneder var vi i mødregruppe for første gang, og der fik jeg en klar fornemmelse af, at han skilte sig ud, var længere fremme... uden at kunne sætte konkrete beviser på det. Men grundet alt dette, fik jeg desværre selv en fornemmelse af, at han var "forkert", for det var det var, hvad jeg følte andre mente. Min søn har altid været en rigtig charmetrold og en lille finurlig dreng, der både var ude på narrestreger, men også var morsom på en intelligent måde. Man kunne se det i hans øjne når han var "ude på noget". Da han var 10 måneder blev jeg gravid igen, og derefter var han meget overladt til sin far, da jeg tidligt fik bækken problemer. Hans far har altid for mig været "underlig på den gode måde", men har også altid været usikker på, hvad der var med ham og om, der var noget. Min søster nævnte en gang, at min søns far nok havde aspergers, og jeg googlet det og kunne sagtens se det, i og med han også har epilepsi. Men empati og indlevelsesevne har han, såvel som social forståelse og han har aldrig haft svært ved at få venner, har derimod en gruppe af venner på ca 10 mennesker, som han/vi har meget kontakt til. Men i forbindelse med jobsøgning her i foråret, skulle min søns far lave en del tests og deriblandt en IQ test, som viste han havde usædvanligt høj IQ, og han har senere fået sin IQ testet ved mensa, som også viser meget høj intelligens. Mine tanker om, at han kunne have aspergers forsvandt dog ikke da han på kort tid fik to epileptiske anfald, men det har aldrig passet på ham alligevel. Efter et lægebesøg stod det klart, at han først fik epilepsi i voksenalderen efter en meget slem virus infektion, der også gav ham betændelse på nervesystemet, og får derfor sclerose-medicin, for det ikke skal udvikle sig til mere. Men han passer ikke ind i asperger-kassen, han har bare altid følt sig mærkelig og anderledes og har nok også fået det at vide rigtigt mange gange. I forhold til min søn er det som om han kan "regne den ud" ekstremt hurtigt. Han observerer alt og så lærer han det hurtigt, men det er som om han er selektiv i, hvad han vil lære. Han elsker at sætte nogle Fisher Price skåle oveni hinanden, men han har aldrig puttet en stor op i en lille, men derimod sat to næsten lige store sammen til en kugle. Generelt elsker han at finde ud af, hvad der passer i hvad, og tit er det som om han ser før andre, at den og den ting passer lige der, og det gør det altid, men kun lige akkurat. Han elsker at hælde sand og vand og lignende fra den ene til den anden ting og han elsker at lave forskellige lyde. Et klaver er meget interessant for ham, ligeledes guitarer, og han har en særlig stor fordybelse i disse instrumenter. Da han var 17 måneder besøgte vi noget familie, og han blev sat op til klaveret og spillede med begge hænder samtidigt og det lydene han lavede klingede utroligt godt sammen. Han laver lyde med ting mod andet og så skal vi synge til. Han spørger om alt muligt, peger og spørger "hvad er det" og han bliver vred, hvis han vil se noget vi laver og vi ikke viser ham det. Han er vild med at lave mad sammen med os. Da han var 18 måneder kom hans lillesøster til verden, og fra at være en stille og meget nem dreng, begyndte hans temperament at blusse op, han kunne pludselig bide, slå, sparke og skrige og genrelt lave alt det han ikke måtte for at få opmærksomhed. Hvor han som baby og ymgre ellers nærmest aldrig skreg/græd, men viste sine behov med øjnene og fagter med hænderne. I vuggestuen bemærkede de dette og for nyligt har de fortalt mig, at havde den reaktion ikke kommet, havde de været lidt bekymret for hans udvikling. Men de siger de ser en glad og nem dreng, der er god til at sige fra og ved, hvad han vil. De siger normal udvikling, men de har altid været lidt OBS på ham, på en for mig ubehagelig måde. Der har været meget udskiftning i personlaet mens han har gået der og efter 4 måneder i vuggestuen ville han pludselig ikke sove derovre mere... De sagde også at han ikke virkede træt altid, men han sover så et par timer når han kommer hjem. Og nattesøvnen fejler intet. Men generelt sover han nok lidt mindre i gennemsnit end andre på samme alder. I vuggestuen troede de ikke på det da jeg sagde det, men omvendt siger de han ikke er træt. De siger at det sociale mangler, parallellegene er der, men så snart de voksne går trækker han sig fra de andre børn og går på opdagelse selv, eller finder noget andet at lege med. Han virker sensitiv over for visse lyde, men ikke over for andre lyde. Jeg bad vuggestuen om, at lave et eksperiment med at sætte ham sammen med et barn, der var et år ældre og meget kvik, det prøvede det og de legede ved siden af hinanden i noget tid, hvor det er det ældre barn, der trækker sig. For mig var det positivt, så var det jo ikke fordi min søn ikke ville lege med andre. Hvilket jeg heller ikke kunne forstå, for alle de børn vi kender og er sammen med synes han er interessante og opsøger dem meget, selvom de måske er voldsomme. De er alle ca et år ældre. Det er som om vuggestuen kun har fokuseret på det negative, men det er jo nok bare fordi han keder sig, at han trækker sig. De har også været slemme til, at sætte ham sammen med list yngre børn, fordi han var sen til at gå. Men alt er som det skal være ellers med ham, men hans koncentration om visse ting er enorm, såvel som ordenssans og perfektionisme - ingen sko oden strømper, smide i skraldespanden ( gjorde det af sig selv uden opfording da han var 15 måneder og har gjort med alt muligt siden ) - og det er kun ting, som rent faktisk skal smides ud, ikke legetøj mm. Han har aldrig puttet sand, sten, insekter og andre ulækre ting i munden, det virker som om han godt ved det er griseri og lader det være. Men han kan sagtens være svinet til af alt muligt. Jeg fortalte vuggestuen om min søns fars høje IQ og om ham som lille, og de mente det gav god mening. Men hvad synes I? Har jeg højst sandsynligt ret i, at han er særlig højt begavet/intelligent? Min nye SP så i hvert fald ingen tegn på aspergers da hun var han, for han yder en enorm omsorg for lillesøster og andre, kysser og kommer og "hjælper" hvis nogen er ked af det. En dag, hvor jeg græd sagde han "elsker mor", hvilket han aldrig havde sagt før, men jeg havde prøvet at få ham til at sige det. Generelt siger han ikke meget, men når han gør så vælter der sætninger ud, man aldrig har hørt ham sige og svære ord han udtaler forholdsvist rent. Han øver meget ord og pludrer løs, uden vi forstår det. Håber på svar, da jeg faktisk håber det er rigtigt, hvad jeg mener, for har altid haft en speciel fornemmelse af ham.

