Har I oplevet det?

Da Karoline var ca 1/2 år, begyndte hun at banke hovedet ind i væggen... Vi blev noget bekymrede, mente bestemt ikke, vi havde hørt, at det var normalt. Men mente tilsidst, at det måtte være fordi, hun var nysgerrig omkring den reaktion hun fik og kunne føle i hovedet, da hun syntes, det var sjovt at gøre og var glad imens. Men vi blev da lidt usikre om, hvad omverdenen ville mene og gik stille med det;-) Nu er hendes lillebror på 8 mdr begyndt på det samme, han er ret sikkert også bmsf og så vil jeg høre, om jeres børn gjorde noget tilsvarende, da de var små? Da hun var 1 år, passede jeg meget kortvarigt en pige på samme alder, men som intet kunne af det, som karoline kunne og hun regnede hende derfor for ingenting. Og det blev en forfærdelig tid, hvor hun i frustration også bankede sit hoved ned i gulvet, men da var hun rasende og ked af det. Modsat andres mening om, at det skulle hun nok vænne sig til, opsagde jeg hurtigst muligt aftalen om pasningen. Igår var vi til børnefødselsdag hos noget familie og hun tullede for det meste selv rundt og kiggede på de to ældste piger på 8 år og kopierede dem. Og ellers så skældte hun ud temmelig højlydt, hvis de andre børn gjorde noget, hun ikke ville have. Jeg prøver at være ligeglad med, hvad andre tænker om hende og os som forældre, det bliver nemmere, men mest især fordi, jeg nu ved hvorfor. Der er jo ingen andre, der har hendes temperament, men heller ikke hendes søde og kloge lille væsen, når hun kommer hen og fortæller nogle ting til folk, som en 5-årig måske ville kunne.
I forgårs havde jeg hentet hende i børnehaven og vi fik lidt at spise da vi kom hjem. "Jeg vil gerne tale om børnehaven mor", sagde hun. Okay skat, hvad vil du tale om? Hvorfor skal jeg være i børnehaven?... Puha. Jeg fik, igen, fortalt hende, at det kun er fordi, at vi synes det vil være dejligt for hende, at være sammen med de andre børn. Det forstod hun godt, sagde hun, men det ved jeg, hun inderst inde ikke gør... Hun er i hvert fald meget splittet føler jeg og ikke sikker på, om hun prøver at sige de ting, som hun tror vi gerne vil høre, eller hvor ærlig hun er. Jeg foreslog hende samme morgen, at spørge en bestemt pædagog om at læse en bog med hende, i løbet af dagen. Det fortalte hun mig af sig selv, da jeg hentede hende, at hun havde gjort, men det ville pædagogen ikke. De skulle ud at lege... Så tager man da en bog med ud! Jeg har aldrig set nogle af de voksne lege med børnene endnu... Og hun går jo en del rundt selv. Jeg må bare vente og se, hvordan det udvikler sig, heldigvis jeg ikke er afhængig af, at hun partout skal afsted hver dag.

Venligst fra Cecilia

For det første har jeg oplevet det med at banke hovedet ind i sengeenden. Det er min datter på 18 år der gjorde det da hun var under et år. Hun kunne blandt andet også sidde selv da hun var 5 mdr. osv.
Dengang tænkte jeg hun nok ikke ville sove, hun ville nok prøve mig af, det ved jeg idag at det ikke var sådan. Jeg tror i dag det er frustration, måske have nogle tanke men ikke nok sprog. Mit forslag er at snakke snakke og atter snakke med sine børn. Fortælle dem historier som man ikke tror de forstår, jeg tror du ved hvad jeg mener.

Det med børnehaven kender jeg så godt. Pædagogerne har ikke tid på grund af ressourcer, men jeg oplever også at de ikke leger med børnene og børnene bare skal ud. Patrick opgav til sidst at spørge dem. De har så få gange spurgt om Patrick ville spille et spil, det vil han ikke, da han jo lige var i gang med noget. De kunne have sagt til ham, om han ville spille om 5-10 minutter, så havde han villet.
Børnene mangler tillid til de voksne, når de får et nej for ofte, så opgiver de.
Ved børnehaven hvordan det hænger sammen?
Du kan muligvis prøve at henvise til min hjemmeside, der er lavet en pjece.
Hvad siger din kommune omkring dagtilbuddene, har de nogle gode visioner. Det kan findes på kommunens hjemmeside.
Du skal være glad for at du har mulighed for at have hende lidt hjemme, men det er der jo også en ende på. Det ville være godt at kunne finde en permenent løsning inden hun skal være der mere.

Christinas frustration var på en helt anden måde. Hun kunne sidede og tælle loftplader træbjælker, og tælle hvor mange skridt der var ind til hendes værelse. Meget mystisk men selv den dag idag, der tæller hun og laver regnestykker og labyrinter hvis hun er understimuleret.

