Er han intelligent eller autist? HJÆÆÆÆLP!!!

Hej allesammen.

Jeg er den lykkelige far til en dejlig dreng som på det sidste er begyndt at give mig lidt hovedbrud og søvnløse nætte. Jeg starter lige med at fortælle jer om ham og så kunne jeg godt tænke mig et bud fra Jer, om han har autistiske træk eller om han er mere et intelligent barn. Og ALLES mening vil blive påskønnet meget

Min dreng startede sit liv med 3 måneders kolik (tror vi da at det var) og var meget ulykkelig. Da det gik over blev han hurtigt et barn der sov igennem om natten og var nem at have med at gøre. Dejlig, glad og frisk på udfordringer, men meget trykhedssøgende og ville helst ikke for langt væk fra mor og far.

Da han så var 1 år og 3-4 måneder skulle vi på en 3 dags ferie til Berlin hvor vi skulle køre selv. For han ikke skulle kede sig for meget købte vi en Peter Plys telefon med lys og musik, som egentlig havde til formål at lære børnene tallene, men vi købte den til ham fordi han elskede teknik og at trykke på knapper. Da vi kom hjem fra den ferie undrede jeg mig over, at når vi kørte bil kunne jeg høre at telefonen roste ham hele tiden. Så en dag holdt hans mor øje med ham mens han legede med den og til vores store forundring kunne han ramme de rigtige tal HVER gang uden undtagelse. Han havde lært tallene fra 0 til 9

Den efterfølgende jul var han 1 år og 8 måneder. Der var han blevet træt af telefonen og dens efterhånden mangelfulde udfordringer, så vi gav ham en legecomputer i julegave. Han lyste helt op og legede med den stort set konstant i flere måneder bagefter og inden han blev 2 år kunne han alle bogstaverne og han gættede ikke forkert. Computeren laver et spil hvor han skal ramme de rigtige bogstaver op til 50 gange hvor den skifter mellem store og små bogstaver og den opgave kunne han klare lige så tit han gad. Så blev han træt af den da han var 2 år og 3-4 måneder og så gik han igang med den rigtige computer. Inden han blev 2 år og 8 måneder kunne han starte computeren, starte internettet, gå ind på foretrukne hjemmesider, vælge om han ville spille teletubbies, disney spil eller noget andet og han styrede musen perfekt. Både med scrollhjulet og det hele. Og mange af de spil han spiller er temmelig avancerede og langt over hans aldersniveau. Og jeg skal lige fortælle, at vi har kun vist ham hvordan han finder en hjemmeside, alt andet han han lært sig selv!

Da han startede i dagplejen var der en anden lidt ældre dreng som virkede lynende intelligent og ham kom han godt ud af det med. Da den anden dreng så kom i børnehave begyndte vores dreng at kede sig, sidde for sig selv og havde ingen interesse i de andre børn. Det var vi temmelig bekymrede over. Da han så starter i børnehaven rammer han en mur af modstand. De andre børn siger ham ikke noget og han kigger på dem som om de er fuldstændig vanvittige og helt utilregnelige, men han søger masser af kontakt ved børn fra ca 9 år og opefter og ved voksne, men de små børn i børnehaven er simpelthen for vilde. Og når han så en sjælden gang imellem ser ud til at have kontakt til en af ungerne, så vil han bestemme hele tiden og når det så ikke altid lykkedes så går han bare sin vej Dette er så resulteret i, at han altid er meget ked af at blive afleveret i børnehaven. Pædagogerne i børnehaven har også prøvet meget at få ham til at være ligesom alle de andre små drenge, men er kommet til den konklusion at der er "noget galt" med ham.

I dag er han 3 år og 4 måneder. Vi købte en stor el-bil til ham for et par dage siden som han kunne ligge og køre rundt i, men han gider ikke køre i den. Til gengæld er han helt vil med at se hvor batteriet ligger, hvordan det bliver ladet op, hvilke knapper man kan trykke på, hvordan gearstangen virker osv og jeg skal hele tiden løfte den så han kan se hjulene dreje rundt i de forskellige gear osv osv. Og sådan har han bare altid været. Henne i børnehaven har de fået sat en ekstra pædagog på udelukkende til ham, fordi han ikke søger social kontakt med andre børn og til november har vi en tid ved en børnepsykolog. Vi har ligget søvnløs de sidste par nætter og prøvet at vænne os til tanken om, at vi nok har en søn med autiske træk og evt. Asperger, men vi synes bare ikke det passer helt på ham.

Så en generel konklusion af vores dejlige dreng er: Elsker farver, former, tal og bogstaver, og er super dygtig og meget, meget lærenem. Han har en hukkommelse som en elefant og elsker ALT hvad der har med teknik at gøre og han elsker at finde ud af, hvordan ting virker. Hvis det kan skilles ad er det helt perfekt og når han så først ved hvordan det virker, så keder det ham og så søger han nye udfordringer.

