Hermed artiklen, jeg snakkede om.
Den forbandede intelligens
by Christian Rundager — last modified 22:28 16.10.2008
Den forbandede intelligens
Folkeskolen kan kun rumme normaltbegavede børn, og lader Danmarks dygtigste talenter falde på jorden.
Af Christian Rundager
”Ensomhed er en sindstilstand man vænner sig til. Jeg kan være i et rum fyldt med mange der kalder sig mine venner og stadig være ensom.”
Ordene står skrevet med kuglepen i et lille skolehæfte. Den nu 20-årige Lea M. Olsen var kun 13 år gammel da hun nedskrev tankerne om ensomhed i folkeskolen.
Hun var et meget intelligent barn. Langt over gennemsnittet, og har i dag fået målt sin IQ til 157.
Allerede i første klasse havde Lea en exceptionel hukommelse. I stedet for at læse, lyttede hun.
”Min lærer læste altid først op af den tekst vi havde for til derhjemme, og når jeg kom hjem fra skole og skulle læse den højt for min mor, fortalte jeg den bare præcis som jeg havde hørt den. Så troede min mor at jeg læste,” siger hun.
At være anderledes.
To til fem procent af danske børn er ualmindeligt højt begavet. Det store problem er at de er mere reflekterende og lærenemme end de normaltbegavede børn, og ligesom Lea kan de derfor have problemer med at begå sig i folkeskolen.
Lea følte sig anderledes. Hun vidste ikke hvorfor, og gjorde alt for at passe ind. Hun prøvede at være normal.
”Jeg var sammen med de andre børn. Jeg grinede og pjattede, men indeni var jeg et helt andet sted. Jeg var ensom, for de andre børn tænkte ikke lige som mig. Jeg så mig selv spille en person jeg slet ikke var, for især i folkeskolen var det vigtigt at være accepteret,” siger hun.
Hvis Lea præsterede sit bedste, var hun tydeligt bedre end de andre elever. Hun blev kaldt stræber og blev ignoreret i frikvartererne, så derfor stoppede hun helt med at udnytte sit potentiale.
”Det har påvirket min selvtillid og mit selvværd. Det jeg var god til, det kunne jeg ikke bruge. Det skabte en masse selvhad og had til verden fordi den var bygget sådan op,” siger Lea om at skulle underpræstere hele folkeskolen igennem for at passe ind.
Det intelligente barn
Et andet af disse børn er femårige Patrick, med en dokumenteret IQ på 137.
”Da han var to år gammel begyndte han at blive interesseret i bogstaver, og meget hurtigt kunne han hele alfabetet. I dag hvor han er fem år gammel er han begyndt at lave brøkstykker,” siger Patricks mor, Bente Keldsen.
Hun har kun haft problemer med folkeskolen. Patrick har gået i to forskellige børnehaveklasser, men de kunne ikke rumme ham. Han var urolig, og havde det svært med at vente på de andre børn.
”Han kom hjem og sagde, ’hvorfor skal jeg lære alt det jeg kan i forvejen, hvorfor skal jeg sidde og høre på det?’ Han var alt for hurtig i forhold til de andre.”
Tina Refning, skoleleder på Mentiqa, en skole for højtbegavede børn, knytter denne kommentar til børnenes indlæringsevner.
”De gentagelser de normaltbegavede børn får, har de ikke brug for. Man siger faktisk at et af de rigtigt dygtige børn kan gennemgå et almindeligt års folkeskolepensum på tre til fire uger. Så er der meget tid tilbage til at sidde og kigge ud i luften.”
Rummelighed på tværs af komptencer
I 1994 blev Salamancaerklæringen underskrevet. Dens mål er bl.a. at alle børn får samme muligheder for uddannelse og trivsel i skolen, uanset specielle behov.
Ole Kyed, specialist i børnepsykologi, mener ikke at der bliver taget højde for børn med specielle forudsætninger, også selvom lovgivningen kræver det.
”Det er forfærdeligt, at alle skal igennem de samme staveord, at de alle skal kunne det samme. Det er for at gøre det nemt for læreren, og ikke for børnenes skyld,” siger Ole Kyed om den nuværende struktur.
Han ser gerne, at undervisningen bliver differentieret, så de dygtige udfordres i forhold til deres kompetencer.
”Vi skal udfordre dem og lade dem accelerere. De må gerne undervises på et niveau to til tre klassetrin over deres alder. Det er helt okay, at de får en anden undervisning end de andre i klassen,” siger han og kommer hurtigt ind på, hvad man gør, hvis børnene bliver mobbet med deres fortrin: ”De andre børn driller og mobber når de kan mærke, at mobningen bider på. Der skal de voksne gå ind og styre det og sige ’det gør vi ikke’. Vi driller heller ikke en, der ikke kan stave til sit eget navn i fjerde klasse. Vi er forskellige, og det skal konstateres. Jeg synes, vi skulle være langt mere bevidste om at tale om forskellighederne med børnene. Det burde ligge i vores undervisning.”
Venter på rummeligheden
Der blev ikke taget højde for Lea M. Olsens forskellighed i folkeskolen. I dag er hun meget mærket af de hårde år som anderledes.
”Den dag i dag ville jeg ønske, at jeg ikke var så intelligent. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde en lavere IQ, for så tror jeg, at livet ville være nemmere,” siger hun reflekterende.
Patricks mor, Bente Keldsen, håber at hendes søn kan undgå at få samme oplevelser i folkeskolen som Lea.
”Jeg vil gerne se at den rummelige skole rent faktisk bliver rummelig,” siger hun.
Dett er linket til artiklen
http://medianet.djh.dk/members/crundager/mysite/artikler/den-forbandede-intelligens/
Forumforside 