Så vi ved ligeså snart hun begynder og lave drille firkanter selv, og tælle og tælle så skal hun aktiveres med noget hovedbrud. Så beder jeg hende som regel gå på setgame.com og lave dagens puzzlespil også konkurrere vi lidt i hvem der kan lave det hurtigst.

Lone

Sjovt det med banke hovedet ind i noget ... jeg husker ikke om min gjør det andet end ved uheld pga. fuld fart på. Men min niece hun var slemt til dette ... værst var da hun som bitte pige lært at de voksene bliver ked af dette når hun gjør det så brugt hun hovedet til at få hendes vilje. Hun var ikke ret stor ...

Nicole lavede regnstykker i hovedet. Et slags labyranthspil som nået op til 37 triliarder da hun var i 3. klasse. Jeg har ikke spurgt ind til dette for nyligt, men husker at hun fortalt hun gjør dette når hun kedet sig.

Marius tæller tit. For ham er det en slags underholdning på bussen. Vi startede med at tælle busstoppesteder sammen og nået ret højt op ... så vil han tælle til stor tal og nøøøj hvor var det dog noget af en kedlig sag for mig.

Det hun fortæller om børnehaven kan jeg desværre genkende. Det har Marius fortalt siden han var 3½ ... værst er når han genfortæller hvordan en voksen forklarede de ikke havde tid selv om han havde 18½ times støtte. Mor, bare fordi jeg har støtte betyder det ikke altid at XXX har tid til mig. Derfor er det oki at hun ikke læser.

Dejligt med alle jeres svar
Omkring det med at fortælle pædagogerne om karoline, så har jeg prøvet at sige det til den ene, hvor hun jo bare så mærkeligt på mig og sagde, at hun slet ikke vidste, hvad hun skulle sige til mig... Men hun spurgte overhovedet ikke, hvad det indebærer, hvorfor jeg mener karoline er højt begavet eller nogen form for interesse. Hun har kun gået der i 4 mdr og de kender hende ikke, netop når de aldrig sætter sig med hende og taler eller laver noget. I hendes journal da hun startede, skrev jeg bla., at hun kunne tallene og forstod rigtig mange ting og interesserede sig for bogstaver, men pædagogen læste det bare og sagde ingenting. Tit har jeg fået skudt noget i skoen som mor af dem, bla. at hun nok er vant til at få for meget medbestemmelse derhjemme og det passer overhovedet ikke. Jeg har så hver gang måttet fortælle, at vi hver dag mange gange fortæller hende, at det altså er os der bestemmer og sætter mange regler, men hun mener jo, at hun kan og skal bestemme lige så meget som os. Og det er sindsygt hårdt hver dag, men sådan har hun altid været. Jeg er ret bevidst om, hvordan vi siger tingene og hvad vi lærer hende, for at vi skal være en familie der har det godt og vores børn trives, så der har endnu ikke været en pædagog, som kunne komme og sige noget, som vi ikke allerede har taget stilling til og evt. gør. Jeg har godt set din flotte pjece Bente og ejg overvejede, om jeg skulle printe den ud og vise folk, men jeg har pt bestemt, at jeg vil holde så lav profil som muligt, men alligevel spørge dem, om de kunne tænke sig at lave lidt med karoline, når hun går selv rundt, der vil jo også hurtigt komme andre børn til og de kan hygge sig sammen og passe dem samtidigt, når deres normering nu er så dårlig...
Det med at tælle og lave systemer, så gør jeg det selv, både da jeg var barn og stadig idag, når jeg keder mig..
Det mærkelige med de to børn her er, at de synes det er sjovt, at banke hovedet ind i væggen... Karoline gjorde det kun dengang som baby, ligesom mikkel gør det nu og vi prøver så hver gang at sætte dem til noget andet, når vi synes, at nu er det lige voldsomt nok

hvis jeg forstår dig korrekt er du lige så frustreret som vi har været ang. børnehaven. Det er som om pædagogerne ikke vil høre. Mange børnehaver går meget op i at børnene skal være sociale, det er bare sådan for mange børn med særlige forudsætninger, de bliver mere sociale når de får udfordringer først. Så bliver deres hoved fyldt op, så er der mere tid til at lege med de andre.
Det som er forfærdeligt er, de vil gøre noget, hvis det er dem, som fortæller dig, der er noget galt. Det er synd for din datter at hun skal vente så længe.
Vores pædagoger i børnehaven forstår heller ikke Patrick er som meget social i børnehaven er dybt frustreret herhjemme og stiger ofte af, så er der jo nok noget galt i hjemmet. Vi sætter også grænser og fortæller Patrick at det er os der bestemmer. Prøv at lukke ørerne for deres ævl, de ved ikke hvad de har med at gøre.