Lang? ikke det mindste, hvis du klikker lidt rundt her
Men velkommen til
Jeg ved, der er lidt delte vande imellem, om man skal give barnet noget på et højere niveau eller ej. Personligt mener jeg, at det kan være farligt, fordi man så risikerer at ende der, hvor der ikke længere er mulighed for at give et højere niveau. Så hellere finde opgaver, der er på det niveau, barnet allerede er på, men hvor udfordringen er måden, barnets viden udfordres. Større fokus på kompetencer end viden
![Smile](https://2img.net/i/fa/i/smiles/icon_smile.gif)
såsom koncentration, fordybelse, kombinere viden, o.l. Og ellers udfordre barnets faglige svagheder. Sidst nævnte vil jeg mene bør gøres med moderation. Jeg ved, at min fætter hader, at bare fordi han er super god og hurtig til matematik, så 'straffes' han med at skulle lave dansk, når han bliver hurtig færdig. Han er ved at blive bedre til dansk, men det er bestemt ikke yndlingsfaget. Det betyder, at han gør sig langsommere i matematik, fordi han ikke vil lave dansk.
Så det svære er jo at finde noget, barnet kan lide, der udfordrer barnet, men samtidig ikke får barnet til at springe endnu flere klassetrin foran. Søg i bredden fremfor i højden
![Smile](https://2img.net/i/fa/i/smiles/icon_smile.gif)
Større krav, mindre hjælp, men ellers samme opgave som de andre, f.eks. Det er lidt svært i matematik som regel - det går nemmere i fag som dansk. Er bogen om vikinger i historie for nem, så giv en sværere bog om samme emne, og spørgsmål der kræver mere tænkning end læsning. Stille større krav til, hvordan besvarelserne udføres, f.eks. teksthenvisning, citat og argumentation.
Det er i hvert fald, hvad jeg forestiller mig, at jeg selv ville gøre, hvis jeg nogensinde får job ^^ (jeg er nyuddannet lærer).
Jeg ved også, at man sagtens kan lave matematikopgaver, der er sværere end andre, selvom de basalt set går ud på det samme - f.eks. at lægge tal sammen. Det har jeg selv gjort med en elev i 4. klasse .... lidt længere historie om, hvordan en højt begavet elev fik snørret min medpraktikant til, at han kun skulle lave plus- og minusstykker hele ugen, og hvordan jeg alligevel sørgede for, at han blev udfordret
og se - dit indlæg er overhovedet ikke langt