Janteloven

Jeg synes egentlig, det er lidt trals at hver gang jeg skriver eller snakker med nogle andre forældre om begavede børn, kommer ordet Janteloven.

Hvad kan der gøres for at Janteloven ikke skal forfølge vores børn og deres fremtid. Skal de ikke have lov til at få selvtillid, og ikke bebrejdes at de kan det de kan. Det er for nogle børn, svært nok i forvejen.

Jeg kunne godt tænke mig nogle forslag.

Vores søn ikke er blevet testet, så vi har ingen papirer på, hvorfor han er, som han er, men alle i vores omgangskreds har altid været meget imponeret af hans kunnen og viden. Min veninde som har arbejdet med bmsf-børn, er 100% sikker på, at han hører til i den kategori, men når nu børnehaven 'bare' mener, at han er et 'gråzone' barn pga sin asynkrone udvikling, og vil sende ham til en fysioterapeut (?), så synes jeg, at det er meget svært at foreslå, om de har overvejet muligheden, at han måske bare er lidt bedre begavet en den gennemsnitlige befolkning...???? Det betyder jo, at jeg stiller spørgsmålstegn ved deres kompetancer og evner til at 'diagonostisere min søn, og hvor står jeg. hvis jeg gør det !!!! Og hvorfor skulle lige netop min søn være noget helt specielt ?

Mette

Jeg er af den mening at alle børn er noget specielt, uanset hvordan de er og hvad de kan.
Ellere rettere alle mennesker er noget specielt, man har ret til at være stolt uden at prale (ikke nemt i DK).

Jeg er lidt nysgerrig! Har du tænkt på at lade din søn teste? Er det et problem for ham at han er asykron, eller er det et problem for børnehaven?
Jeg lod Patrick teste, da børnehaven ikke forstod at han kedede sig. Du kan se testen andetsteds på forum.

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at vi alle er specielle og alle har vores talenter, men pga janteloven er det ikke noget, vi på nogen måde skal fortælle om til andre, specielt ikke hvis vi skiller os lidt ud på fx intellektet.

Vi (min mand og jeg) har overvejet at lade ham teste. Jeg skrev til Berit Zankel, som er psykolog her på Fyn. Hun synes bestemt, at vi havde et meget interessant barn, som vi nok skulle overveje at lade teste privat, såfremt børnehaven ikke gjorde noget. Jeg (og her mener jeg 'jeg' ) har nok bare nogle problemer med autoriteter og i særdeleshed janteloven. Jeg drømmer om, at børnehaven tager initiativet, for så er det ikke bare mig, som ser noget 'anderledes' ved min søn.

Børnehaven har testet ham med forskellige tests, som jeg desværre ikke kender navnene på. Udfra det de oplyste os om, var han desværre ikke specielt samarbejdsvillig. Det resultaterede i, at han blandt andet fik en elendig score på finmotorikken, da han tilsyneladende hverken kunne tegne eller klippe, vi ved så noget andet hjemmefra, hvor han sagtens kan, når bare det passer ham.
Grovmotorisk var han også bagud, fordi han ikke ville gå balancegang, hvilket de så tvang ham til med det resultat, at han faldt ned, og skreg "hvad sagde jeg !!!" efter dem. De mener, at han riskovurderer for meget, og hvis der er sandsynlighed for, at han kan slå sig, gør han det ikke !!! Han søger for meget voksenkontakt, fordi han har så mange spørgsmål, hvilket jeg medgiver kan være anstrengende i længden, så derfor har han - i følge børnehaven - ikke nok legekammerater, han helt præsist 2, og det er de 2 der kører løbet, han lader dem bare bestemme.

De kalder ham derfor et ' gråzone' barn, fordi han ikke leger, som de fleste andre børn, fordi han ikke gør modstand, men bare går sin vej, hvis tingene ikke passer ham, fordi de andre børn ikke altid forstår ham, da han ofte bruger ord, som de ikke bruger, fordi han taler om ting, som andre børn ikke taler om. Han 'snakker' ikke, han 'taler', han bliver ikke 'bange', han bliver 'skræmt' osv....På det sidste er han desværre begyndt at blive meget vred/frustreret, vi (både os og børnehaven) hører ham ofte sige "arhh..I forstår mig jo ikke !!!" eller "Hvor mange gange skal jeg da sige det !!!".

Nu skal vi så til samtale i børnehaven (igen) her efter sommerferien, så der håber jeg på, at vi måske kan få lidt afklaring på, hvordan de har tænkt sig at tackle ham. Ellers må jeg nok bare se ud over min autoritetsskræk og tage kontakt til psykologen og få en afklaring.