Han har masser af empati og bliver hurtig ked af det hvis hans lillesøster græder eller far siger at han ikke må slå, for så bliver far ked af det. Hans motorik er lidt kluntet og klodset og ikke så god som mange andre på hans alder. Hans sprog er fint, men han gider ikke small-talke. Hvis vi giver ham verbale udfordringer med Hvad for et bogstav er det, eller hvilken form har den der, så svarer han med det samme, men vi kan spørge ham 10 gange om han har haft en god dag i børnehaven uden ét eneste svar. Han hører alle vores spørgsmål men svarer kun hvis det er noget der interessere ham. Feks når han spiller computer kan vi kalde på ham og sige "kom ned og få et glas mælk, eller vi skal spise", eller hvad som helst og han svarer ikke, men spørger vi om vi skal slukke computeren får vi prompte et "NEJ, jeg spiller computer"!

Det var bare lige en lille del af vores lidt komplekse søn.

Hvad synes i: Autist (asperger), intelligent eller hvad?

For det første kan vi/jeg ikke stille en diagnose, da jeg er en ganske almindelig forælder

Det er noget af en opvagt søn du har dig, og det er virkelig imponerende hvad vores små guldklumper interesserer sig for og vil lære.

Hvad er det for en børnepsykolog han skal til, er det PPR ved kommunen?
Det virker på mig at han leger med dem som har samme interesse som ham, uanset alder.
Forstår din søn ironi.
Skal han testes med wipssi test eller hvad?
Det er temmelig vigtig at psykologen kender til intelligente børn, da han absolut har mange fælles træk med vores sønner.

du er velkommen til at skrive en mail til mig privat på helene@post.opasia.dk for så kan jeg ringe til dig hvis du sender nummeret, da det kan være svært at formulere sig rigtig her på forum, dog gør vi vores bedste.

Hej Jesper

Din søn lyder dejlig. Går han i naturbørnehave ? Ellers vil det være mit råd.

Vores søn har ikke lært bogstaver med mere tidligt. Men han har åbenbart været god til andre ting (puslespil, lego, tegne..), som vi nok ikke har lagt mærke til. Vi har kun ham. Om han er HB eller autist eller.. ved jeg ikke, og det betyder heller ikke så meget mere.

For vores søn var dagplejen uden udfordringer, det kunne vi se, da vi valgte at skifte til vuggestue.

Vores søn har også altid været kluntet, teknisk interesseret og forstået sammenhænge, som man ikke forventede af ham. Og vi har ofte hørt, at han havde en god hukommelse.

Den første børnehave blev et mareridt, nok også os forældres skyld. Vi var slet ikke indstillet på problemer med vores søn, og det endte med at blive en meget voldsom oplevelse. Min søn er meget udadvendt, talende (nogen gange hele tiden), iderig, empatisk og opmærksom. Vi kunne ikke forstå de problemer han havde i børnehaven. I løbet af det halve år han gik der, blev han vendt fra at være en meget glad dreng, til en meget trist dreng, han smiler ikke på nogen billeder fra den børnehave. Vi havde 3 samtaler med dem, og vi kunne ikke forstå hinanden. Så vi flyttede efter en ny børnehave, en naturbørnehave. Men i et halvt års tid har vi gået med frygten om, han overhovedet kunne passes nogen steder. Når vi var der, var der ingen problemer, og alle roste ham for at være den sødeste dreng ?

I dag har vi en dreng i trivsel. Vi er i den nye naturbørnehave ikke blevet kaldt til møde, grundet problemer. De siger at han er som han skal være, en rigtig dreng.

Min holdning er blevet, at hvis du som forældre overhovedet ikke kan se det som pædagogerne siger, så hold fast i din holdning. Selvfølgelig er barnet forskelligt i børnehaven og derhjemme, men der kan være ting i børnehaven som du ikke kan se. Det kan være børnehaven ikke har ressourcerne til at magte dit barn (det tror jeg ikke du får dem til erkende) eller det kan være at kemien simpelthen ikke er der mellem barnet og pædagogerne. Vores erfaring har været at det er ikke altid der er plads til at være anderledes. Og du som far kender dit barn bedst - hold fast i det.

Fordi at kendetegnene for begavede børn kan ligne Asperger Syndrom, og er dermed direkte arsåg i at mange højt begavede børn fejlagtigt diagnosticeres vil jeg fremhæve nogle af disse ligeheder og prøve at forklar hvordan foreskellen kan ses. Jeg mener at lærer, pædagoger og sundhedspersonale har brug for at vide mere om kendetegnene af højt begavede børn samt det sociale / følelsesmæssige behov de børn måtte have. Jeg er bekymret over at begavede og talentfulde unge hyppig misdiagnosieres eller overdiagnoses.

