Jeg har brug for, at min søn fordyber sig mere (langt)

Min søn Jakob på 13 viser evner, der i høj grad tyder på, at han er meget godt begavet - men jeg ved ikke, om han kan kategoriseres som et barn med særlige forudsætninger. Han er aldrig blevet testet, og jeg føler ikke behov herfor, da han rent socialt er velfungerende og generelt trives godt.

Jeg synes, at hans dansklærer, som kender Jakob, rigtig godt, virkelig formår at forstå og anerkende hans behov. Hun udfordrer ham konstant, og giver klart udtryk for sine forventninger til ham (han skal ALTID have forklaret tingene og forklaringerne skal ALTID begrundes, han tager ikke i mod ordrer og vage forklaringer).

Han matematiklærer, som han kun har haft i kort tid, anerkender desværre ikke de behov, og det betyder, at han (efter min mening) får den helt forkerte opfattelse af Jakob. Han betegner Jakob som forstyrrende, uengageret, og altid optaget af alt muligt andet - altså som værende ok til matematik, men ikke specielt dygtig, og netop derfor, vil han ikke gove Jakob sværere opgaver. Jakob selv giver udtryk for, at han keder sig, fordi han ikke får udfordringer nok. Piben har dog fået en lidt anden lyd, efter den seneste nationale tast, der viste at Jakob er særdeles dygtig (læreren udtrykte at hvis højeste scoore er 100, fik Jakob en scoore på 99) jeg håber det hjælper lidt fremadrettet.

Min opfattelse er, at Jakobs hjerne drøner derud af med 120 i timen. Sommetider har jeg en fornemmelse af, at han tænker, funderer, undersøger så meget, at det er underligt, at hans hjerne ikke brænder sammen. Og det er netop her, at jeg synes Jakob har et problem. Jeg savner, at han fordyber sig. Han pisker fra det ene til det andet. Han både læser, spiller computer, bygger underlige legokonstruktioner og rydder op på samme tid. Jeg savner, at han kan beholde fokus og give sig 100%. Jeg er sikker på, at det vil gavne ham rigtig meget. F.x. Svømmer han konkurrencesvømning og dyrker også taekwondo på konkurrence plan, men hans manglende evne til at fordybe sig og ikke være i stand til at tage i mod ordrer/råd, uden en vanvittig god forklaring, betyder, at han ikke forbedrer sig.

Tage ikke fejl, jeg synes, han er superdygtig til rigtig mange ting, og jeg præver ikke på at pace ham i forhold til hans præstationer hverken fagligt eller sportsligt, men jeg ville ønske for ham, at han bare et øjeblik kunne hvile i sin hjerne, og bare tage imod de gode råd, folk prøver at give ham. Han ved han er god og i mange tilfælde bedre end de fleste, og tvivler derfor samtidig på, at andre rent faktisk kan lære ham noget (undertegnede inklusiv). Jeg har et rigtig fint mor/barn forhold til Jakob, men jeg oplever, at hvis noget skal forklares eller lign. Godtager han hellere sin fars forklaring end min, og jeg har en fornemmelse af, at det er fordi at Jakob og hans far er meget på samme bølgelængde rent intellektuelt. Far kan diskutere sorte huller, solstorme og supernovaer - jeg fortæller mere om alm. dagligdags emner, som i Jakobs verden er lidt ligegyldige. Han higer efter viden, som jeg ikke kan give ham.

Hvordan kan jeg hjælpe ham? Hvordan kan jeg få ham til ikke at være så "overfladisk"? Hvordan kan jeg få ham til at lytte? (F.eks. "Husk lige, at du skal xxxxx" jeg kan være sikker på, at har glemt det) jeg kan tydeligt mærke foreskel på de dage, hvor han bliver tilstrækkelig udfordret, for så er han mere i ro (altså rent mentalt men til dels også fysisk) - men jeg vil jo gerne have, at det er sådan hele tiden - for hans egen skyld. Indrømmet, jeg bliver en kende stresset på hans vegne. Skal jeg bare acceptere det faktum, at det er sådan han er, og at det er helt normalt. Jakob opfatter det helt sikkert ikke som et problem eller en forhindring, for yderligere dygtiggørelse eller indlæring. Og det er det måske heller ikke - eller hvad?

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker omkring denne problematik (hvis der i det hele taget er et reelt problem)

Mange hilsner fra en måske unødig bekymret mor

m

hej bekymrede mor.

Er din søn i trivsel og glad?

Min søn læser samtidig med han synger højt. Troede ikke han kunne, men spurgte om han kunne huske hvad han havde læst. ja det kunne han så, så jeg blander mig udenom.
Selv om du føler han ikke vil høre hvad du siger, synes jeg du bare skal blive ved med at fortælle om dagligdags ting, for dem skal han også høre og han bruger det helt sikkert senere i sit liv. så bliv endelig ved med det.
Kan han slet ikke sidde med et eller andet, som interesserer ham og kun lave den ting?
som du selv siger, er det nok mere dig der bliver stresset.

Nogle lærere har meget svært ved at forstå at nogle børn lærer første eller anden gang de hører tingene og derved er meget hurtigere end deres med-elever.

Min søns dansk-lærer fandt lige ud af min søn læser hurtigere end ham, min søn går i 4. klasse, læreren troede han snød og prøvede ham af med om han kunne huske hvad han læste og det kunne han jo. Så jeg er spændt på hvad læreren finder ud af at udfordre ham med.

noget som jeg synes er vigtig er at have et godt samarbejde med skolen og lad sønnen være medbestemmende hvor han kan.
Måske hans alder også skal tages i betragtning.

min søn har lært at sige til læreren hvis han synes han udfordres for lidt. Det har også taget noget tid at lære ham.

Velkommen til forum.

Giln, unødigt bekymret mor

Forbedring kommer ikke nødvendigvis af fordybelse. Jeg har fx altid undret mig over ordsproget "øvelse gør mester", for hvorfor gentage når man allerede har forstået det nødvendige for at løse opgaven?

Fordybelsen kommer der hvor der er interesse.

Når det er sagt, så har han helt sikkert også brug for at nogen holder ham til ilden. Anerkender hans indsats og så samtidig siger: "Du har løst opgaven, men jeg ved du kan gøre det eller det bedre".

Omkring matematiklæreren så er det allermest begrænsende for ethvert intelligent barn at nogen siger: det kan du ikke endnu, du er ikke på det niveau eller på anden måde forsøger at kategorisere ham/hende.
Vil et barn i 6. klasse lære at differentiere, så er det det man lige lærer ham, for så at vende tilbage til det man er i gang med. Nogen lærerer har lært at børn i 6 ikke kan sådan noget, så sådan er det, basta!

Så hvad kan du gøre? Måske tage en snak med matematiklæreren om at lade din søn lave de opgaver han spørger om, lære det han selv vil, ved siden af den normale undervisning selvfølgelig. Det normale pensum skal han nok komme igennem, når først lysten til at lære matematik er tilbage på sporet. Du kan også tjekke internettet og se hvad der ligger af opgaver, lad dig ikke begrænse af at det er gymnasie eller universitets stof. Det han fatter interesse for, er det han bør lære.

Btw: når der ikke er koncentration kan det også være fordi ro er forstyrrende. Jeg har altid selv arbejdet bedst med musik, radio, tv eller andet i baggrunden. Min søn har samme "problem", der har jeg udstyret en lille arbejdsplads med høretelefoner og en diskman/radio og der kan han nemt sidde en time eller to og lave lektier.