Kære Susfjo1
Jeg har to dejlige drenge på 5 og 7. Den ældste udviste lignende talenter som 2 årig (hvor han jo snakkede rent, og demonstrerede at han mestrede ironi).
Idag går han i 0.kl, men har gennem sin børnehavetid været udfordret af - at pædagogerne omkring ham ikke altid har haft fokus på hans talenter.
Det er derfor herhjemme han har udfoldet sig - så han i institutionen har kunnet fokussere på det sociale. Det mente vi forældre var til hans bedste.
Udfordringen har (i bagklogskabens klare lys) så været, at vi ikke var opmærksomme på den del der har med genkendelse at gøre - at han ikke havde nogen han kunne spejle sig i, og dermed ikke havde så mange legekammerater i børnehavealderen.
Han er nu kommet på en skole - hvor han er én af flere - og føler sig set, imødekommet og er vokset og modnet fænomenalt. Han lider dog under at tempoet ikke er helt i hans ånd. Mange af de ting han allerede har kunnet i flere år, bliver terpet i et tempo som er normalt for hans årgang. Vi skal til samarbejdsmøde om differentiering i dansk og matematik i morgen, så skal jeg nok berette om der er noget man kan være opmærksom på i forhold til skolestart med sådan en krudtugle....
Lillebror kastede sig over PC'en da han var 2 - mestrer idag den bærbare til et 12-tal, og nægter konsekvent at bruge ekstern mus - men dribler hjemmevandt mellem vinduer og spil på PC - og har sågar formået selv at sende en mail til sin far - i et ubevogtet øjeblik.
Han er ikke fokusseret på tal og bogstaver overhovedet - men kan det godt, det er bare ikke hans 'fokusområde' - han er mere til at tegne, male, fortælle historier, og de kreative fag - det jeg dog bemærker er at mine drenge supplerer hinanden godt, for de er i hver deres ende af spektret (mat/logisk vs sprogligt/kreativ).
Det er fremtiden, at de bruger det elektroniske - men godt at høre, at der også er analoge aktiviteter i hans hverdag. Fokus på fordybelse i enkeltaktiviteter har i vores tilfælde afstedkommet, at der langsomt men sikkert også er kommet fokus på andre ting end tal og bogstaver.
Jeg kan varmt anbefale opgavebøger fra Bog & Ide fra 4-6 år - som kan give lidt ekstra input - for nogen børn er til legetøj - for andre (såsom min den ældste) så er tal og bogstaver lige så sjovt som puslespil og biler. Ellers er 'gammeldags' bøger som "Tænk dig om" en god adspredelse...
Velkommen til og tak fordi du delte.
KH
LiseH