Det sker jævnligt at problematikker som konfrontationer med andre klassekammerater, mobning og stædighed får klasselærer til at ikke vide hvad hun skal gøre for at nå barnet - hverken menneskelighed eller fagligt - det samme sker ved både et Højt begavet barn og er barn med Asperger. Når læren indkalder til et møde med skolespykologen (PPR) ender det tit i en lang opremsing af hvad barnet ikke "kan"! Så begynder skolens psykolog at tale om autisme og Asperger syndrom forældrene bliver mere chokerede, da de som regel ikke har det samme billede af deres barn. Værst er at de jævnligt får at vide at "børn" tit er anderledes i skolen end derhjemme.

Aspergers er en diagnose der bliver "vildledende" blandt begavede unge. Selv om der kan være lighedspunkter mellem en begavet barn og et barn med Aspergers, så der er meget klare forskelle. Børn med Aspergers kræver ofte en langt mere intensiv behandling, mens en begavet barn kan nyde godt af enkle interventioner så som mulighed for at interagere med passende "jævnaldrende". Grundigt evaluering er nødvendigt for at skelne mellem begavede børns ofte usædvanlige og undertiden enestående sociale interaktioner fra børn med Aspergers. På samme måde, er en grundig evaluering også nødvendigt for at skelne ADHD fra adfærdsmæssige problemer og uopmrksomhed der skyldes andre årsager, såsom angst, traumatiske oplevelser (fx misbrug), uhensigtsmæssig læseplan, eller endog fattige forældre.

- "Kvalitativ forringelse" i det sociale samspil

Optræder også i begavede børn. De børn har atypiske sociale interaktioner eller usædvanlige måder for at kommentere eller for at lave sjov på og det kan ofte fejlfortolkes som kendetegn for Aspergers. Men et nærmere kig viser f. eks en "mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed" er karakteristisk for Aspergers, mens begavede børn oftest "viser en enorm bekymring for andre". De kan ikke altid vide, hvordan man kan udtrykke det på behørig vis, men den bekymring er til stede!

- Begrænsede interesser karakteriseret ved en "omfattende optagethed med en eller flere ... interesse (r), der er unormale enten i intensitet eller fokus."

Professionelle viden om Aspergers beskriver en intens fascination med en særlig interesse, der kan komme og gå, men som vil dominere barnets fritid og samtale. Børn med Aspergers kan også vise ujævn evner med bemærkelsesværdige langsigtede hukommelse, ekstraordinære koncentration, når der udøver deres særlige interesse, og en original metode til problemløsning. I modsætning hertil kan de også vise motordrevne klodsethed, og manglende motivation og opmærksomhed til aktiviteter, der ville engagere jævnaldrende. Social tilbagetrækning, drilleri fra jævnaldrende, og vanskeligheder i forbindelse med andre børn i en alders-relevant måde er andre markører for Aspergers.

Alle ovennævnte egenskaber er også almindeligvis set hos højt begavede børn og kan derfor let forveksles med Aspergers af en person som ikke er fortrolig med "asynkron udvikling" og det særlige behov begavede børn har. Den usædvanlige opførsel af mange begavede børn misforstås tit som "kvalitativ forringelse" i sociale interaktioner. Selv om den begavede barns interaktioner teknisk set viser en "kvalitativ forringelse," er det bestemt af en anden art og har sandsynligvis forskellige årsager (f.eks, tanker og bekymringer ved en begavet barn om interagere).

- Gensidige interaktion eller diskussion om et emne.

I praksis ses det at når talentfulde unge får mulighed for at interagere med "intellektuel jævnaldrende" i et bestemt område, så er deres interaktioner er ikke kun fejlfri, men også ofte typiske. I et barn med Aspergers, er det ikke sandsynligt at se gensidige interaktion eller diskussion om et emne, selv om begge børn har en interesse i samme emne. Dette står i skærende kontrast til begavede unge, som vil indgå i en yderst intens og også gensidige samtaler, hvis de begge deler interesse i, sige, Pokemon eller Harry Potter.

- Mobning

Højt begavede børn er tit mobbeoffer, fordi de er så anderledes og følsom. Tit forværres dette pga. deres store
retfærdighedssans og stædighed når de f. eks beskytter et andet barn i klassen, hvor de udviser "intensivt vrede" som bliver argumentet og alibi for at mobbe dem. Det samme ses hos børn med Asperger syndrom hvor mobningen gøre dem vrede, og så bliver deres vrede både argument og alibi for at mobbe dem. Istedet for at standse og opløse mobningen, eller når de står i en social situation, hvor de har ret, men er i mindretal socialt, taber Asperger børn de på almindelige menneskers mulighed for at danne klikker og dermed have adgang til gruppepres. På samme måde kan den højt begavede barn som ikke har et stærk socialt netværk i klasseværelset, pga. deres anderledeshed og følesomhed, ikke løse problemet og det kan dermed let misforstås.

