Intelligente børn
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log ind  
Fortæl andre
Følg os
Seneste emner
» Vi behøver virkelig hjælp!
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 4:12 am af Hun

» Hvornår er man intelligent - og hvornår bare godt begavet
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 4:08 am af Hun

» Legoland 2011
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 3:55 am af Hun

» Særlige sensitive og heldagsskole
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 3:27 am af Hun

» Min kære søn.
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 2:59 am af Hun

» hjælp til 5 årig pige
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptySøn Feb 06, 2022 2:58 am af Hun

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTors Apr 28, 2016 6:15 am af bettina1979

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTors Apr 07, 2016 8:27 pm af Soes

» People who boast about their I.Q. are losers
Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTors Mar 03, 2016 8:43 am af Zmiley

Søg
 
 

Vis resultater som:
 
Rechercher Avanceret søgning
Keywords
wisc skole begavede Århus privat children børnehave mentiqa hilde gifted
Mest viste emner
17-årig pige søger svar
Hvor svært kan det være at være klog?
Gennembrud for Videncenter for bmsf.
People who boast about their I.Q. are losers
Min prinsesse
Diverse psykologer der tester
Sæt de højt begavede børn i specialklasser! Af Jesper Skovlund
Informationsmøde på Mentiqa nordjylland
Mit projekt?
Når man overhaler storesøster.
Social bogmærkning
Social bogmærkning reddit      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bogmærk og del adressen Intelligente børn på din sociale bogmærknings-hjemmeside
Translator
Statistik
Der er i alt 477 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Pakexcucomp

Vores brugere har i alt skrevet 4248 indlæg i 1019 emner

 

 Komunen kan betsale et skoleophold hvis

Go down 
ForfatterBesked
Hun





Komunen kan betsale et skoleophold hvis Empty
IndlægEmne: Komunen kan betsale et skoleophold hvis   Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTirs Maj 06, 2008 8:32 am

Der er en del usikkerhed om, hvornår kommunen kan betale et skoleophold ved Private skoler hvor der er egenbetaling.


Privat skoler kan bruges som en foranstaltning for unge, der har problemer ud over det faglige.

I nogle tilfælde kan kommunen også betale forældreandelen, men det er ikke hovedreglen – heller ikke for børn med ADHD.


Regler:
Kommunen skal efter Servicelovens § 50 lave en undersøgelse, når det må antages at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afgørelsen om undersøgelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.



Hvis kommunen finder, at der er grundlag for betaling af skoleopholdet efter Servicelovens § 52, vil opholdet på skolen være at betragte som en frivillig anbringelse. En anbringelse kan få konsekvenser for familiens økonomi f.eks. børnetilskud og boligsikring.


Hvad gør du:
Forvirring omkring betaling kan opstå, fordi kommunen anbefaler forældrene at sende barnet på en skole, men glemmer at fortælle, at forældrene selv skal betale.

PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) har ingen myndighed til at træffe beslutning om betaling. Det er den kommunale sagsbehandler, der skal søges om betaling hos og som har kompetencen.

Der kan henvises til andre artikler om emnet på hjemmesiden www.dukh.dk tryk på udgivelser, derefter artikler. I højre margen finder du artiklen: ”Efterskole – hvem skal betale?”


Hvis kommunen beslutter sig for, at barnet skal på en Privat skole, betyder det, at kommunen skal betale den fulde udgift.

Hvis dit barn ikke har problemer udover det faglige, kan du ikke få betaling efter Serviceloven.

Hvis dit barn har problemer ud over det faglige problemer kan du søge kommunen om betaling af skoleopholdet efter Servicelovens § 52.
Tilbage til toppen Go down
Hun





Komunen kan betsale et skoleophold hvis Empty
IndlægEmne: Sv: Komunen kan betsale et skoleophold hvis   Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTirs Maj 06, 2008 8:38 am

fra www.dukh.dk

Efterskole - hvem skal betale?


Af konsulent Karen Ellermann og jurist Birgitte Guldbrandsen, DUKH

Hos DUKH får vi løbende henvendelser fra forældre, som har fået afslag på økonomisk støtte til deres barns efterskoleophold – og det kan de ikke forstå!

Når psykologen fra Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) har været behjælpelig med at finde den rigtige efterskole, når lærerne har anbefalet det, og når kommunens undervisningstilbud efter forældrenes overbevisning slet ikke er tilstrækkeligt, hvordan kan kommunen så give afslag på at give økonomisk hjælp?

