Vi behøver virkelig hjælp!

Og nu må i gerne kigge på mig som værende en dårlig mor med mere - MEN JEG KAN SIMPELTHEN IKKE MERE! Jeg er ond og dum, men ved i hvad, Mila driver mig til vanvid.

Vi har seriøst brug for hjælp til at tackle hende for hun er simpelthen så stædig og gør ikke noget af det vi siger.

Hun er 3 år og kører os rundt i manegen som var i cirkus klovne. Der er intet der hjælper hende til at forstå det vi gør og siger. Hun kan ikke sidde stille i mere end 5 sekunder så kører det hele på hende. Hun griner af os og selvom vi er begyndt med at sige tingene stille og roligt (gjorde vi også før, men der fik hun flere advarsler end nu) og hun kun får en advarsel så kommer hun i timeout. Men når hun så sidder der så skriger hun simpelthen som har vi slået hende. Hun reagerer SÅ kraftigt på alle ting og vi ved bare slet ikke hvad vi skal gøre.

Jeg tænker det stadig er en mulighed at trække sundhedsplejersken ind i det og finde ud af hvad vi kan gøre. For det her holder ikke i længden. Vi har jo også lille Anton vi skal tage hensyn til, men Mila tager 100 % af tiden og vi er simpelthen så udkørte begge 2 når vi når til aften.

Hun skaber sig og laver en kæmpe scene hvis hun ikke får sin vilje, og vi kan slet ikke få hendes opmærksomhed andet en 5 min af gangen. Det er så hårdt, og vi føler slet ikke hun lytter til os! Åhhhh bare i dog kan hjælpe.

Jeg er bare ked af det og frustreret. En 3 årig pigesom er som hun er må da kun tyde på en ting - og det er at vi gør et eller andet forkert!

Jeg er ked af jeg brokker mig igen - men vidste ikke hvor jeg skulle henvende mig!

m

Hilde skrev:

1. være glad for naboen ikke ringer til politiet LOL
2. lav en plan hvor I takler hende så hun ikke løber mellem jer
3. tag hende en ad gangen så den som ikke kan holde til mere får en pause
4. det går over ....

Og aldrig give hende lov til at bryde det regel I har sat jer for I vil have. Hun skal f.eks. børste tænder og det er i orden at sige "nu er det nu, jeg vil ikke tale om det mere". Oprøret er faktisk fordi I gøre det rigtigt og hun er bare igang med at se om hun kan kom afsted med at få jer til at "eftergive".

Og hun skal også have at vide I kan ikke høre hvad hun siger hvis hun er rasende, eller taler grimt indtil hun taler pænt osv. igen. Pas på med at diskutere det med hende ... og hvis hun får timeout så prov at tale med hende om hvorfor og at det er for at hun falder til ro så I kan samarbejde. Pås på med timeout for hun lærer hurtigt at sove for at få sin vilje igennem

For filan Der fik du mig til at le - det er lige præcis sådan jeg har det. Er virkelig bange for hvad folk siger mht. hende fordi hun hele tiden prøver grænser af, er så bange for det skal blive et problem senere hen, altså at nogen kunne finde på at stemple os.

Jeg tænker lidt at jeg sådan set mangler at få struktureret vores hverdag - altså få det hele sat i skema så vi også bedre kan få styr på vores hverdag. Vi mangler struktur, men også fordi Mila er med til at lave ged i det hele lige så vel som vi er. Hun VIL bestemme hele tiden og synes faktisk ikke min hverdag foregår med andet end at være efter hende fordi hun laver ballade eller andet.

Vi skiftes allerede nu til at tage hende, men hun kan køre den så langt ud at det er lige før hun får sin vilje så vi får fred - men det er ikke lykkedes hende endnu.

Jeg synes bare det er sådan en hård periode, og jeg synes vi prøver alt, men pige barnet vil ikke sidde stille og koncentrere sig om noget! Vi skal bestemt ikke diskutere noget med hende, det har vi fundet ud af. Hun er så stædig og bestemt at det har vi opgivet!

Synes virkelig bare det trækker tænder ud det her, og overvejer stærkt om jeg skal opsøge en eller anden der måske kan have forstand på dette her i vores område så vi kan få noget mere vejledning omkring det!

Jeg er glad for du siger vi gør det rigtigt, men man tvivler bare så meget på sig selv når hun er som hun er!

Åh hvor jeg føler med dig!
Jeg har en to årig der får de følelser op i mig. Vores 3 årige er slet ikke sådan men den yngste HOLD DA OP!

