Historier af en ung

Hej.
Jeg keder mig lige for tiden, da alle mine ting allerede ligger i kartoner og er klar til at tage på tur. Mine elskede bøger :-) Så jeg bruger tiden på at skrive en hel del, blandt andet Henrik og Luise-historien. Derfor kommer her alleredere 3. del. Men jeg frygter at jeg ikke fortsætter i det tempo. Men det skal jeg se i morgen, om jeg igen får lyst til at skrive videre. Indtil da: God fornøjelse.
Mange hilsner
Jan




”Kunne jeg ikke blive hjemme?” Hans mor så forundret på ham. ”Det må du selv om, du er stor nok, men jeg tror morfar ville glæde sig meget hvis du ville komme med.” - ”Ja, det ved jeg, men jeg skal lave en masse lektier, det kan jeg ellers ikke nå”, løj Henrik. Hans mor så nogle sekunder på ham, hvor Henrik havde svært ved at holde øjenkontakten. ”Det må du så vist”, sagde hun opgivende og forlod køkkenet. Henrik spiste hurtig sin havregryn og tog så sine ting op af tasken. ”Kunne du ikke tage dem med?” blev hans mor ved. ”Moor! Det larmer der og jeg kan ikke koncentrere mig der. Det er i øvrigt også dumt når jeg kommer med og så bare sidder der og laver lektier!” - ”Ok, men så er vi gået.” Hans mor og lillesøsteren Ellen tog deres sko på og forlod så huset. Henrik så på uret, der hang ved siden af døren, til højre for ham. Det tikkede uinteresseret. Det var halv tre nu, nogen tid endnu til han skulle afsted. Han tog blyanten op og begyndte at lave de lektier som han virkelig skulle lave. De var færdige i løbet af ingentid. Uret sagde noget andet, den store viser havde doven skubbet sig frem til 3-tallet. Henrik vidste nu ikke helt hvad han skulle bruge den resterende tid på. Han gik i sit værelse og satte sig på sin seng. Nu, hvor han bare lå her og ventede var minutviseren på hans ur blevet mindst lige så doven som timeviseren, som nu tog sig en lur, for den bevægede sig ikke et stykke. ”Hvad mon Luise foretager sig nu?”, tænkte han. ”Hun læser nok stadigvæk i nogen af skolebøgerne.” Han smilede. Om hun også havde en bog med til deres møde? Hvad skulle de foretage sig? Henrik fik lidt panik. Skulle de bare går rundt, eller sætte sig et sted? Havde hun nogle forventninger om hvad de skulle gøre? Han kunne tage spillesamlingen og et tæppe med. Han tænkte kort over det og besluttede så at det nok var lidt barnligt. Det var nu kvart over 3. Bussen kørte kl. 15:38, så han ville gå til stoppestedet kl. 15:30. Hvorfor havde han overhovedet spurgt hende? Han havde da næsten ikke talt med hende før. Han tænkte ikke længere over det, i hvert fald prøvede han, men spørgsmålet snurrede rundt i hovedet, han gentog spørgsmålet igen og igen. Ordene tabte deres betydning, det blev bare til en meningsløs rytme i tankerne. Endeligt havde minutviseren nået 5-tallet og Henrik gik ned til entréen for at tage sine sko på. Derved kom han forbi spejlet, der viste det, det altid gjorde når han kom forbi. Han blev kort stående foran det og så på sig selv. Måske skulle han have taget en ny trøje på?! Han besluttede sig for ikke at gøre mere ved det. Det var nu lidt overdreven syntes han. Det var varmt udenfor, solen skinnede og nogle enkelte skyer puffede hen over himlen. Der var en hare, og der et hus. Det var helt entydigt hvad der var hvad, for haren var meget hurtigere. Den var snehvid mens huset var længere væk og mere grå. Haren løb forbi huset, efterfulgt af en krokodille. Bussen kom og to stationer senere var Henrik ved parken. Han satte sig på bænken ved siden af indgangen. Her ventede han på Luise. Henriks ur viste nu præcis på 4-tallet. Han blev lidt nervøs. En bus drejede om hjørnet og Henriks hjerte gjorde et lille hop. Bussen holdt og ud kom en ældre dame med stok og en ung fyr på ca. 25, skønnede Henrik. Luise var ikke med. Henrik ventede yderligere 5 minutter før den næste bus drejede om hjørnet. Denne gang var Luise med. Henrik prøvede at virke selvsikker da han gik hende i møde. Skulle han nu give hende hånden? ”Hej. Beklager, jeg er lidt sent på den. Nogen