Hej
Jeg er mor til en pige på 7 år der siden børnehavealderen har virket anderledes. Hun udviklede meget tidligt et stort ordforråd, var motorisk hurtig og enormt stædig/hidsig. Hun har altid har haft svært ved at passe ind blandt andre børn, hun er dominerende, har en ekstremt livlig fantasi og laver utrolig mange regler for hvordan legene skal leges og dermed blev de andre børn hurtigt trætte af hende. Hun kunne læse små ord omkring 5 års alderen, bruger ord som rektangel, rumbe etc istedet for de mere "normale" begreber. Hun kunne skrive alle bogstaver og havde styr på tal da hun var 4. Ofte er jeg blevet spurgt om hun havde adhd eller lignende da hun også har et ekstremt energiniveau. Hendes tidlige barndom har været meget præget af selvkritik i det ekstreme, en enkelt fejl i et ord og lign har fået hendes verden til at kollapse og til tider gjort hende så arrig at hun har kaldt sig selv for dum og lign. Hun er ivrig, vil altid vide mere, kan ikke spises af med "børneforklaringer" men vil vide præcis hvorfor/hvordan. Ofte har jeg måtte sige at jeg ikke kunne forklare hende det ordentligt og så har vi måtte en tur på google for at finde små tutorials, diagrammer etc der til bunds giver svar på hendes spørgsmål.
Hun startede i skole i sommers og havde glædet sig som en gal til at skulle lære en hel masse, men allerede efter få måneder gav hun udtryk for at kede sig og udover det havde hun det endnu engang svært på det sociale område. Jeg var til skole/hjemsamtale for ca 14 dage siden og som forventet mødte jeg ind til en svada om hendes dårlige sider, at hun er opmærksomheds krævende, taler uden at blive spurgt, digter historier som ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, nægter at deltage i diverse idræts aktiviteter fordi hun ikke har lyst. Jeg gik slukøret derfra fordi jeg mener hun har så meget andet at byde på, og det gør mig ked af det at de hovedsagligt sætter fokus på hendes problemer og ikke megen fokus på hendes gode sider, de skriver blandt andet i deres plan at hun; hun er aktiv hvis hun er motiveret, er aktiv mundtligt, kender og kan bogstaverne fint - men er let afledelig, hun gerne vil nyt stof, livlig fantasi, arbejder koncentret med opgaver i matematik - jeg undrer mig over at de ikke vælger at gøre mere for at motivere hende istedet for som de også skriver; hun skal rette ind, indordne sig efter reglerne. Jeg forventer ikke et sæt særregler for hende, men det knuser mit lille hjerte at hun allerede i børnehaven giver udtryk for at være træt af hendes skole, at hun ikke gider og at de voksne i hendes optik ikke kan lide hende. Nu vil hun f eks ikke videre i første klasse fordi så skal de lære at læse for alvor.
Er der nogen herinde der har nogle gode råd og ideer til hvordan jeg kan hjælpe hende med at blive mere glad for skolegangen, nogen der kender til disse symptomer? Jeg er frustreret og aner ikke hvordan jeg skal gøre det bedst muligt for hende! Jeg håber på nogle gode råd/redskaber til at hjælpe med at guide og vejlede/støtte min pige til et mere positivt liv med mindre ensomhed, følelsesmæssigt rod og selvkritik.
Venligst
Helle
Forumforside 
