Hvad nu hvis?

Hej folkens,
For noget tid siden faldt jeg over en artikel, nemlig en artikel om Intelligente Børn. Lad mig sige det som det er, jeg kunne genkende meget af det i mig selv, så jeg kunne slet ikke lade være med at undersøge det nærmere. En masse historier og fakta er blevet læst igennem, og jeg har nu samlet en del mod til at skrive her - for kunne jeg mon være en af disse Intelligente Børn? Hvor skal jeg begynde..

Folkeskolen er rent ud sagt været lidt af et helvede, dog mest det faglige. Det sociale har ikke været et problem, jeg har altid haft mange ''venner''. Det vil sige at jeg altid lyttede til dem, hjalp de andre med problemer etc., men jeg har aldrig rigtig åbnet mig op for særlig mange mennesker.

I de mindre klasser, havde jeg det meget dårligt. Jeg lå i bunden af klassen, hvilket jeg havde/har det ekstremt skidt med. Lærerne hakkede utroligt meget på mig, og de måtte flere gange skrive hjem. Jeg følte alt blev kritiseret ved mig, og jeg intet rigtigt kunne gøre i skolen. Jeg ved ikke hvor meget jeg egentlig blev udfordret da jeg lille. Der var i hvert fald ingen der prøvede, at give mig noget at lave/udfordre mig. Det har altid været mig selv, der har taget initiativet. Så allerede i de mindre klasser, fandt jeg interesse i computere. Jeg lærte mig selv at kode hjemmesider, hvilket meget af min tid gik med. Jeg kan godt lide at fordybe mig i tingene, hvilket jeg kunne i dette. Jeg kunne bruge flere timer på, at få det helt rigtige design, eller finde den bedste opstilling. Jeg begyndte også selv at finde bøger, jeg gad at læse. Jeg tror min dansklærer så mig som en svag læser, da jeg bare ikke _gad_ at læse Mikkel og Ræven, you name it. Det kunne tage mig flere timer at tæske mig igennem en af disse letlæsningsbøger, hvor Harry Potter hurtigt var klaret. I de ældre klasser, faldt jeg ned i alle fag. Jeg gider simpelthen ikke høre efter, og kan slet ikke koncentrere mig.

Jeg synes det er svært at forklarer alle de følelser jeg render rundt med, og hvordan jeg synes jeg ikke passer ind. Jeg ved ikke om jeg synes jeg er specielt klog. Men jeg er ved at springes! Jeg kan slet ikke beskrive hvordan det føles, eller hvordan jeg egentlig går rundt og har det. Men når jeg læser alle disse historier, kan jeg bare genkende vildt meget ved mig selv. Jeg ved slet ikke hvor jeg vil hen med dette?!

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om at jeg skulle være en disse børn? (Jeg har meget mere på hjertet, men har det meget svært ved at få det ud!!!!)

Du er virkelig kommet langt bare ved tage mod til at skrive her på forum. Uanset om du er et af de intelligente børn eller ej, er det godt du har åbnet.

Ud fra det du skriver om det at læse, er det typisk at man ikke gider læse om et emne som ikke interesserer én.
For at få åbnet dig, kan jeg stille dig nogle spørgsmål som du så kan svare på, eller du kan gå til psykolog og bede om at blive teste efter en Raven eller wisc test. Testen skal passe til din alder.

Jeg vil opfordre dig til at tage hul på tingene, da jeg ved fra mig selv jeg har følt mig forkert i over 30 år. Det er ikke det værd.

Vi herinde er her også til at hjælpe dig.

Skriv endelig igen, det er du altid velkommen til.

Det må du meget gerne! Det ville være meget rart, at vide om det er noget vi skal gå videre med

Jeg skriver lige i morgen formiddag, jeg må hellere komme i seng jeg skal op kl. 6.00.

Jeg skal nok huske det.

• Bevidst og årvågen gennem barndommen.
• Opmærksom på mange fænomener.
• Højt aktivitetsniveau.
• Lille søvnbehov.
• Avanceret udvikling.
• Ivrigt observerende.
• Ekstremt nysgerrig.
• God hukommelse.
• Tidligt og veludviklet ordforråd.
• Lærer hurtigt.
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt.
• Følsom.
• Perfektionist.

Dette er nogle af kendetegnene på at være et barn med særlige forudsætninger. (jeg kunne ikke kalde mit forum for det samme, så det blev intelligente børn)

Ser og hører du alt, også det som egentlig ikke kommer dig ved?
Kan du huske ordret hvad andre siger?
Har du et stort overblik over en hvilken som helst opgave?
Kan du ment overskue tingene og sætte det sammen til en helhed?
Vil du gerne lære nyt og skal bare vide det?
Kan du hurtigt sætte dig ind i i nyt materiale,(især emner som har din intersse)
Har en en retfærdighedssans ud over det dine "kammerater" har?

Her er lidt at starte med. Hvis du ikke har lyst til at skrive det du tænker er det bare ok.