troede han kunne skændes med chaufføren.” - ”Det er i orden.” De så kort på hinanden. Luise tog initiativet, da Henrik ikke gjorde tegn på at tage en beslutning for mødets videre forløb. ”Skal vi gå i parken?” - ”Det var sådan jeg havde tænkt mig det, ja.” svarede Henrik, der ikke havde haft konkrete planer om, hvad de skulle gøre. Han gik hen mod indgangen. Parken var indgrænset af en lav mur, der hist og her havde små porte ud til gaden. Ved indgangen voksede forskellige blomster, der strålede glad i et fyrværk af farver. Ellers var parkanlægget rustikalt og naturligt med nogle høje nåletræer der ragede op i himlen, med deres spidse kroner og stod rundt om to små søer, der lå midt i anlægget. På grusvejen spadserede de to nu langsomt længere ind i parken til søerne. ”Det er dejligt her, synes du ikke?”, spurgte Luise og lagde hovedet i nakken, så op til himlen, lukkede øjnene og tog nogle dybe indåndinger. ”Ja, der er det,” svarede Henrik der satte farten lidt ned. ”Her har jeg leget meget i min barndom.” - ”Hvor bor du så?” - ”I havevejen. Det er to stationer herfra.” - ”Ok, lyder spændende” sagde Luise, ”Jeg havde også gerne leget i en park, men jeg måtte nøjes med at lege i børnehaven eller den gamle legeplads.” - ”Hvor har du så boet, før du flyttede her til byen?” - ”Jeg boede i Fredericia før. Min far arbejder som maskiningeniør og har nu fundet arbejde her. Det var lidt for langt til at køre herhen hver dag, så vi flyttede.” - ”Kan du lide at være her?” - ”Jeg savner selvfølgeligt lidt mine gamle venner, som jeg nogle gange ringer til. Vi mødes nogle gange om weekenden, det er jo heller ikke så langt. Men ellers er jeg ret tilfreds, ja.” - ”Det lyder da fint.” De så kort på hinanden og smilede. De var nu midt imellem de to søer i skyggen af nogle lærketræer og rødgranner. ”Skal vi sætte os”, spurgte Henrik og lavede et vift med hånden til en parkbænk. Luise så på ham og så sig så omkring. ”Her? Jeg ville foreslå vi går derhen,” hun pegede på græsplænen ved søkanten, hvor skyggen og solskinnet mødtes, ”og sætter os i græsset.” - ”Det går jeg med til.”
De gik videre til græsplænen og satte sig ved søkanten. ”Tak at du gider at tage mig med ud i parken.” sagde Luise, efter at de havde set lidt på en andefamilie der tog et bad på den lille sø. Henrik så på hende. ”Det behøver du da ikke takke for!” Hun smilte. ”Jo, jeg synes det er sødt af dig.” Henrik vidste ikke hvad han skulle svare på det. Han så ud på søen hvor en ælling prøvede at tvinge en sørose til at flytte sig ved at nappe til den. ”Har du altid været så god i skolen?” spurgte Henrik. Han hørte hvordan Luise tog en dyb indånding før hun svarede. ”Synes du at jeg er god i skolen?” - Henrik så forundret på hende. ”Ok, det er svar nok,” lo hun. ”Ja, jeg tror nok at jeg for det meste har været så god. Skolen har altid været en god måde at komme af med problemerne hjemme. Hvis min mor og min far igen skændtes tog jeg bare en eller anden bog frem og begyndte at læse, eller prøvede det i hvert fald. Eller lavede lektier.” Hun så ned på sine fingre, der holdt på et strå og drejede det, så det hvirvlede omkring. ”Hvorfor skændtes de?” - ”På grund af min mors arbejdsløshed og”, Luise så ud over søen og så ned på sine fingre igen, ”på grund af mig.” - ”På grund af dig?” Henrik lød forskrækket og så på Luise. ”Hvorfor det?” - ”Mine mor mente, at jeg ikke skulle gøre som om jeg var klog, og i stedet for at læse i bøger gå ud med de andre piger. Min far syntes at hun var selv skyld i det, når hun hele tiden selv var hjemme og ikke bestilte noget.” - ”Understøttede din far, at du læste?” - ”Jeg tror han var ligeglad. Det handlede ikke om hvad jeg gjorde, bare om hvad min mor gjorde.” - ”Har du så et godt forhold til din far?” - ”Ja, det er i orden, eller i grunden er det næsten ikke noget forhold. Jeg ser ham kun nogle få timer om ugen, ellers er han på arbejde eller sover.” En due gurrede oppe i en gran, mens vinden strøg gennem dens grene.