Mette (undskyld det blev lidt langt)

Jeg kender godt det med autoriteteskræk, dog vil jeg kalde det noget andet (ved jeg idag) der er ingen som skal bestemme over mig med magt, som jeg nemt kom til at føle, da jeg ikke følte mig forstået.
Kan du kende det også fra din søn.
Patrick blev testet med en wppssi-R test ved PPR, den bliver brugt på alle børn stærke som svage.
Din søns reaktionsmønster kender vi fra Patrick, "så forstå mig dog". Han bliver jo også vred og har ingen tålmodighed, kun når det interesserer ham. Mange gange er HBB perfektionistiske, så er det nemmere at lade være med at gøre noget han kan risikerer ikke at kunne.
Det med grovmotorikken, kan hjælpe med en stor trampolin. Hvis I har mulighed for det. Patrick lillebror har haft det svært med motorikken og ligeledes højder. Trampolinen har hjulpet ham meget.

Du kan mærke med dig selv, hvad der er bedst for dine børn.
Kender du noget fra dig selv, siden du kender dit barn så godt
Jeg blev selv overrasket over, hvordan jeg lige pludselig kunne se mig selv i Patrick.

Grovmotorikken er heldigvis ikke noget problem. Her hjemme håber han ned fra alting, hopper udfra vindueskarme og klatre op på ydersiden af vores trappe. Der er bare nogle ting han fravælger, hvis han ikke er 100% sikker på, at han kan klare det.

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan genkende noget fra mig selv. Jeg har altid været meget gennemsnitlig i skolen, dog uden at skulle arbejde for det. Men jeg har ofte følt mig anderledes, selv i den nærmeste familie, kunne jeg sidde med en følelse af ikke at høre til, uden dog at kunne sætte en finger på, hvad der var galt. Jeg har aldrig haft en kæmpe omgangskreds, og var faktisk ret gammel (efter 18 års alderen) inden jeg fandt mine 3 bedste veninder. Jeg har - for sjov - taget nogle af de IQ-test, som man kan tage på nettet - jeg ved godt, at de ikke er helt retvisende - men jeg ligger klart over gennemsnittet, dog uden at være 'mensa' klog.

Jeg var ligeledes ret gammel (17 år) inden jeg fandt min meget stærke side, og det var en gymnasielærer, der gjorde mig opmærksom på mit 'talent'. Hun fortalte mig, at hun aldrig havde set så ung en kvinde med at så stærkt leder 'talent'. Jeg forstod at manipulere med folk - uden at de selv opfattede det - således alle synes, at mine ideer var de bedste. Dette har jeg efterfølgende brugt en del år på at lære at 'styre' Jeg blev ansat af min nuværende arbejdsgiver for 12 år siden. I den forforbindelse skulle jeg tage en personlighedstest samt en IQ-test. Min kommende arbejdsgiver kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg søgte arbejde ved dem, men mente jeg burde tage en uddannelse på universitet i stedet (noget der aldrig er faldet mig ind), men hvis jeg stadig var interesseret ville de meget gerne ansætte mig, så igen tror jeg ikke, at jeg er helt 'dum'.

Men jeg tror bare ikke, at jeg er klog på samme måde, som min søn er det...

Mette (og så blev det sgi' langt igen)

Et af de udtryk for at have særlige forudsætninger er "skrevet af Ole Kyed Psykolog"

Særlige lederegenskaber. Sådanne egenskaber viser sig ofte i en tidlig alder. Disse "elever" udstråler en autoritet og en forståelse for kammeraternes situation og velfærd.

Der er jo mange forskellige udtryk for særlige forudsætninger.

Det er arveligt at være med særlige forudsætninger, men det er ikke ensbetydende med at det er de samme udtryk for forudsætninger.
Vær stolt af det og glem Janteloven.

...men det giver mig så en forklaring på, hvorfor jeg ofte har kunnet gennemskue problemstillinger blandt venner og kolleger hurtigere en dem selv, så det vil jeg da egentlig have lov til at være lidt stolt over

Og nu til den glædeligste nyhed jeg har fået siden december sidste år, hvor en pædagog diagnostiserede min søn, som 'gråzone' barn og grænseautist !!! Sidder og taler med selvsamme pædagog her til morgen. Hun fortalte mig, at der have være en 'legeplads' tilsynsførende på besøg igår. Min søn havde selvfølgelig hægtet sig på ham, som et lille stykke velcro Pædadgogen havde siddet sammen med en anden pædagog, og de 2 var blevet enige om, at min søn endte med en eller anden høj professorgrad ude på universitet Dybest set er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad han bliver, bare han bliver glad og tilfreds...men det er første gang, hun har tilkendegivet, at han måske er klogere end gennemsnittet...yaaahhh..

Mette

det er første gang, hun har tilkendegivet, at han måske er klogere end gennemsnittet...yaaahhh..

Mette

Se Mette det er også det som er det vigtigste, for så kan din søn nemlig få den rette hjælp, når dem der er omkring ham har den rette indstilling

Kæmpe tillykke herfra, det er et skridt på vejen

Lone

Hvor er det dejligt med noget positivt, af selvsamme pædaogog. Det er rart.

Det er jo altid godt når der går et lys op for en, så har jeg mærket det er nemmere at føle sig anderledes. Så længe vi er gode ved børn, dyr og andre mennesker er det OK.

God vind.