Det har været et nøgleord i folkeskolen i 11 år. Alligevel mangler der enighed om, hvad undervisningsdifferentiering betyder. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler, at de enkelte skoler får en fælles forståelse, og at Undervisningsministeriet præciserer begrebet
Undervisningsdifferentiering burde gennemsyre alle undervisningsforløb fra planlægning til evaluering. Men det sker ikke. Undervisningen bliver først differentieret, når læreren har planlagt forløbet. Lærerne føler, at de foretager undervisningsdifferentiering, men de er usikre på, hvad begrebet præcist indebærer.
Det er nogle af konklusionerne i en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut af undervisningsdifferentiering i dansk på mellemtrinnet.
Begrebet ingen helt forstår