Det vil vi prøve at give svar på i denne artikel.

Helt overordnet vil vi slå fast, at efterskoleundervisning koster penge for forældrene – forældrene skal betale det, der kaldes en elevbetaling eller en forældreandel. Elevbetalingen er afhængig af forældrenes indkomst.

I nogle tilfælde kan kommunen så også betale forældreandelen, men det er ikke hovedreglen – heller ikke for handicappede børn.

Problemet omkring betaling kan opstå, fordi kommunen anbefaler forældrene at sende barnet på en efterskole, men glemmer at fortælle, at forældrene selv skal betale. Og forældrene mener, at kommunen dermed har forpligtet sig til at betale for efterskoleopholdet.

Alle børn har ret til gratis undervisning, også specialundervisning

Hvis dit barn har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som f.eks. særlige undervisningsmaterialer, kan du anmode om en vurdering fra pædagogisk- psykologisk rådgivning (PPR). Efter denne vurdering skal der udarbejdes et forslag til specialundervisningen. Der skal lægges vægt på dine synspunkter som forælder.

Skolen skal herefter lave et forslag til undervisningen af dit barn. Dette forslag skal være klart, skriftligt og begrundet. Der skal også være en klagevejledning med. Du kan klage til kommunalbestyrelsen, hvis du ikke er tilfreds med det undervisningstilbud dit barn får.

Skolen skal regelmæssigt følge op på dit barns specialundervisning. Hvis der sker ændringer af specialundervisningen har du ret til et nyt skriftligt og begrundet forslag om specialundervisning.

Kan jeg selv vælge efterskole?

Efterskoler er frie grundskoler. Du kan som forælder vælge, at dit barn skal gå på efterskole frem for folkeskole.

Hvis du vælger en efterskole til dit barn kræver det ikke godkendelse af kommunen – og du skal selv betale forældreandelen, med mindre kommunen laver en henvisning!

Hvis du drøfter en efterskoleløsning sammen med kommunen, skal kommunen vejlede om, at du ikke har pligt til at acceptere et tilbud om undervisning, som ikke er gratis. Kommunen skal også vejlede dig om, at du selv kommer til at betale for opholdet, hvis du sender dit barn på efterskole i en situation, hvor kommunen har et undervisningstilbud til barnet.

Hvis kommunen ikke giver dig denne vejledning, kan kommunen i nogle tilfælde komme til at betale erstatning for de tab, du har lidt.

Hvis du ikke er tilfreds med det tilbud om specialundervisning din kommune har givet, kan du klage til kommunalbestyrelsen.

Hvornår får kommunen et ansvar?

Når man som forælder drøfter sit barns muligheder for at få relevant specialundervisning med lærere, PPR-psykologer, kuratorer eller andre repræsentanter fra folkeskolen, kan man få det indtryk, at de synes, at en efterskole er den rigtige løsning.

I den situation skal du være opmærksom på, at læreres eller PPR-psykologers anerkendelse af efterskoleløsningen ikke er en accept af, at kommunen vil betale for et efterskoleophold. Kompetencen til at tage den beslutning ligger oftest hos skolemyndighedernes ledelser. Derfor er det først, når kommunen foretager en egentlig henvisning til en efterskole, at kommunen også betaler for efterskoleopholdet.

Hvordan kan jeg få en henvisning?

Det kan du i de tilfælde, hvor kommunen ikke kan leve op til sine forpligtelser om gratis specialundervisning (et relevant undervisningstilbud) i en folkeskole. Her kan kommunen henvise dit barn til f.eks. en efterskole. Det kræver dit samtykke.

Hvis kommunen giver dig en henvisning til en efterskole efter aftale med efterskolen, betyder det, at kommunen skal betale den fulde udgift.

Vi kan dog på det kraftigste anbefale, at der bliver lavet en skriftlig aftale mellem dig og kommunen. Ellers risikerer du, at der senere kan opstå tvivl om, hvem der skal betale.

Hvis dit barn har problemer ud over de faglige

Hvis dit barn ikke har problemer udover de faglige, kan du ikke få tilskud i henhold til den sociale lovgivning.

Hvis dit barn derimod har problemer ud over de faglige problemer kan du søge Socialforvaltningen om at få økonomisk hjælp til efterskoleophold i henhold til Serviceloven.

