Hun startede i skole og der gik ikke lang tid før vi opdagede, at hun ikke havde det godt. Da jeg kendte flere af de børn på skolen blev jeg hurtigt gjort opmærksom på at hun var tit alene på legepladsen og i frikvartererne. Hun havde en svær overgang fra en blid børnehave med girafsprog til den stor skoleverden. Hun havde det svært med at børnene kunne være så "hårde i tonen" ved hinanden og hun var vant til at man tog hensyn til alle, det gjorde de andre børn ikke. Heldigvis for os tog klasselæreren hurtigt hånd om dette, at hun ikke havde nogle veninder. Ved hjælp af de andre forældre arrangerede vi legeaftaler og hun fandt hurtigt et par veninder.
Til vores skolehjemsamtale, fik jeg at vide, at hun var fagligt dygtig. Dog brugte læreren lidt tid til at beskrive at hun var "umotiverbar" dvs. hun deltog ikke særligt meget i klassen og uanset hvad læren prøvede bd hun ikke på noget som helst. Jeg viste ikke hvad jeg skulle med dette, da jeg altid havde en nem pige som let kunne sættes igang.
Hun var meget glad for dansk og historie. Hun lånte selv Danmarks Histori bind 1-4 da hun gik i 0. og tvang mig til at læse dem for hende, som noget af det første til læsning herhjemme fra skolens bibliotek. Det var først langt senere jeg koblede det hvad hun blev undervist i sammen med hendes motivation i forholdt til hendes kunnen. Det er først nu jeg forstår lærernes ord, og frustration i, at ikke lige kunne nå alle børn. Desværre har jeg ikke kontakt med den lærer i dag, men håber at jeg en dag kan høre lidt mere om hendes "undren" ift. højt begavelse. Det er sådan at min datter havde langt inden hun var begyndt i skole mestret 10 tabellen, mestret division af daglig ting osv, samt hun kun let regnede varer sammen og finde byttepenge for 100 eller 200 kr allerede fra starten af 0. klasse. Det var bare noget vi gjode, når vi var på indkøb. Jeg var ikke klar over hvad de lærte i skolen og hun lavede lektier uden at jeg egentlig skulle hjælpe meget.
Vi skiftede skole i slutningen af 2. klasse, da jeg skulle læse i en anden by. Hun havde det ekstrem svært ved at komme ind i pigegruppen, samt hun mente alt skole arbejde var kedeligt. Det tog lige to år, hvor hun ikke ville gå i skolen, indtil hun faldt på plads i hendes ny skole. I det to år blev jeg en gang hevet til side af en pædagog, der var bekymret for hende, da hun altid "lige skulle have lidt voksen tid" inden hun legede videre i skolefritidsordningen. Nu i 4. klasse kom hun i en klub, hvor hun altid har noget at hygge med, da klubben bare har flere udfordringer til hende. Forskellen har jeg ikke endnu fundet ud af.
Da jeg i første omgang snakkede med hendes skole om børn med særlige forudsætninger, troede læreren ikke på det her med at være "Gifted". Hos hendes lærer var der delte meninger om det nu kunne være sandt, eller bare en mor der opfinder noget mærkeligt. Den ene sagde faktisk, at jeg nu ikke skulle tro, at min datter var en af de dygtigste elever, for det var hun bestemt ikke.
Det eneste negative de havde at sige om hende i skolen var, at hun ikke koncentreret sig i klassen og når hun kunne gøre det ville de kigge på, om hun kunne få mere udfordrende opgaver. Der var dog en lærer som "lyste op" og begyndte med det samme at udfordre hende. I starten gik det bare ikke så godt, både idet hun ikke viste hvordan hun skulle vise, at hun faktisk "kan" og fordi hun absolut ingen motivation havde. Hendes lærer viste heller ikke hvordan hun skulle motiveres. Lad os bare sige "Du kan tage et hest til vandet, men du kan ikke tvinge det til at drikke". Hun fik det værrer med at skulle i skole og ville hellere pjække, men det fik hun ikke lov til, da hendes mor var en pjækmester og gennemskuede alle "tricks". Men hun begyndte så småt at tage imod det ekstra arbejde læreren gav hende. I dag ved jeg noget mere om underpræstation og hvad det betyder at være som alle de andre.
Så kom der lærerskift og i starten var det ret trist da alle lærer blev skiftet og ingen kendte børnene. Her mistede hun helt lysten til at gå i skole. PPR vil ikke teste hende, da hun jo ingen "synlige" problemer havde andet end mit udsagn og det læreren skrev i hendes elevplan som var "bare koncentrations problemer" og ikke andet. Hun skabte ikke uro, lavede tilsyndeladende det hun skulle osv. Selv på trods af, at vi havde en "Ravens Screening" hos Ole Kyed som viste at hun var "Gifted" tog vores psykolog det ikke for god varer, da de ikke brugte Ravens i den by, vi bor i. En af de ting hun sagde var at en Ravenstest ikke beviser noget. Så det undersøgte jeg vha. forskningsprojekter og engelske hjemmesider. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er bevist at IK tal for en WISC III og Ravens som regel er det samme, hvor WISC III testen viser en IK lige lidt mindre, end det en Ravenstest viser. Disse undersøgelser kan findes på Pubmed og Medline. Det tog en del samtaler så fik vi endelig vores vilje og knap et år senere blev hun så testet af skolen.