Hej allesammen.
Nu er jeg altså flyttet! Det er allerede 3 uger siden at jeg kom til København, men de første to uger har jeg boet på vandrehjem. Det har været en spændende, men ikke særlig afslappende tid (når den ene snorker, den anden pusler rundt når han skal på WC og en anden knirker med tænderne og sengen så endnu er lidt hårdt, får man ikke altid den bedste søvn). Men jeg har talt meget engelsk i den tid og det kunne jeg godt lide. De første to dage har jeg skrevet rapport om (planlagt havde jeg at skrive om de første 8 dage, men det stoppede jeg så med), den kan i læse længere nede.
Lidt kedeligt var det, at jeg ikke kunne tilmelde mig på folkeregistret, fordi jeg først kunne flytte ind i kollegiet d. 1. september og før havde fået at vide fra mit kollegie, at det sagtens kunne vare lidt længere, fordi værelset muligvis skulle males endnu. Så jeg boede først engang på vandrehjemme. Så kom den første dag på universitetet.
Dagen begyndte hos to af mine rus-vejledere, nogle ældre studerende der skulle tage sig af de nye studerende (kaldt for "rus"). Det var en fin start på studiet og fint til at lære de andre at kende. På universitetet fik vi så senere en del introduktion, blandt andet en intro-forelæsning i MatIntro (jeg læser jo matematik) og om eftermiddagen havde vi så navne-lege og grill og gøgl.
Den næste fag skulle vi, efter at have hørt lid om de fag som vi kunne vælge som sidefag, på rustur.
Den kan vist sammenfattes som: druk, leg og en masse madrester over det hele.
Jeg havde fra starten trukket mig tilbage til køkkenet, hvor jeg hjalp med at lave mad og vakse op, selv om jeg ikke havde køkkenpligt. Jeg kunne i det hele taget bedst lide at ryde op og ordne ting på rusturen. Jeg kan for det meste ikke bare side rundt og bare deltage i andres aktiviteter. Jeg tvang mig nogle gange til det, men det var ret stressende. Nogle gange er jeg lidt trist over at jeg føler mig så utilpas ved at foretage mig noget sammen med andre og har det sjovere ved at ryde op om morgenen når alle andre sover. Det var i hvert fald det jeg gjorde. Om torsdagen blev vi så, efter et natteløb, de enddar var tilmeldt hos beboerne, smidt ud af hytten fordi vi havde larmet for meget. Det var lidt synd for vores rusvejledere der så skulle organisere et nyt program, der ellers var blevet planlagt hele sommeren, men jeg syntes at det var godt organiseret og meget hyggeligt og afslappende at komme ud. Vi tog så tilbage til universitetet, hvor vi forberedede et teaterstykke, som vi var startet på dagen før. Efter at have spist i kantinen, med mad som vejlederne havde lavet, spillede vi teater. Det var hyggeligt at se stykket i det store auditorium. Bagefter kunne dem, der boede i byen så tage hjem og for dem der overhovedet ikke kunne komme hjem (som f.eks. mig) blev der låst et øvelseslokale op, hvor vi kunne overnatte. Det var en dejlig nat. For det første var der ikke så mange, og for det andet var det meget roligt og jeg havde en god liggeplads.
Næste dag mødtes vi så igen i kantinen og spiste morgenmad sammen. Efter at have været på et løb, hvor vi klarede forskellige opgaver, f.eks. krabbefodbold og sæberutsjebane forberedede vi os på den afsluttende fest. Det blev en dejlig fest. Det var festligt (sådan som fest skal være ;-) ) og meget hyggeligt. Den varede til næste morgen, hvor jeg så over weekenden kørte hjem, til mine bedsteforældres guldbryllup.
Ellers startede mandagen efter mit studie. Det fortæller jeg sener om, for nu starter forelæsningen.
Mange hilsner
Jan





Torsdag, d. 20.08.2009:
Dagen jeg havde ventet så længe. Min første dag jeg kom til mit nye hjem...
Jeg tog toget om eftermiddagen og kom så til København noget omkring 19 tiden. Efter at have ringet til en ven, der havde tilbudt at spørge om jeg kunne bo i hans kollegies gæsteværelser, gik jeg så til et hostel, for det blev desværre ikke til noget med kollegiet. Jeg kom så til at bo med nogle italiensk-talende i samme værelse (jeg havde valgt at bo i et fællesværelse, for at spare penge, for det er i forvejen ret dyrt, især fordi jeg ikke får SU til at financiere det hele.) Så jeg gik lidt ud i byen for at se på den nye by jeg var kommet til og skulle være mit hjem i mindst de næste 5 år. Jeg gik gennem Strøget og bagefter videre til mit kollegie, som jeg skal til at bo i. Det så ok ud udenfra. Da det begyndte at blive mørktgik jeg tilbage til hostlet og lagde mig til at sove.

Fredag, d. 21.08.2009:
Jeg var kommet til Købenavn så tidligt (mine intro-arrangementer skulle først til at starte på mandagen), for at få mit CPR-nr. og åbne en bankkonto og nogle andre organisatoriske ting. Jeg kom til Borgerservice en time for tidligt og gik først engang i byen for at spise noget. Jeg købte så en pølse indviklet i dej og en croissant. Dem spiste jeg på rådhuspladsen mens jeg så på folk der gik over den eller arbejdede der, for bl.a. at ryde den op. Da det var sent nok gik jeg igen til Borgerservice, desværre for at finde ud af at mine bekymringer havde været korrekte, at jeg først skal bo i byen for at kunne tilmelde mig, for selv om jeg har lejekontrakt fra den 1. september for et kollegie-værelse, var jeg indtil da turist.
Efter denne smadrende sikkerhed gik jeg gennem byens parker i retning af mit universitet. Det var en dejlig oplevelse at være i parken, især den botaniske have hvor jeg var i det tropiske drivhus. Efter at have nydt denne naturoplevelse gik jeg videre til institut-bygningen. Det var en lang vej. København er sku' stor... Jeg blev først engang nødt til at gå rundt om bygningen engang for at finde ud af at der kun er indgange på den ene side. Jeg gik så indenfor og så mig omkring, så på, hvor jeg skulle være næste mandag. Efter at have skrevet en e-mail til mine forældre (som jeg desværre ikke kunne sende, fordi jeg ikke havde tilgang til nettet) gik jeg igen hjem til mit hostel. Det var en lang vej igen, så jeg havde lidt ondt i føderne da jeg kom tilbage. Italierne var rejst og i stedet for var to Chris'er fra Alaska ankommet. Dem talte jeg med i nogen tid. Det var lidt underligt. Jeg kom i den første tid af mit ophold i København til at tale mere engelsk end dansk. Jeg havde i det hele taget været lidt nervøs pga. alt det med sproget, og var det også endnu, eller særligt til det tidspunkt. Fra at tale tysk i dagligdagen skulle jeg nu til at tale dansk i hverdagen. Hvordan ville mine nye kammerater (og i det hele taget alle dem jeg skulle komme til at møde) reagere på min anderledes accent (som jeg senerehen ville opdage bliver det opfattet som norsk accent, måske fordi de fleste ikke ved at der findes et dansk mindretal i Tyskland). Så nu skulle jeg først engang afprøve mit engelsk. Det var meget spændende og enormt lærerigt.