For mig hjalp det rigtig meget at tale med Ole Kyed og høre hvad for trix han mente vi kunne bruge og ellers så er vi tæt på at være der hvor i er.

min første tanke var at de skulle næsten mødes og så kunne de rende rundt og være trættende sammen.

Jeg har ikke nogen store forslag ud over at det måske var en ide at tale med sundhedsplejesken og høre hvad hun har af ideer.
Vi har gjort stor brug af vores men hun kan kun så meget og derfor trak vi Ole Kyed ind i det.

Astridm skrev:

Åh hvor jeg føler med dig!
Jeg har en to årig der får de følelser op i mig. Vores 3 årige er slet ikke sådan men den yngste HOLD DA OP!

For mig hjalp det rigtig meget at tale med Ole Kyed og høre hvad for trix han mente vi kunne bruge og ellers så er vi tæt på at være der hvor i er.

min første tanke var at de skulle næsten mødes og så kunne de rende rundt og være trættende sammen.

Jeg har ikke nogen store forslag ud over at det måske var en ide at tale med sundhedsplejesken og høre hvad hun har af ideer.
Vi har gjort stor brug af vores men hun kan kun så meget og derfor trak vi Ole Kyed ind i det.

Jeg tror jeg vil tage brug af din erfaring og tage kontakt til Ole Keyd - men er der ikke andre, måske i jylland som kan hjælpe! Sundhedsplejersken SKAL jeg have taget mig sammen til at tage kontakt med, det er jeg nødt til. Jeg starter igen på arbejde i denne måned, og jeg vil gerne have noget plads til at kunne koncentrere mig om det også, men sammentidig også om børnene og få den bedste mulige hverdag ud af det!

Jeg ville hellere end gerne mødes med dig, så kan vores børn lege sammen og vi kan få lidt fred!!!

Jeg ved ikke hvordan med om der er nogen i Jylland. Vi har brugt at tale med Ole over telefonen når vi ikke har kunnet nå til ham.

Hvor i landet bor i?

Astridm skrev:

Jeg ved ikke hvordan med om der er nogen i Jylland. Vi har brugt at tale med Ole over telefonen når vi ikke har kunnet nå til ham.

Hvor i landet bor i?

Vi bor i Ikast - hvad med jer? (det er jylland)

vi bor ved Køge (sjælland) men kommer i Skive hos nogen gode venner nogen gange om året.

Vi kan måske planlægge efter det

Se det er jo perfekt - min søster bor i Borup - og vi har både hende og jeg boet i Køge

Så kommer da også selv til sjælland indimellem

n

Hilde skrev:

Haha griner lidt min søde datter blev engang så gal at hun blokerede sig ind på hendes soveværelse hos barnepigen ... vi var tre voksne om at skubbe døren op for alt hun trak foran den da hun var 3 - sikke en energi sådan et bitte væsen har, ikke?

I dag er hun en mild en af slagsen med udfald ind i mellem dog alt for snusfornuftige modsvar! Så der er håb forude ...

Det jeg synes virker bedst er "Hvis du ikke stopper når jeg har talt til tre så kommer du på sofaet, ind på værelset ... " men husk du skal advare så de får ideen med, og ikke udvide din advarsler eller eftergive i utide. Det skal være det samme hver gang!

Giv hende andet at tænke på: En jeg kender via nettet sagt til hendes at hun havde en forældre håndbog og når de små havde en omgang raseri anfaldt så vil de gerne hjælpe dem men da de er fastlåst på side 14 ... det virkede indtil barnet opdaget der ikke var sådan et forældre håndbog! Håndbogen talt de flittigt om i det daglige inden

Ofte kan det være at de får raseri anfald fordi kravene omkring dem er alt for højt ... så der er det forældrene som skal justere kravene og give dem redskaberne til at sige deres meninger og lære dem at de ikke skal stille for høje krav til sig selv - tro mig en på tre år kan i den grad vil noget de endeligt ikke selv kan og det frustrere dem. Og tro mig hvis der er bare lidt perfektionisme hos forældrene så smitter det af

Så en af min yndlings citater:

On gifted parenting: You might not get to stay on the same path very long. Sometimes it's like Hogwarts -- the stairways change. -- Marjorie

http://www.hoagiesgifted.org

JA det er utrolig sådan en energi de har, og kræfter. Men gør vi noget lignende ved hende så er vi dumme, og vi slår og skubber. OG DET vil jeg simpelthen ikke finde mig i hun siger, det bliver jeg så ked af!

