Hvordan kan jeg få testet min datter?

Hej,

Jeg har igennem en længere periode taget tilløb til endelig at turde sige det højt som min mand og jeg nok egentlig har vidst hele tiden, nemlig at vores datter kan nogle ting som andre ikke kan.

Vi vil gerne have hende testet og betaler gerne selv for det, men hvor henvender vi os? Hvad koster sådan noget og er hun for ung (2 år og 10 mdr)?

Hun rykker enormt udviklingsmæssigt og er langt foran jævnaldrende i emner, tale og tanker/følelser.
Vi prøver at stimulere hende efter bedste evne men føler vi mangler vejledning. Især føler vi os lost, når det kommer til at takle hendes bekymringer for død og ulykke. Og hvordan pokker vi håndterer hendes enorme ærekærhed.

Vi har alle sammen været heldige med den private dagpleje hun har gået i, dagplejeren har haft en utrolig evne til at håndtere hende på bedste vis og stimulere hende, samtidig med at dagplejeren har haft en stor viden om børnepsykologi. DP har i det små testet hende og vurderer hendes mentale niveau som værende på børnehaveklasse niveau.

Det vi frygter lidt for er hvordan skiftet til Børnehave skal gå. Og om de vil tage hendes evner ligeså seriøst og naturligt som vores dagplejer har.

Mvh.

Trine

Velkommen og godt i turde sige det, for så er det muligt at komme videre, for jeres datters skyld.

Hvad er det I vil have hende testet for. Den psykolog (Ole Kyed) som har mest viden inden for området, tester helst først omkring 6 års alderen.
Tingene bliver ikke nemmere ved at teste jeres datter. Det som er vigtigt er at I forstår hende og at hendes omgivelser acceptere hende som den lille person hun er.
Se på hvordan din datter er og se om der er flere muligheder for børnehaver i jeres område. se om du kan få din DP med, hvis der bliver problemer med børnehaven. Rådgiv dig med hende i forhold til børnehave og brug endelig din mavefornemmelse.

Ang. død og ulykke: Svar hende overfladisk, du må endelig ikke affærdige hende, med at sige, det snakker vi ikke om. Spørg hvad hun gerne vil vide.
Min søn var 3 år da han spurgte, om man skulle døbes for at blive begravet på kirkegården. Min mindste søn på 5 ville en dag se inde på kirkegården. Jeg har gjort det til noget positivt. Lad være med at gå i detaljer.

Noget jeg har oplevet er faktisk at få dem i bh til at se disse ting, ved at "spille" og spørge hvordan kan det være at han xxxx? Fortælle dem hvad de gjorde hjemme og hvorfor mon det ikke var sådan i børnehaven.

Hvilken kommune bor du i, for det har også meget at sige. Desværre

n

hejsa...

vi har ikke haft de store problemmer med død før vores farfar gik bort for snart 3 år siden.
først var det den store på dengang 4 det gik meget på, ikke at han savnede sin farfar ret meget, men mere det der med hvor han var henne, hvordan han kom opi himlen, han havde jo selv set bedemandens bil kører væk med ham osv....
emma på dengang 3 tog det anderledes, varked af det og savnede sin farfar meget, uden at kunne forstå det med at han var en stjerne i himlen.

Jeg ville gerne hvae haft begge børn med i kirken til begravelsen, men det måtte vi desværre ikke for min mands bror, da hans egne børn ikke måtte komme med, under den begrundelse at man så ikke selv kunne sørge ordentligt... for mig en dyb godnat forklaring da jeg mener det er vigtigt at kunne græde sammen over noget man har kært, og at de giver en mere naturlig omgang med døden.

Til gengæld var de begge med til at bisætte urnen. mads hjlap farmor med at sætte den i jorden, hvilket han var meget stolt af. og det snakker vi stort set altid om når vi besøger farfar.

Efterfølgende fik vi en lang periode med mads at hvis han ikke fik sin vilje så satte han sig ned og græd fordi han savnede farfar... fik forklaret ham at det var i orden at savne farfar, men han skulle også huske at savne ham når han var glad og hyggede sig i børnehaven og ikke kun når han ikke fik sin vilje. Det stod på i 2 måneder og så var det ligesom ude af verdenen.
1 år efter begyndte lillesøster så på samme nummer, men det er alligevel ikke helt det samme, da hun er mere følsom og tænker over at hun savner ham, og at hun vil savne os når vi engang dør. HAr forsøgt at forklare hende at det ikke er noget hun skal tænke på, mor og far vil passe på hende til hun selv bliver en gammel dame og har børn.
Hun bruger helt bevist sit savn til farfar til at få opmærksom i højere grad end mads gjorde og det har også stået på i meget længere tid. bare et enkelt nej kan få hende til at græde i lang tid over ham og over at hun skal miste os.
Når vi har disse peioder så snakker vi meget om alle de gode mindermed ham, besøger graven og ligger friske blomster og kigger i fotoalbum og det hjælper meget.

I samme forbindelse fik vi af bedemanden en rigtig god børnebog der hedder " hvor går vi hen når vi går bort ( har omtalt den under et andet indslag her på siden). den har været god og hjulpet meget.

men jeg giver dig ret i, at de store spørgsmål omkring liv og død er svære at svare på...

n

Hvad er det, man gerne vil vide?

Hvis det er IK, så betal en privatpraktiserende psykolog for at lave en WPPSI-R. De danske standarter starter så vidt jeg husker ved 2 år 11 mdr.
IK er nøjagtigt lige så beskrivende som processerhastighed. Når du får den, ved du stadig intet om RAM, skærmkort og hukommelse.

I manualen for Raven CPM kan jeg ikke finde standarter for yngre end 3 år 9 mdr.

Hvis det er barnets udviklingsniveau, så er der enkelte steder i Danmark, hvor man anvender Denver II. Den går fra stort set 0 til 6 år.

Hvis det handler om barnets potentiale for udvikling, så kik her: http://www.munkholm.cc/fileadmin/user_upload/munkholm/filer/munkholm_PDF/MiniPAS_potentialer_og_kompetencer_1__01.pdf

Tak for alle jeres svar.
Grunden til at vi ville have hende testet er at vi "leder" efter redskaber til at "forstå" og stimulere hende bedre. Men det kan jeg efter en masse læsen frem og tilbage forstå at man ikke får ud af en test, så vi venter til hun er blevet ældre.

Desværre blev vores børnehave start en fiasko uden lige, og efter kun 14 dage i en børnehave uden intro og stimuli, har vi nu en datter som er sten sikker på at det er hendes skyld at det ikke gik i BH pga. hun var genert (noget som netop er kommet frem fra hendes "gemmer" her efter næsten 2 mdr og et BH skift).

Hun er kommet i en anden BH hvor det går meget bedre, men hun er altid meget tæt på de voksne og leger ikke med andre børn særlig ofte. Dog er hun tryghedspunkt for to af hendes gamle dagpleje venner. Men det virker som om hun er vital for deres trivsel i BH, men ikke omvendt.

Det med at foretrække pædagogerne er noget jeg tydeligt kan huske fra min egen BH tid, og noget som var "svært". Så det er helt klart noget vi vil tage op med dem til evalueringssamtalen der kommer snart.

Hun er i fuldgang med et udforske alfabetet og vil have afvide konstant "hvad det starter med" (ord, navne)

Jeg læser og suger til mig om emnet "Intelligente Børn" i håbet om at kunne give hende de bedste vilkår.
-Trine

Det er desværre den hårde måde at lære hvordan vi skal stimulere og udfordre vores børrn på, er ved at læse og selv finde informationer.

Du er selvfølgelig velkommen til at spørge alt det du har brug for, så gør vi hvad vi kan for at rådgive og hjælpe dig/jer og jeres barn.

Vi startede på samme måde.

vi er her for hinanden, men du kan finde meget omkring emnet her på forum

Citat :

og vil have afvide konstant "hvad det starter med" (ord, navne)

En lille "sjov" med dette!

Jeg laver mine egne bogstavplader til børn, hvor koblingen mellem, hvad et ord begynder med kobles på et billede (et billede af en ko, hvis barnet selv husker, ko starter med K).

Når så der skal trænes, laver jeg hele ord, hvor der er billeder i stedet for bogstaver.

Mange børn kan pludselig "læse" små ord, som de ikke kunne, hvis de kun havde bogstaverne... det virker ikke for alle (derfindes ingen pædagogik, der virker for alle, så det gælder om at have værktøjskassen fuld), men der er rigtigt mange børn, der profitere af denne metode, og som synes, det er sjovt!

På et tidspunkt skal jeg nok uploade grundplanen for bogstavpladen, så den kan give inspiration til andre (og jeg kan få nogle tilbagemeldinger og lære nyt).

Som skrevet før, så ville jeg lægge et par af de helt simple materialer op, jeg har brugt til børn.

Bogstaver: https://img.photobucket.com/albums/v440/patrulje/Bogstavtavle.jpg

Tal: https://img.photobucket.com/albums/v440/patrulje/Taltavle.jpg

De ligger som almindelige billeder, og er her tænkt som inspiration...

n

Tak for dine billeder.

Jeg vil give mig i kast med noget lign. og præsentere dem for hende som et "spil". Er sikker på det vil blive et hit.

Og Bogstav madkasse og dunk, passer perfekt, for hun har fødselsdag på søndag

-Trine