Nu har vi flere gange snakket med Patricks lærer om hans faglige kunnen, især matematik. Der skete jo ikke rigtig noget.
Fredag den 16-1 får Patrick en mappe med 32 sider matematik
, Patrick fortæller han må lave 2 sider herhjemme. Jeg giver Patrick lov til at lave det han har lyst til i week-enden. Han lavede alle 32 sider frivilligt. Selv lørdag morgen stod han ud af sengen, tog mappen og lavede 5 sider. Ja, jeg gik på tværs af læreren, da Patrick for første gang fik noget fra skolen, som lige var på hans niveau.
Da han kom i skole i går, fik han at vide han havde lavet for meget.
Jeg ringede til læren, og hun fortalte faktisk at hun var ved at finde ud af hvad han kunne, så hun bagefter ville snakke med en matematik lærer fra en ældre klasse.
Det sjove ved det hele er at læren ikke har villet gøre noget, da han kun går i børnehaveklassen.
Alle disse ting kunne vi have været foruden, hvis bare skolen også informerer os om hvad der skal ske.
Det er så vigtigt at vi snakker sammen, så vi kan bakke hinanden op. Dog vil jeg sige, at det er meget nemt at få en følelse af at skolen vil bestemme det hele. De vil gøre deres egne erfaringer, selv om det går ud over barnet. Det er vigtigt for børnene at lærerne hører på os forældre også.
Nu skal vi til netværksmøde den 28-1-2009, så må vi jo se hvad de har på programmet.