Jeg blev kaldt ind til møde, hvor der var en pædagoisk konsulent med fra PPR, samt hendes lærer. Desværre blev vi lidt uenig om udgangspunktet for min datters "undervisningsdifferentiering" da konsulenten ledte efter problemer med adfærd, da det var noget hun var vant til at se i hendes hverdag. For adfærdsproblemerne skulle lige afhjælpes først. Det tog lige nogle samtaler inden hun fandt ud af, især ved hjælp af min datters klasselærer, at min datter var en ganske almindelig pige, som er vellidt af klassen og omvendt. Der er noget mobning, men ikke mere end hos de andre børn. Nu, mange måneder senere, er hun klar over at børn med særlige forudsætninger ikke alle er ballademagere / uroskabere, når de keder sig. Jeg er også glad for at skolen i dag kan se at stille piger i den grad også kan være "ret kvikke".
Hvad vi fik ud af at have hende testet? Det er en godt spørgsmål som kan besvares forskelligt efter hvilke oplevelser vi har haft i ugensl øb! En ting er sikkert ,at vi havde nok ikke fået timerne fra kompetancecentret som læreren kan bruge til at undervisningsdifferentiere hendes skole arbejde. Jeg tror helt sikkert på, at uden denne test havde jeg aldrig opdaget at hun var særlig begavet. Dermed havde jeg nok gjort mere skade end gavn ved at tvinge hende i skole hver dag uden at opdage at hun manglede udfordringer. Jeg har lært en del om en verden jeg ikke helt viste ret meget om. I dag er jeg superglad for, at jeg ved hun er noget særlig og at jeg håber jeg anvender den viden til at give hende muligheder og sparring, der hvor hun har brug for det.
Sidst rettet af Hilde Søn Apr 13, 2008 7:45 am, rettet i alt 3 gange
Hun
Emne: Sv: Nikis skolehistorie Tors Maj 29, 2008 11:50 pm
Pigen testede ret højt. Hendes flotte resultater skjulte et indlæringsproblem der blev opdaget ved et tilfælde. Hun nåede i det øverste del af at være særligt begavet, dog beskrev spykologen hende som velbegavet.
På forsiden af sådan et test er der tal ... hvis der er en eller flere tal som meget over gennemsnit eller meget lavere end resten af testen så skal test og forholdene omkring testen kigges nærmere på.
Typisk for højt begavede børn med indlæringsproblemer så viser testen et normal IQ og skjuler dermed problemet - det er kun når tallene undersøges nærmere at man kan se om der er noget "galt". Det kræver en viden om højt begavede børn.
Hvad har skolen skrevet om hende gennem tiderne?
1. klasse Ros, ros atter ros Ingen veninder indtil skolen lavet special indsats Umotiverebart ifølge læren Elsker voksen kontakt
3. klasse
Barnet er tilbageholdende og virker tit ked af det når hun kommer i skole, og kommer tit for sent.
Hun er fint integreret i pigegruppen men har tit haft uoverstemmelse med en pige fra klassen. Hun er god til at selv få løst konflikten og blive venner igen.
Hun virker ofte lidt fjern og ukoncentreret i undervisningen. Hun når derfor ikke altid så meget af det skrifteligt arbejde. Dog bedømes hun dygtig og omhyggelig, såvel mundeligt og skrifteligt.
3. klasse: En anden beskrivelse:
Kommer tit for sent i skole og virker mange gange ked af det.
SFO beskriver hende som trist og træt.
Hun har meget brug for voksen kontakt når hun kommer fra skole, hun vil gerne have en lille sludder med en voksen for sig selv.
Derefter kan hu fint deltage i en leg med andre fra klassen.
Er der ikke andre fra klassen kan hun fint selv sidde og tegne eller spille spil med en voksen.
Hun er ikke pågående eller plagende overfor andre børn for at deltage i en leg Hun deltager ikke gerne i aktive fysiske leg men gerne rolige lege.
Når hun er i konflikt med en adne pige fra klassen, som gerne kan være en bagetel, bliver hun meget ulykkeligt og meget svær at trøste. De bliver sat sammen til at snakke om problemet og resten af dagen går uden problemer.
Hun bliver også ked af det hvis hun selv må gå hjem fra skolen.
4. klasse
Koncentations problemer Tiltagende mobning Tiltagende skrive problemer Begynder at stave ord forkert hun kun stave i 1. klasse Laver ikke leksier Holder op med at læse til fritlæsning Vil ikke i skole - pjækker mere end før! Får ros fordi hun er sød, glad og venlig Beskrives som ikke deltagende i klassen som senere vender sig til at når hun svarer så kender hun svarene Har en bedste veninde, er ikke populer blandt alle de andre børn - men hellere ikke uvenner med de andre Kan meget mere mundeligt end skrifteligt Går mere og mere op i fag som håndarbejde, billedkunst. Tænker meget over tingene - læser avis når ingen kigger! Skifter SFO og elsker det så meget at hun vil i SFO selv når hun er syg, bare hun ikke skal til undervisningen. Vil gøre meget for venner - ikke skille sig ud, være som de andre!