Gode råd til forældrene der overvejer efterskoleophold:

Hvis I overvejer efterskole, eller hvis PPR anbefaler efterskole, så spørg til betalingen.


Hvis der er behov for ændringer i dit barns specialundervisningstilbud så spørg i god tid kommunen, hvilket tilbud om undervisning, der er til jeres barn næste skoleår.


Hvis I ikke er tilfredse med indholdet af dette tilbud, så bed om et møde med PPR, lærere og skoleledelsen. Bed om at der skrives referat af dette møde.


Hvis I ikke er tilfredse med indholdet af tilbuddet, så bed om en skriftligt begrundet afgørelse med klagevejledning.


Hvis skolemyndighederne indvilliger i at henvise til en efterskole, fordi kommunen ikke selv kan tilbyde den relevante undervisning, så få en skriftlig aftale om, at kommunen dækker elevbetalingen.


Hvis dit barn har problemer ud over det faglige, så forhør dig hos socialforvaltningen om mulighederne for tilskud.
Tilbage til toppen Go down
Hun





Komunen kan betsale et skoleophold hvis Empty
IndlægEmne: Sv: Komunen kan betsale et skoleophold hvis   Komunen kan betsale et skoleophold hvis EmptyTirs Maj 06, 2008 8:41 am

Efterskole - hvem skal betale og hvad med retssikkerheden?


Af konsulent Karen Ellermann og jurist Birgitte Guldbrandsen, DUKH

Henvendelser til DUKH viser, at ikke kun forældre men også forskellige dele af kommunen kan være usikre, når det gælder betalingen for efterskoleophold.

Hvornår skal skolen betale?
Hvornår skal socialforvaltningens betale?
Efter hvilken bestemmelse skal betaling ske?
Kan Socialforvaltningen bevilge udgiften til efterskoleophold efter Servicelovens § 28?
Hvad med vejledningspligten?
Hvem skal betale for efterskoleophold?

Udelukkende faglige problemer

Efterskoler er frie grundskoler, og forældre kan vælge, at deres barn/unge skal gå på efterskole frem for folkeskole. Har forældrene valgt en efterskole, kræver det ikke godkendelse af kommunen, og forældrene skal betale forældreandelen. Forældreandelen eller elevbetalingen er den del af betalingen, der bliver tilbage, når efterskolen har modtaget den statslige elevstøtte.

Kommunen har ansvar for, at alle børn i kommunen får undervisning, også specialundervisning. Undervisningen er gratis og omfatter 9 års grundskole og en 10.klasse.

Hvis barnet/den unge har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som f.eks. særlige undervisningsmaterialer, kan f.eks. forældre eller lærere anmode om, at der bliver udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering. På baggrund af den vurdering træffer skolens ledelse afgørelse om specialundervisning. Der skal udarbejdes et forslag til specialundervisningen, og der skal lægges vægt på forældrenes synspunkter. Forslaget skal være klart og skriftligt. Forslaget skal være begrundet, og der skal være klagevejledning med.

Skolen skal regelmæssigt følge op på barnets/den unges specialundervisning. Hvis der sker ændringer af specialundervisningen, bør et nyt skriftligt og begrundet forslag foreligge.

Kan kommunen i et konkret tilfælde ikke leve op til sine forpligtelser om specialundervisning, kan den henvise til specialundervisning på f.eks. en efterskole.

Hvis der er tale om vidtgående behov for særlig støtte og undervisningstilrettelæggelse henviser kommunen til det amtslige specialundervisningstilbud.

Hvem skal så betale?

Hvis kommunen vælger at henvise til efterskole efter Folkeskolelovens § 22 stk. 1, nr. 4, fordi kommunen skønner, at den ikke selv har et relevant undervisningstilbud, skal kommunen betale den fulde udgift. Det kan kun ske med forældrenes samtykke. Det er vigtigt at lave en skriftlig aftale mellem kommune og forældre. Kommunen kan yde tilskuddet i henhold til Bekendtgørelse om lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 29 a.

Hvis kommunen ikke har lavet en henvisning, men PPR, lærere eller andre anerkender en efterskoleløsning, er det ikke nødvendigvis en accept af, at kommunen vil betale et efterskoleophold. Kommunen skal kunne dokumentere, at den har et undervisningstilbud til barnet/den unge. Kommunen skal vejlede forældrene om, at de ikke har pligt til at acceptere et tilbud om undervisning, som ikke er gratis, og at forældrene selv kommer til at betale for opholdet, hvis de sender barnet på efterskole uden en henvisning fra kommunen.