Asperger barn	Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel
- Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?	- Dårlige relationer til kammerater og lærere - Opslugte af deres egen indre verden - Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater - Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives - Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik - Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør - Har ofte ældre venner - Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud - Sarkastisk grænsende til det grusomme
- Har eleven svært ved at forstå kollektive beskeder og skal eleven have meget detaljerede instrukser og har han/hun svært ved at lave sine opgaver i klassen og sine lektier, trods rimelig intelligens?	- Tilbagetrukken i klassesammenhæng - Fungerer ikke i gruppesammenhæng - Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige - Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive - Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme - Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning - Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern - Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan - Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde” - Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske
- Er eleven ofte mål for drillerier og mobning på grund af sin væremåde? Reagerer eleven aggressivt på drillerierne?	- Intense følelsesladet reaktioner - Selvretfærdige set udefra - Følelsesmæssigt ustabile - Ekstrem følesomme
- Er det svært for eleven at finde på noget at lave i frikvartererne?	- Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting. - Mangler andre med det samme interesser. - Være utålmodige, når de er motiverede.
- Er eleven uforstående over for hvordan hans/hendes opførsel påvirker andre? Modsiger eleven læreren, må andre børn ikke være med i hans/hendes lege, taler han/hun for højt, eller overreagerer han/hun på at tabe?	- Dårlige relationer til kammerater og lærere - Opslugte af deres egen indre verden - Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater - Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives - Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik - Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør - Har ofte ældre venner - Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud - Sarkastisk grænsende til det grusomme - Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil - Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
- Er det svært for eleven at klare forandringer i den daglige rutine – for eksempel at der kommer en vikar, eller klassen skal ind i et andet klasseværelse?	- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik - Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør - Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan - Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde” - Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske
- Har eleven det svært når der er gruppearbejde?	- Er utålmodige når de er motiverede - Har det svært i gruppesammenhænge - Foretrækker voksne - Stille provokerende spørgsmål - Ved det de skal lære allerede
- Virker eleven ængstelig i travle og støjende sociale situationer, som for eksempel frikvarterer, gymnastiktimer og i kantinen?	- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme - Rastløse og uopmærksomme. - Stille provokerende spørgsmål - Er meget selvkritiske - Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt - Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil - Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
- Har eleven et kropssprog, der får ham/hende til at skille sig ud? For eksempel mærkelig kropsholdning, manglende spontane bevægelser og få, usædvanlige ansigtsudtryk.	- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme - Manglende selvtillid
- Har eleven en stemmeføring, der er anderledes end hans/hendes jævnaldrende?	- Er utålmodigt når motiverede - Kan snakke hurtigt, næsten uforståeligt når de er optaget af en emne. - Er meget selvkritiske
- Bruger eleven ord og udtryk der er usædvanlige for hans/hendes alderstrin?	- Opmærksom på mange fænomener - Avanceret udvikling - Tidligt og veludviklet ordforråd. - Kan tænke og ræsonnere abstrakt.
- Har eleven en adfærd eller interesser, der får ham/hende til at skille sig ud?	- Viser sjældent interesse for skolearbejdet - Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende - Opslugte af deres egen indre verden - Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alde - Foretrækker voksne - Beskæftiger sig med andre ting

Kilde:

Misdiagnosis of Asperger's Disorder in gifted youth: An addendum to Mis-Diagnoses and dual diagnosis of gifted children by James Webb, Ph.D.

Misdiagnosis and dual diagnosis of gifted children

Giv plads til de intelligente børn

Kilde: "Teaching Bright Pupils", Nottingham University School of Education

Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Videnscenter fr autisme

Læs det I kan. hold fast i jeres syn på jeres barn.

Skriv om det, dagbog ... datoer på tegniner, videofilm - alt virker.

Find ud af hvordan de ser barnet - giver det ikke mening spørg ind til det indtil I forstår situationen.

f. eks. fik min søn "sprøglig" støtte. Jeg blev ked men ingen fattede en meter af hvad jeg talte om ... indtil det nogle måneder senere hvor det gik op for mig at mit ellers meget snakkende dreng ikke sagte noget som helst i børnehave.

f. eks. de mente han ikke kunne holde koncentrationen og var samarbejdsvillig når de skulle bygge puslespil ... de gav ham 10 brikker spil ... derhjemme byggede han let 200 brikker puslespil hvis det omhandlede dyr eller star wars ... men igen forstået jeg ikke hvad de mente da jeg ikke skænket det en tanke om at de gav ham det samme puslespil han byggede da han var lidt over et år gammel!

HOLD FAST I HVORDAN I SER HAM ... beskriv dette, fyldigt og på SKRIFT som i aflevere.