Jeg tænker mere effektivt end 98% af den øvrige befolkning. Det siger statistikken bag den adgangsgivende test til Mensa, foreningen for de 2% mest intelligente mennesker - "Intelligens" i denne sammenhæng defineret som "Evnen til hurtigt at ræsonnere og finde løsninger på problemer".
Og nu er denne tekst allerede ødelagt. Der er noget syndefuldt ved at stå ved sin egen intelligens. Hvem vil læse videre med åbent sind? I horisonten skuer jeg allerede mit sociale liv dyppet i tjære og rullet i fjer efterfulgt af min karriere sejlende ud over et vandfald i en sønderskudt tønde... Nå, nej - jeg har jo hverken job eller karriere! Der er nemlig en helt bestemt grund til, at jeg må spille tapper og eksponere dette meget private blålys.
Politiken skrev for nylig i sin leder på baggrund af en række artikler, at folkeskolen ikke oven i alle mulige andre krav kan have specielle tilbud til de højintelligente børn. Alene emnet sendte den bekymrede lederskribents tanker i retning af noget med de svage og de stærke, og derfra videre til den sociale arv. En vigtig problemstilling - men ikke så central for emnet, idet den høje intelligens registreres i alle sociale lag. Og hvem er egentlig de svage her?
Læs videre her: Hvor er mit rumskib?