Vejledningspligten fremgår af Forvaltningslovens § 7. Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning har fastslået denne vejledningspligt i K-meddelelse nr. 7 i 2004. Meddelelsen kan findes på Klagenævnets hjemmeside www.klagenævnet.dk

Hvis efterskoleopholdet anbefales udelukkende på grund af faglige vanskeligheder, er det ikke muligt at få tilskud i henhold til den sociale lovgivning.

Både faglige og sociale vanskeligheder

Hvis kommunen vurderer, at et barn/en ung har sociale og faglige vanskeligheder og samtidig et særlig behov for støtte, som et efterskoleophold vil kunne imødekomme, kan kommunen yde støtte efter den sociale lovgivning.

Der kan ikke bevilges tilskud til efterskoler efter Servicelovens § 28 om merudgifter til børn. Dette har Ankestyrelsen fastslået i Sociale Meddelelse O-26-99.

Hvem skal så betale?

Vurderer kommunen, at et efterskoleophold vil have væsentlig betydning for et barns/en ungs særlige behov for støtte kan kommunen yde økonomisk støtte til efterskoleopholdet, hvis forældrene ikke selv har de økonomiske midler. Dette kan gøres i henhold til Servicelovens § 40 stk. 2 punkt 10. De økonomiske betingelser for at yde støtte beror på et individuelt skøn, og der kan blive tale om en forældreandel.

Har et barn/en ung mere alvorlige vanskeligheder at kæmpe med, kan kommunen foreslå, at barnet/den unge kommer på efterskole som en egentlig anbringelse i henhold til Servicelovens § 40 stk. 2 punkt 11. Vælger kommunen efter samråd med forældrene og den unge denne løsning, medfører det en række kommunale forpligtelser, bl.a. skal der foreligge en handlingsplan. Når der er tale om en anbringelse, fastsættes forældrebetalingen efter betalingsbekendtgørelsen.

Om sondringen mellem Servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10 og 11 se SM O-160-96 og SM O-26-99 samt vejledning om de sociale myndigheders anvendelse af frie grundskoler med kostafdeling til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, nr. 135 af 21. juni 2001.***

Gode råd til kommunen, når kommunen/forældre overvejer efterskoleophold:

Oplys forældrene om, at de ikke har pligt til at acceptere et specialundervisningstilbud (herunder efterskole), som ikke er gratis.


Hvis den pædagogisk-psykologiske vurdering viser, at eleven har behov for iværksættelse af specialundervisning eller ændring af specialundervisning, så giv et forslag i samråd med familien. Der skal lægges afgørende vægt på forældrenes ønsker med hensyn til det nærmere tilrettelæggelse af specialundervisningen.


Lav en skriftlig afgørelse med begrundelse. Det er vigtigt, at både PPRs og skolens vurdering fremgår. Hvis disse to vurderinger afviger fra hinanden er det ekstra vigtigt, at skolen begrunder, hvorfor en anbefaling fra PPR ikke følges.


Husk klagevejledning.


Hvis barnet kun har faglige problemer, så oplys forældrene om at den eneste mulighed for tilskud til efterskole (udover statstilskuddet) er hvis kommunen laver en egentlig henvisning dertil.


Inddrag både forældre og amtet, når I overvejer vidtgående specialundervisning.


Hvis barnet har sociale problemer, så samarbejd med socialforvaltningen og find ud af om barnet er omfattet af Servicelovens § 40 stk. 2, nr. 10 eller nr. 11. Det er vigtigt at forældrene er med i disse overvejelser.

*** Tilføjelse 10/1 2006


Servicelovens § 40 er blevet ændret pr. 1. januar 2006. servicelovens § 40 stk. 4 erstatter § 40 stk. 2 punkt 10, og servicelovens § 40 stk. 3 punkt 8 erstatter § 40 stk. 2 punkt 11
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Komunen kan betsale et skoleophold hvis Empty
IndlægEmne: Sv: Komunen kan betsale et skoleophold hvis   Komunen kan betsale et skoleophold hvis Empty

Tilbage til toppen Go down
 
Komunen kan betsale et skoleophold hvis
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Hvad nu hvis?
» Niveauer for Giftedness
» Hvis data forsvinder

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Studerende, Undervisning og Lovgivningen :: Lovgivningen-
Gå til: