Er mit barn mere en bare klog ?

Jeg har en dreng, som år i 3. klasse, han læser på 6. klasse niveau og laver matematik opgaver på nettet beregnet for 6. klasse. Han fungerer godt i klassen og vil gerne spille fodbold og lege med sine kammerater. Men han lærer meget hurtigt og vil meget gerne lære mere. Bør jeg bede skolen om at teste hans IQ, så vi eventuelt kan give ham de udfordringer han behøver eller skal jeg bare give ham de udfordringer, som jeg kan finde herhjemme, og så bare "nyde" at det er nemt for ham at gå i skole ???

Hvis din søn får de udfordringer han har brug for i skolen og fungerer fint socialt, er det ikke nødvendigt at få ham testet. Nyd ham og hvis der så bliver problemer kan du jo overveje om han skal testes.

Det er ikke alle børn med særlige forudsætninger som har problemer.

Se tiden an. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

Han fungerer godt socialt i klassen, men giver udtryk for at han keder sig i timerne. Han spørger ofte (især i matematik) om hvornår han må lære det, som kommer senere i bogen. Han kan jo næsten ikke vente. Da jeg spurgte hans lærer efter lidt mere udfordring var svaret: "Hvad skal han så lære næste år ?" Jeg mener bare, hvis nu drengen har lysten og evnen til at lære meget mere, så vil jeg jo gerne, at hans evner bliver udnyttet optimalt. Jeg er nok bare bekymret for ikke at gøre nok for ham, når han nu så gerne vil. Jeg nyder da helt sikkert at han er dygtig, men sidder tit med fornemmelsen, at han kan og vil mere.

Hvad tror du læren vil sige til, at du selv skaffer din dreng noget regning, han kan bruge, når han er færdig med det i timerne. Jeg ved det ikke er optimalt, men måske et sted at starte.

Noget som er nødvendigt for alle børn er at få grundprincipperne med både i regning og dansk eller hvilket som helst fag. Kan der så ikke laves en aftale om han laver det læren beder om og derefter laver det du har sendt med ham. Hvis læren er dygtig nok kan vedkommnede undervisningsdifferentiere opad, så din søn får om det samme emne, men går dybere i emnet.

Hvis det går hen og bliver et stort problem, var det en mulighed at få din søn testet. Det ville dog være bedst, hvis de kan se din søn, som den han er.

Ved du om han er et barn med særlige forudsætninger, da det i nogle tilfælde godt kan være en fordel at vide. Børn med særlige forudsætninger kan f.eks. være meget følsomme, måske føler de sig ikke forstået, eller de kan føle sig udenfor selv om de er social.

Det er et stor emne. Prøv at kigge på de forskellige kendetegn på dette forum.

Skriv endelig igen. Du har kun grund til at være stolt af din søn, det tilkommer alle forældre uanset hvad deres børn kan og hvem de er.

Hej igen Nu har jeg læst mange af de artikler og debatter, som er her på siderne og ved egentlig ikke lige hvad jeg skal tro. Min dreng passer godt på mange af de udsagn, som bliver knyttet til børn som har særlige forudsætninger og som I skriver, er det jo ikke alle børn med særlie forudsætninger, som har problemer. Min dreng er meget rolig og virker ok med, at han bliver færdig før de andre i skolen, han praler ikke med det og vil faktisk helst ikke snakke om det. I en kort pereiode blev han med vilje ikke færdig med mat. i skolen, for så var han jo ligesom de andre. Deter så gået over igen. Hvis han ikke får lov til noget eller tingene ikke lige går som han vil, trækker han bare på skulderen. Han fordyber sig ofte i Lego men kan også lide bare at se tegnefilm. Når først han får interesse for et emne, fordyber han sig. Lige nu er det Star Wars. Så han har set alle filmene og samler på Lego og helst alle figurene og gennemfører ret hurtigt StarWars spil på Nintendo Wii. Han kan handlingen og kender navnene ret detaljeret.
Han vil helst ikke fortælle noget om sig selv eller det han oplever hverken herhjemme eller i skolen. Han er ikke ret god til at formulere sig skrifligt. Han mener, at det er spild af tid og skrive historier i dansk. Hvis jeg forlanger, at han skal uddybe noget og forklare mig noget ender det oftes med, at han græder fordi at han åbenbart ikke kan få ord på sine tanker og følelser. (eks.: han har været på fodboldskole to år i træk og har været glad for det. I år vil han ikke meldes til. Da jeg bad om en god grund endte det med tårer. Jeg lod emnet ligge og to uger efter bad han mig om at melde ham til ???Hvorfor så tårerne ??) Jeg mener jo ikke, at jeg beder ham om noget ubehageligt, men han føler sig åbenbart meget presset eller meget frustreret.

Er han mon et barn med særligeforudsætninger ??? Og hvordan finder jeg ud af det ???

Når jeg så læser om hvor vanskeligt det kan være, at få sit barn testet, især når han jo ikke er til besvær i skolen, er det så besværet værd.

Det var en lang omgang. Det var rart, at få sat ord på alle disse tanker

Måske ved at få ham testet kan i få nogle gode råd til, hvordan man tackler de situationer hvor han ender op i gråd.

Jeg ved for os hjalp det at tage til Ole Kyed og få datteren testet, simpelhen for at få sat ord på.

Hun havde været igennem en WICH III test, og den var klokkeklar, men alligevel fordi hun havde så lavt selvværd i en alder af 8, tog vi over til Ole Kyed og hun fik nogle rigtig gode råd af ham, som hun også bruger den dag i dag.

Hun går til karate, men pga skade har hun holdt pause, nu tør/Vil hun ikke i gang igen, for tænk hvis hun har glemt hvordan en kata udføres perfekt.

Hun vil gerne til konkurrencer i kata, men tænk hvis hun ikke er god nok.

Så for at få sat ord på, og evt få nogle råd der kan hjælpe ham i dagligdagen, så få ham testet hvis i føler, det kan føre noget godt med sig.

Lone

hvis du er heldig man du få ham testet via PPR men da han ikke problemer har så siger de nok nej. Testen hedder en WISC III. Måske kan du brandslukke og lade ham screene vha en Ravenstest det koster 1 time ved Psykolog ... det er lige så godt og giver en IQ, men ikke så meget andet.


Jeg vil anbefale at du læser på senggifted.org og hoagiesgifted.com der er en masse mere læsestof. Jeg kan ikke huske den Norske side. Dr. Linda Silverman er også ret god.

Hos min datter anede jeg ikke hun havde problemer - men det havde hun. Hun var velfungerende osv. indtil hun holdt med at læse og skrive i 4. klasse. Mange af børnene har det godt men tankerne indeni er noget de holder for sig selv. Min datter troede ikke at hun var "som andre" men nu ved hun at hun er jeg kender en der troede hun var sat på jorden i en slags eksperiment ... for mig selv forstået jeg ikke andre og mange mærkelige ting imens alle troede jeg havde det godt i den alder. Jeg lærte at indordne mig og lave så lidt som muligt

Klogt ba skrev:

Han fungerer godt socialt i klassen, men giver udtryk for at han keder sig i timerne. Han spørger ofte (især i matematik) om hvornår han må lære det, som kommer senere i bogen. Han kan jo næsten ikke vente. Da jeg spurgte hans lærer efter lidt mere udfordring var svaret: "Hvad skal han så lære næste år ?" Jeg mener bare, hvis nu drengen har lysten og evnen til at lære meget mere, så vil jeg jo gerne, at hans evner bliver udnyttet optimalt. Jeg er nok bare bekymret for ikke at gøre nok for ham, når han nu så gerne vil. Jeg nyder da helt sikkert at han er dygtig, men sidder tit med fornemmelsen, at han kan og vil mere.

Hold fast i din mavefornemmelse du kender ham jo

Jeg har fået talt med min drengs lærer, derefter hans sundhedsplejerske og nu har jeg talt med kommunens psykolog. Han skal testes (WICH) torsdag i uge 33, lige efter sommerferien. Så nu er jeg spændt på, om min mavefornemmelse er rigtig. Jeg har forklaret min dreng, at han skal testes. Han spurgte, om han fik en gevinst, hvis han gjorde det godt. Jeg svarede nej til gevinsten, men ville da gerne høre hans mening om, hvad han mente var godt. Hans svar var:"jeg har klaret det godt, hvis jeg gør mig lidt dårlig, så vil testen nemlig vise, at jeg er ligesom alle de andre" Hmm det var da lidt af et svar, fra en dreng på 10.