Du kan også gå på Mensa.dk og tage den intelligens test de har. Der er mange flere tests på nettet så du måske får en fornemmelse af hvem du er.

Når du har svaret på dette kan jeg stille lidt flere spørgsmål!!!!!

Hej Spørgsmå.
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Jeg er selv vist også et højtbegavet "barn" (nåja, nur er jeg 19 ;-) . Jeg er i øvrigt heller ikke testet, men ved sammenligningen med andre børn med særlige forudsætninger synes jeg at det sådan set er klart, for det er der hvor jeg får den kontakt som jeg ønsker mig.) og det du skriver ligner mig meget. Ikke skoleforløbet, for det gik ret fint (g-klasserne lige undtaget), men jeg kender mange der har haft det præcis som dig. Du skal ikke være bange for at det ikke er klogt, ikke at kunne koncentrere sig og falde til bunds af klassen, for man kan simpelthen ikke gøre noget hvis man ikke udfordres. Jeg kender det nu fra g-klasserne, hvor det var utrolig kedeligt og jeg orkede bare ikke at holde koncentrationen oppe i de fleste undervisningstimer, da det bare var så kedeligt og jeg ofte havde lært mig pensumet for hele skoleåret i begyndelsen af skoleåret, da vi havde fået vores bøger.
Ved du hvordan du vil fortsætte med skolen, og om du overhovedet vil det? Har du planer om, hvad du vil gøre efter din skoletid? (Jeg går lige ud fra at du endnu går til skole. I hvert fald ville det glæde mig, for så er der en ung mere her. :-) )
Mange hilsner
Jan

Jeg kan genkende mig selv i mange af de spørgsmål du skriver Og i mange af de andre ''tegn'', jeg kan læse på nettet!

Tjah, jeg ved ikke rigtigt! Ved ikke om jeg orker 3 år i gymnasiet, hvis det bare er ligesom i folkeskolen..

Hej Spørgsmå.
Det kan jeg godt forstå. Jeg kender selvfølgelig ikke til dine oplevelser i folkeskolen, men de erfaringer som jeg har gjort med gymnasiet var, at forskellen i indsatsen bliver endnu større på gymnasiet, hvis man ikke er heldigt.
Har du planer om, hvad du kunne tænke dig at lave, efter skolen? Kunne du tænke dig at studere? Hvis du i hvert fald en lille bitte smule kan forestille dig det, så skulle du overveje om du ikke prøver med gymnasiet. Du kan jo stoppe, når du slet ikke kan klare det mere. Måske, jeg ved ikke om det er muligt, skulle du også prøve at lave noget andet i et år. Tag måske til udlandet, eller søg noget praktisk, hvor du kan lære noget helt andet end du er vant til. Det er måske helt befriende at få lidt afstand fra skolen, før man igen får lyst til at arbejde for skolen.
Jeg har nu haft held med min skole og min klasse i 7.-10. klasse, så jeg havde en dejlig tid der. Det var så lidt frustrerende at miste udfordringerne fra på gymnasiet (gymnasieoverbygning). Jeg har løst problemet med den kedelige undervisning ved at give lektiehjælp og bruge timerne (tildels hemmeligt tildels helt åbent, som protest) til at forberede min undervisning og læse lidt. Det er ingen særlig god løsning, men jeg har klaret mig fint med det. Mest motiverende var mit mål, at begynde på at studere og får den faglige udfordring der. Jeg har været til forelæsninger i min fritid i 1.g og siden da har jeg længdes efter, selv at kunne studere. Det giver endnu lidt mere motivation til at klare skoletiden, som man sådan kan få en helt del ud af.
Du skulle i det mindste prøve. En gang til spørgsmålet, for det kan være ret afgørende: Hvad kunne du tænke dig at lave, kunne du tænke dig at studere noget? Hvad interesserer du dig for?
Mange hilsner
Jan

Spørgsmå skrev:

Jeg kan genkende mig selv i mange af de spørgsmål du skriver Og i mange af de andre ''tegn'', jeg kan læse på nettet!

Tjah, jeg ved ikke rigtigt! Ved ikke om jeg orker 3 år i gymnasiet, hvis det bare er ligesom i folkeskolen..

Hej Spørgmå

Jeg er mor til en datter på 19 år, som også manglede udfordringer i folkeskolen. Hun tog på gynmasiet og har været utrolig glad for det. Her mødte hun heldigvis andre der ville lære noget og der er mange afleveringer i løbet af de 3 år. Samtidig kan du vælge A, B, C og så videre, altså sværhedsgrader i forhold til hvad du kan i forvejen.
Min datter gik i en "nørdeklasse" hvor alle eleverne ville noget med fagene. Hun tager et sabbat år fra juli måned og det næste års tid vil hun finde ud af hvad hun vil med sit arbejdsliv eller om hun skal læge til ingeniør. Det kan være svært at vælge hvis man har mange muligheder, på grund af at man har megen viden.

Håber du kunne bruge dette til noget.