Hilsner Bonling

Havde virkelig håbet, det var en sjæl eller to derude, der kunne fortælle mig lidt! Men det skal siges, at min søn er en glad og frimodig dreng, der også griner meget jeg håber, der er nogle af der kan nikke genkendende til noget af det jeg skriver?! For ved jo ikke om mit spørgsmål hører hjemme på denne side!

du beskriver din søn som en meget meget meget fremmelig fyr og jeg tror der er meget stor sandsynligt at din søn er højt begavet eller meget begavet ud fra din beskrivelse.
Da han ikke er ældre end han er, er det meget svært at sige eller teste, hvis du vil have beviser.

Jeg ved også hvis du kontakter Ole Kyed som er den her i dk der ved mest, først tester, når de er omkring 6-8 år.

Det som er vigtigst for din søn er at han trives og han er sammen med nogen børn han fungerer med uanset alder.
Men på den anden side er det vel også ok at trække sig lidt , hvis man har det godt med det.
Giv ham det, han har brug for, og det kan i som forældre bedst mærke, men hav tålmodighed med institutionen, de ved ikke så meget om begavede børn.
Det jeg kan læse er, du har en god institution der vil ham og prøver det, du spørger til og det er vigtigt at accepetere ham for den han er, også fra instutionens side. Det er så vigtig for hans selvværd. Men han skal ikke have nogen diagnose når han er så lille, hvis det er det de vil.
Så vil jeg råde dig til at finde så meget om emnet, som du kan og hjælpe din søn, men hav tålmodighed med andre, for det kan være meget svært at forstå for andre at et barn kan tænke både hurtig og abstrakt i en meget tidlig alder.
Jeg håber du kunne bruge det jeg har skrevet.

Hvis der er noget mere konkret du vil vide, må du gerne spørge igen.