Den der med at tælle til 3 har vi prøvet, og udøvet konsekvensen af det, men her der hjælper det kun 3 gange, så er hun, for at sige det som det er, pisse ligeglad. Det samme med timeout. Vi kan ligesom ikke tage noget fra hende eller give hende en straf for hun forstår det. JO hun forstår det, men hun forstår også hvordan hun efterfølgende skal være ligeglad og grine af os! Nu skal det ikke forstås sådan at vi er onde ved hende og vi afstraffer hende hele tiden, for det gør vi bestemt ikke, men det føles sådan indimellem grundet alle de kampe vi har med hende.

JEG ER BARE SÅ FRUSTRERET!!!

For 3 timer siden da vi spiste rendte hun til og fra bordet, og det ved hun jeg ikke vil have, så jeg gav hende EN advarsel og så fik jeg nok. Der blev snakket med store bogstaver, men ikke råbt. Og først der fattede hun at jeg var blevet ked af det! Så hun snakkede pænt og opførte sig pænt til hun blev puttet! Først der kunne hun se lige igennem mig og jeg var faktisk så ked af det jeg rystede over hele kroppen..

Jeg tror måske også mine krav til hende er for høje, det er er jeg ikke bleg for at indrømme, men det er ikke krav med henblik på intelligens, det er mht. opførsel, og der føler jeg der er noget jeg overser, som jeg nok kunne gøre meget bedre.

Mhy. håndbogen, så synes jeg det lyder sjovt

Fedt citat!

m

Jamen vi går ikke til yoga men laver det selv..
Jeg går til Zumba (selvom mine led ikke kan tåle det for at få energi UD) og så har vi købt de 5 tibetanere på dvd så vi kan sætte den på og gå i gang med det.

Det er virkelig godt fordi man på dvdén har fokus på vejrtrækning og øvelser. Det er ikke for kompliceret fordi det er 5 øvelser og ikke for langtrukken.

Det er værd at prøve.

m

Min på 8 år skal start til taikwongdo på torsdag og jeg håber det giver ham lidt mere selvkontrol, da han reagerer meget udadrettet. Dog er det ikke så slemt som for 3 år siden. Heldigvis.

Jeg sidder her og tænker at meget af det du skriver lyder bekendt. Vi eller primært jeg har haft mange ture med Michelle, og især i 3 års alderen. Hos hende har der aldrig hjulpet med time out. hun grinede af dem. Og valgt faktisk bevidst at tage time out frem for at høre efter. Og jeg skulle blive virkelig virkelig gal, for at hun hørte efter. Vi har fået tudet ørene fulde af pædagoger der ikke kunne få hende til at høre efter og indordne sig da var hun 1 1/2 - 3 år. Vi skulle være konsekvente overfor hende, vi måtte ikke give efter, vi skulle være tydelige voksne. Men det hjalp altså ikke. Der er da grænser for hvor tydelig man kan være. Hun ville diskutere alt, overtage i situationer og syntes egentlig bare at jeg ikke måtte være rigtig klog. ( ja det sagde hun )
Personligt har jeg prøvet at fratage hende ting ( virkede ikke - farmand fik ondt af hende ) timeout virkede ikke. At tælle til 3 og true med at jeg ville blive virkelig virkelig vred har haft en hvis virkning, men er ikke lige min personlige favorit. Så har jeg prøvet med et belønningssystem. Se det virker, så var det meget synligt for hende. Det gik hun meget op i og vi undgik mange konflikter. Bruger det stadigvæk en sjælden gang imellem. Det kunne fx være hvor hun ikke sidder stille ved bordet og spiser, så laver i en tavle hvor man siger at når hun sidder stille og spiser færdig uden at rejse sig fra stolen overhovdet, så får hun en stjerne og når hun fx har fået 7 så vil i lave noget med hende, som i ved hun gerne vil, evt uden lillebror. Det har hjulpet os rigtig meget.

Det kunne på mig også godt lyde som om det godt kunne være et spørgsmål om at hun får en masse opmærksomhed når hun laver ballade, fx når hun ved timeout sidder og skriger. Jeg kan selvfølgelig tage fejl. I de situationer hvor Michelle helt urimeligt har skreget har jeg valgt at ignorer hende, og når så hun stoppede har vi fået os en lille snak om hendes reaktion. På hendes niveau naturligvis.

m