Tegn på underydelse
• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet • Stor generel viden • Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme • Fungerer ikke i gruppesammenhæng • Dårlig motivation ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid • Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige • Fastlåst tankegang • Tilbagetrukken i klassesammenhæng • Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting • Ingen ambitioner.
Positiv vs Negativ
• Har let ved at læse vs Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning • Kan ræsonnere abstrakt vs Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern • Spørger og udvikler kritisk sans vs Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber problemer med kammeraterne • Kan arbejde selvstændigt. Formulerer enestående idéer vs Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud • Besidder en udviklet sans for humor vs Sarkastisk grænsende til det grusomme • God hukommelse og analyseevne vs Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let • Arbejder målbevidst vs Stædig, vil ikke ændre retning • Har flere interesser vs Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt • Ivrig, opvakt, højt energiniveau vs Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil • Modtagelig og følsom. vs Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
Tegn på underydelse
• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet • Stor generel viden • Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme • Fungerer ikke i gruppesammenhæng • Dårlig motivation ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid • Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige • Fastlåst tankegang • Tilbagetrukken i klassesammenhæng • Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting • Ingen ambitioner.
Nu er det vores tur at stå med skolesift i hånden. Skolen, efter at de blev konfronteret med manglende undervisningsdifferentiering, bedt os om at kigge på naboskolen hvis vi ikke er tilfreds! Samme eftermiddag sendt de et brev til mig om at "samarbejde ikke fungere". Vi tog et møde med dem og forældrerådgivning og det var mildest talt ikke et sjovt møde hvor viceinspektøren hørt på min datter og vendt sig om og gav hende "skyldt" for manglende leksier og at det er hendes eget ansvar at hun får noget ud af skolen. Læren og klasselæren kun ikke være til stede.
Vi sendt så barnet ud og derefter fik viceinspektøren en kraftig opsummering af hvad der har sket (som om hun ikke vidste det) hvor hun så måtte sande at det var noget af en manglefuld omgang differentiering. Hun fik beviser i form af min datters skolebøger som hun ikke gad se på. Matematikken blev differentieret 1. klasse NEDAF dvs. hun fik faktisk det samme opgaver som hun havde året før i form af undervisning. Det var efter matematik lærene havde timer hos den pædagisk konsulent der er tilknyttet min datter. Til Engelsk fik vi et af to bøger der skulle bruges i sammenhæng dvs. bogen var ubrugeligt og jeg havde bedt om den anden 6 gange men fik den ALDRIG. Det skrev viceinspektøren ned og hun vil så rette op på dette. Dansk, tja min datter på trods af snakken om grupperinger osv. så fik hun præcis det samme som de andre børn. Det viser sig at gruppefordeling i klassen var bare en hvor børnene selv valgt hvem de vil sidde sammen med den dag.
Så var der jo problemet med at mit barn ovenikøbet har problemer med at skrive. Et problem jeg har bedt om hjælp til gennem flere år. Nu ligger sagen hos PPR - 6 måneder allerede soden de fik det skrifteligt og over et år siden jeg gjør PPR opmærksom på at der er et problem. Nicole har formendeligt en lille indlærings problem og vi har lige fundet frem til at hun skal have læsebriller. Hun har jo skiftet til at læse mindre bogstaver for 1 år siden hvor hun også opgav læsningen lige så stille.
Så tog emnet mobning - det beklaget viceinspektøren. Fint men 2½ år hvor et barn kalder et andet barn for negerunge, hvor det så spreder til at parallel klassen så også er efter hende med ord som neger, afrikaner og perker er bare ikke i orden. Bare fordi min datter ikke er voldeligt eller lign så kan en skole ikke være bekendt at "ignorer" problemet. Skolen kan slet ikke være bekendt at vha. en AKT lærer give et barn ansvar for at barnet bliver mobbet ved at sige hun havde misforstået mobberens intentioner. Jeg vil under ingen omstændigheder kunne misforstå hvad intentionen var når et barn kalder et andet barn noget så grøft især når barnet har en mor der er fra Afrika.
Til slut ville vi så have en kopi af min datters journal. Det måtte vi så IKKE få - tja, vi efterlod et skrifteligt anmødning og den kom så med posten 10 dage senere. Viceinspektøren mente ikke at vi havde ret til en kopi - loven siger det har vi ret til. Hvis der er noget i jorunalen de ikke vil udlevere så skal vi vide at den dokument findes og har så mulighed for at søge den sociale nævn for en kopi. Det er sådan at det er næsten umuligt at forældrene ikke får lov til at se alle akter omkring deres barn. Forældrene har ret til en kopi af alle akter omkring deres barn bortset fra arbejdspapirer og så må disse ikke udleveres til andre unden forældrenes accept. En spykolog rapport er en af de ting som ikke udleveres. Forældrene har ret til at se forsiden men ikke andet.
Forumforside 