Klogt ba skrev:

Jeg har fået talt med min drengs lærer, derefter hans sundhedsplejerske og nu har jeg talt med kommunens psykolog. Han skal testes (WICH) torsdag i uge 33, lige efter sommerferien. Så nu er jeg spændt på, om min mavefornemmelse er rigtig. Jeg har forklaret min dreng, at han skal testes. Han spurgte, om han fik en gevinst, hvis han gjorde det godt. Jeg svarede nej til gevinsten, men ville da gerne høre hans mening om, hvad han mente var godt. Hans svar var:"jeg har klaret det godt, hvis jeg gør mig lidt dårlig, så vil testen nemlig vise, at jeg er ligesom alle de andre" Hmm det var da lidt af et svar, fra en dreng på 10.

uha, din dreng siger til dig han føler sig anderledes og meget endda. noget mikn børn og mange venners børn kender til.

han vil sikkert snyde psykologen for det kan han hvis han vil, tro mig - jeg kender flere der gjor det bevidst, men også lige så mange hvor de legede sig gennem testen fordi spykologen snydt dem til at gå videre.

gevindsten er jo at han skal vide han er ligesom alle de andre - og I laver testen for at se hvor han skal hjælpes! Hjælp er mange ting ... det skal du bruge lidt tid på.

han lyder som en dreng der vil "gøre det godt" og "indordne sig" der hvor det er passende pas på dette og hjælp ham til at mærk efter og sætte ord på det han ønsker ikke det han tror andre ønsker.

Du har helt ret, gevinsten er, at han føler sig ok. Han er en dreng, som helst ikke vil tale om følelser, så i små portioner, snakker vi om "at have det godt". Jeg fornemmer, at han er nogenlunde ok. Han er glad, vil gerne i skole og går meget op i fodbold, som han går til 2 til 3 gange om ugen.

Hans klasse er en god klasse, hvor de er gode til at tage sig af hinanden og der er plads til at være anderledes. Når jeg hører bemærkninger fra hans kammerater eller når nogle af forældrene fortæller mig, hvad deres børn siger om Christian, er det altid positivt. Han er en vellidt dreng, som de andre meget gerne vil lege med. De syntes, at det er sejt at han "kan det hele i skolen" og så er han hurtig til det samt at han er sej til fodbold. Så jeg tror ikke, at de syntes, at han er en "klog nørd". Jeg håber, at jeg kan forklare ham, at testen skal han lave, så godt han kan, så jeg og lærerne, ved hvilke opgaver han skal lave, for at det hele ikke bliver kedeligt. Det behøver jo ikke betyder, at han bliver "udstillet" oppe i klassen som "kloge Åge" men det kan give ham nogle ufordringer herhjemme. (For pt er lektier unødvendige, de er ... ) Men testen kan jo netop også vise, hvorfor han føler sig anderledes, det er fordi, han har nogle evner, som alle andre ikke lige har.

Det er en opgave for mig, at prøve at få Christian til at se, hvordan kammeraterne "ser" ham. For jeg tror ikke, at de opfatter ham som anderledes. Ikke mere anderledes end Christian ser hans kammerat fra klassen, som ikke gider fodbold, men hellere vil passe sin urtehave.

Jeg håber, at han vil åbne lidt mere op, så jeg kan få et indblik i hvor meget
og hvordan han føler sig anderledes, så vi kan snakke om det. (Men jeg skal jo heller ikke ævle rundt i det, så det bliver en "plage" for ham. Vi kvinder vil jo så gerne snakke om følelser )

Det er rart, at skrive her og høre andres meninger og erfaringer.

God sommer

Hilsen Helle

Det er dejligt for os forældre, når det går godt med vores børn, især når vi ved der kan være nogle problemer for skolerne at forstå vores børn.

Vi bruger også tid til at forklare vores søn på snart 7 år at sommetider skal han have lidt mere tålmodighed, da de andre børn også skal lære noget, ikke kun ham. Han er så videbegærlig. Han reagerer ikke i skolen men herhjemme. Lige i øjeblikket er vi inde i en god periode, da han får udfordringer i skolen. Han har kun været der i 5 uger, så vi glæder os og er lidt spændte når han nu skal i 1 klasse.

Vi krydser fingre.
Udadtil synes Patrick ikke at være anderledes end sine kammerater, men spørger hvorfor han kan så meget mere end de andre. Så får vi jo en snak om gener, og hjernens sammensætning osv.

Han har mange interesser, heldigvis. Dog er tal han hovedinteresse.