Så var Patrick til sin første undersøgelse ved skolelægen i går den 4-2-2009. Han kendte hende ikke, så da han havde svaret på hendes første spørgsmål, ville han ikke mere.
Han lukkede af og ville gå fra ud fra lægeværelset.
Jeg måtte så til at forklare en smule, om hvordan Patrick er.
Dagen efter tog hans klasselærer med ham til skolelæge, og der var så ikke noget. Som han selv sagde, nu kender jeg hende jo (fra i går).
Skolelægen ringede så idag og fortalte han havde et dårligt venstre øre. Snakken kom så ind på intelligente børn, hvilket hun ikke kendte til, men ville til at forklare mig, hvordan jeg skal forholde mig til min egen søn. Jeg måtte så forklare hende hvad det er at have et intelligent barn.
(
Jeg er ved at være træt af, at forklare Patricks væremåde og handlinger i givne situationer, da jeg ved de ikke sætter sig ind i emnet alligevel, og ligeledes ikke forstår, hvad det vil sige, at have et barn med særlige forudsætninger.
Det er virkelig en hård kamp, når man får følelsen af at børnehave, skole og PPR (i starten) og nu skolelægen er imod en og man får en følelse af ikke at være gode forældre.
Jeg har det sådan indeni, at det ikke kan passe, at vi skal forsvare os imod dem. Den dag "de" ved mere om emnet "børn med særlige forudsætninger" og kan komme med noget information omkring børn med særlige forudsætninger, så ville de være mere fair at rådgive os om hvad vi skal gøre for vores børn.
Ja, jeg er nok lidt sur og trist i samme åndedrag.