Efter en kort pause i hostlet gik jeg igen gennem byen og gik til sidst i et supermarked for at købe noget til min aftensmad, da jeg syntes at det nu var lidt for dyrt hver dag at spise noget færdigt. Jeg købte så gulerøder, brød, ost og kamerjunker og, for overhovedet at kunne bruge det altsammen også en brødkniv og plasttallerkner. Jeg gik så rundt gennem byen med indkøbsposen for at finde et roligt sted hvor jeg kunne spise min mad (for jeg vidste at man ikke måtte spise på værelserne på hostlet). Jeg fandt, lidt uventet, et smukt sted direkte ved kanalen med bænke og borde, hvor jeg satte mig for at spise. Det var dejligt, for ud over nogle joggere og cyklister det nogle gange kom forbi, var der ingen mennesker. Jeg havde fundet en oase af ro midt i storbyen! Der tilbragte jeg så resten af dagen. I det hele taget kom jeg i de første dage til at opdage hvad det betyder, ikke at have et eget værelse, hvor man kan være for sig selv. Det trak lidt i mit humør og min opstemthed overfor mit nye liv. Jeg havde dagen før også fundet ud af ved en samtale med en fra mit kollegie, at det kunne vare noget længere før jeg kunne komme ind i mit værelse, hvis der skulle være nødvendighed for at istandsætte det. Det betød og betyder for mig lige for tiden, at jeg indtil videre kan være hjemmeløs de næste to uger fra nu af. Jeg håber at det ikke sker og jeg kan komme ind i værelset i løbet af min første studieuge.

Så har jeg fri (det er dejligt korte dage på universitetet og derudover frivillige :-D )
Så jeg læser som sagt matematik med sidefag fysik.
Mine første to uger (og den dag i dag) har været lidt kedelige. Vi arbejder med ting vi kender fra gymnasiet som vi så uddyber, men for det meste kender jeg disse uddybninger allerede fra det jeg selv har lært mig. Jeg er så også begyndt med at blive hjemme, når jeg har forstået det som forelæsningen ifølge ugeplanen handler om. Det virker ellers lidt for trivielt indtil nu. Jeg håber og går ud fra at det bliver sværere hen ad studiet, men lige for tiden er det som i skolen: Man skal løse opgaver som bare virker alt for trivielle, man skal lave opgaver som man bare synes er spild af tid, som i skolen.
Jeg har nu afsat ekstra tid til mit selvstudie i medicin. Derved er det en stor fordel at fagbiblioteket ved siden af universitetet er et fagbibliotek for naturvidenskab og medicin.
I det hele taget kan jeg godt lide at være i København. Man kan til næsten enhver tid går ud og handle, hvis man lige skulle mangle noget, så varer det kun nogle minutter med cykel indtil man er på universitetet eller for den sags skyld på biblioteket.
Og så er der en hel masse arrangementer som man gå til, der er bare liv hele tiden.
Nu har jeg boet på kollegiet i lidt mere end en uge og nu føles det også som et hjem. Lige for tiden virker det bare altsammen. Jeg gløder mig til de kommende år.
Mange hilsner
Jan

Opdatering.
Hej allesammen.
Så er jeg næsten ved at være færdig med blok 2 (vi har blokstruktur på matematik, dvs. vi har 9 uger per blok, 4 per år). Næste uge er der eksamen. Jeg har tre fag som jeg skal gå op i, da jeg har valgt at læse over normeringen, et fag mere end normalt. Det er meget spændende fordi jeg har vovet mig ud i noget som ikke var tænkt til mig, et kurs der hedder Analyse 2 (jeg har Analyse 0 og 1 på de kommende to blokke). Det var meget hårdt og meget frustrerende det meste af tiden men også en dejlig udfordring og glæder mig til at have det overstået på tirsdag (enten ved at bestå eller at skulle tage kurset om igen (ville være meget ærgerligt)).
Ellers har jeg stadig problemer med at finde venner. Jeg går helt amok i mine lektier og opgaver og har stadig en indre trang til at holde andre på distance, selv om jeg egentlig vil komme tættere på de andre. Det er især trist da jeg lige kunne trænge til at have lidt støtte.
Ellers var de andre to kurser, de obligatoriske, ret lette og dem bekymrer jeg mig ikke om. Jeg glæder mig lidt til fysik-projektet i næste blok.
Ellers er der vist ikke så meget at fortælle. Hvis i har spørgsmål er i velkommen.
Hilsner
Jan