Hej.
Jeg ved ikke, om det er her, jeg skal skrive, da jeg er ny herinde. Jeg har en søn på 9 år, der altid har været et "anderledes" barn i forhold til sine jævnaldrende. Han har egentligt altid fungeret bedre med nogle, der er lidt ældre end ham.
Han læser, skriver og staver på et rigtig fint nivau og scorer højt i de forskellige test i skolen. Dette til trods for at de i skolen siger, at han er svær at komme i kontakt med og at han nemt mister koncentrationen. Det virker som om han forsvinder ind i hans egen verden indimellem.
Men han har også meget antennerne langt ude for hvad der foregår omkring ham og kan ikke abstrahere fra det. Han er en blandemaskine og går meget op i, hvad der er ret og rimeligt. Også selvom det er noget, han ikke har del i. Han har så svært ved at se på at andre bliver dårligt behandlet og kommer til skade. Det bekymrer ham helt vildt.
Han er et barn der elsker udover alle grænser og han er enormt kærlig. Det er specielt hans mor og hans mormor han bekymrer sig mest om. Om vi har det godt osv osv. Han lægger mærke til alt. Selv hvilket tøj folk har på og om de har fået ny frisør, Til stor glæde for mine veninder (-:
Han har let ved matematik (regner bedre end hans storebror der er 2½ år ældre og som til sidste forældresamtale fik at vide at han var helt alderssvarende. Han var begyndt at tro at han var dårlig til matematik fordi hans lillebror har så meget nemmere ved det), men har også her svært ved at bevarer focus.
Han elsker at diskutere og godtager ikke bare et nej for et nej. Vil ofte gerne have en forklaring på alting. Han har en meget god fornemmelse for hvordan andre har det og har nemt ved at skabe kontakt til andre børn (han bliver dog aldrig rigtig gode venner med nogen da de nok ofte synes han er lidt "mærkelig").
Han har ingen temperament. Kan selvfølgelig godt blive, sur men ikke uhæmmet. Han bliver sjældent hidsig. Hvis han sidder med noget der virkelig interessere ham, kan han bevare focus i flere timer. Her tænker jeg specielt på computerspil. Hvis det ikke fanger ham, bliver han urolig. Ikke så meget kropsligt, men snakker meget. Det har han altid gjort.
En dag med ham og man er fuldstændig tappet for energi, når man når til aften. Han stiller utrolig mange spørgsmål. Også mange vi ikke kan svare på. For noget tid siden tippede det over for ham og han blev rigtig rigtig ked af det. Han ville ikke leve mere, for han synes, det var for svært at være i denne verden. Han er jo godt selv klar over, at han ikke er helt som de andre.
Vi endte på børnepsyk med ham, hvor han nu er under udredning. De udelukkede hurtigt Asberger og ADHD. De ville have ham intelligenstestet for at se om det kunne være sådan noget der er på spil. Og det er her mit spørgsmål kommer.
De ringede dernede fra i dag og sagde, at de nu havde resultatet af WISC4 testen. Den viser at han ligger i toppen af normalområdet sagde hun.
Og så gav hun mig nogle tal som jeg slet ikke har forstand på. 98 i forarbejdningshastighed. 99 i den sproglige del. 113 i arbejdshukommelse og 130 perceptuel ressonering. Hun sagde, at det var en høj score på det område.
Men samlet set har han en IQ på 112. Jeg synes, jeg har hørt, at man godt kan være højt begavet på et enkelt område og ikke på andre, men sådan kan man ikke se på det, siger hun. Man kigger på gennemsnittet af testen. Er det rigtigt?
De vil nu ud og observere ham i undervisningen for at se hvor slemt det er med opmærksomheden, da de nu mener, han måske har en opmærksomhedsforstyrrelse, der åbenbart ikke er ADHD???? Hvad tænker i om det her? Jeg er jo bare så bange for, at han får en etikette påklistret, der følger ham resten af livet og som måske ikke er rigtig? Mange hilsner Ulla
Forumforside 
