Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  TilmeldTilmeld  Log ind  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» IQ eller percentil
6årig pige EmptySøn jan 08, 2017 8:40 pm by Hilde

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
6årig pige EmptyOns maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
6årig pige EmptyTors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
6årig pige EmptyLør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
6årig pige EmptyTors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
6årig pige EmptySøn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
6årig pige EmptyOns dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
6årig pige EmptyOns dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
6årig pige EmptySøn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
children gifted wisc begavede
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
17-årig pige søger svar
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Tvivl om WISC-test
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking reddit  Social bookmarking google      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 476 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er 2edansk

Vores brugere har i alt skrevet 4641 indlæg in 1199 subjects

 

 6årig pige

Go down 
ForfatterBesked
Katie
Gæst



6årig pige Empty
IndlægEmne: 6årig pige   6årig pige EmptyFre jan 08, 2010 2:14 am

Hej.

Jeg har først lige i går opdaget denne side og kunne måske ha læst mig til svarene på nogle af mine spørgsmål, men forsøger alligevel at kaste dem ud i dette forum Smile


Min datter er 6 år og har altid været lidt sin egen. Vi har på skift forsøgt at overbevise os selv og hinanden om at ”vi jo ikke alle er ens” og ”at der findes forskellige grader af Normal" og når vi har spurgt pædagogerne og nu klasselæreren har vi også altid fået at vide at hun er "helt som hun skal være og bare har en masse krudt i rumpen". Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi bare altid haft følelsen af at der er noget "galt". Det er selvfølgelig ikke fordi jeg synes det nødvendigvis er et problem at man ikke ER eller opfører sig som alle andre, problemet ligger naturligvis i at vi ikke føler at vores datter er i balance og trives.

Vi har egentligt aldrig tænkt over at hun skulle være højt intelligent, da hun ikke har vist tegn på nogle af de fantastiske evner, jeg læser beskrevet på denne side, hun har ikke kunnet hverken tal el bogstaver fra hun var baby eller andre haft andre ekstreme egenskaber der har ført vores tanker i den retning - og derfor er jeg selvfølgelig også stadig meget i tvivl, om hun overhovedet hører til under kategori, men når jeg læser de andre kendetegn for disse intelligente børn, er det nærmest som at læse en bog skrevet om min datter, så derfor tror jeg nok at mit spørgsmål på denne side må være, om andre har oplevet at have høj intelligente børn uden disse "særlige" og meget påfaldne evner?


Jeg vil forsøge at give et billede af vores datter: Hun har altid været en meget livlig og generelt glad og positiv pige. Som baby var hun virkelig en ”high in need” baby- hun gav tydeligt udtryk for sine behov, sov dårligt, ville helst være på arm, skulle hele tiden aktiveres og havde rigtig meget bru for rytme og stabilitet. Hun har aldrig haft det store søvnbehov og er altid i gang med tusind ting på én gang. Hun er åben og nysgerrig og vil gerne vide ALT, både om hvordan altid hænger sammen og skal forstås og hun ikke for alt i verden ikke gå glip af noget. Hun lærte meget hurtigt at tale og har nu et meget avanceret og nuanceret sprog. Hun har en hukommelse som en elefant og kan kopiere sætninger på en måde så vi både får tonefald, mimik og bevægelser (og nærmest historien der ligger før, under og efter med- i en enkelt sætning. Så vi ved altid hvad pædagogerne i børnehaven har sagt, gjort og tænkt, før de selv fortæller os det - ligesom de sikkert ved det om os, haha ).

Hun er ekstrem følsom, rent fysisk bliver hun meget påvirket:

Socialt: Hun kan sidde HELT roligt og spille et computer spil, tegne eller lege på værelset (hun er virkelig god til at koncentrer sig, om ting hun selv interesserer sig for og har altid været det), men ringer det på døren og naboen fx kommer for at låne en liter mælk, så kravler hun på væggene, hun kan SLET ikke stå stille, hun HOPPER og råber og hviner og løber og mosler og afbryder og hiver i os og naboen - og selv om hun fra alle sider får besked om at falde ned, tie stille, vente til det er hendes tur osv osv, så kan hun bare ikke. Hun ender så godt som altid med at blive sendt ind på værelset med lukket dør. Det samme gælder til familie-komsammen hvor det altid går galt med at sidde stille ved bordet (altså bare så stille som de andre 5-6-7årige fætre og kusiner CA kan, vi forlanger jo ikke at hun skal sidde som en voksen, men synes godt man kan forlange at man IKKE stikker fingrene i smørret, tørrer sovs af i kjolen, hoppe af og på stolen konstant, gang på gang på gang på gang ikke bruger gaflen) og selvom hun normalt er god til at lege med andre børn ender det tit med at hun ikke kan finde ud af det i uvante situationer som fx julefrokosten; hun vil bestemme det hele, da hendes måde jo er den ”rigtige”, hun skriger for højt el lign, så de andre ikke gider have hende med Sad


Larm: Hun siger selv: ”jeg kan simpelthen ikke TÆNKE i alt den larm, vil I godt lige tie stille alle sammen” når familien der består af 5 personer fx sidder og snakker under aftensmaden


Smerte: selv det MINDSTE lille fald, så KASTER hun sig enten på gulvet eller i armene på en voksen og SKRIGER helt vildt
og også i forhold til påklædning er det som om hun har nerverne helt udenpå: i over to år gik hun KUN i kjoler, da alle typer bukser bare var stramme og irriterende hende om maven, ligesom jeg nok har købt strømper fra mindst 20 forskellige butikker, før jeg fandt nogle der ikke DRILLEDE i syningen ved tæerne. At købe fodtøj til hende kunne fylde en hel roman for sig selv.
–en rigtig lille ”drama-queen” Wink

Denne følsomhed gælder også psykisk, hvor hun er meget perfektionistisk, hun elsker at rydde op og gøre rent og bliver ekstremt irritabel (læs HYSTERISK RASENDE) hvis tingene ikke går efter hendes hoved. Hun har altid været en regelrytter og både retter på og sladrer om alle der ikke følger REGLERNE, både børn og voksne. Hun er dog den mest betænksomme og elskværdige pige, hun har kæmpe empati og forståelse for andre. Som 3årig fortæller hun mig: ”Mor- jeg er hvid som sne og Imaz er sort som kul (bedste veninde i vuggestuen der kommer fra Etiopien), men indeni har vi begge rødt blod”. Hvis nogen er triste eller har slået sig eller er lidt stille en dag, så har hun altid opfanget det og står hun klar.


Når alle disse egenskaber lægges sammen, føler vi næsten at vi har to forskellige piger. ”den tamme og den vilde pige” som hun selv siger. Og når den tamme pige ligger og skal sove om aftenen, så er hun ved at gå i stykker indeni af ulykkelighed over hvad den ”vilde” har forpurret i dagens løb. Over de ting hun gjorde, som hun godt vidste hun ikke måtte, over de grimme ting hun fik vrisset til lillebroren, over de kammerater hun har raget uklar med og som tit har fået sagt nogle hårde ting tilbage til hende, fordi hun (sikkert) har været strid og jo virkelig har ordet i sin mund og argumenterer sig fra alt når hun står i situationen. Hun græder som pisket og ”mor, jeg LOVER at jeg aldrig gør det mere”- uden vi overhovedet har bedt hende love noget som helst. Og hun LOVER sig selv nærmest ugentligt at ”fra i morgen gider jeg ikke være den vilde pige mere” osv osv. Det er en KÆMPE konflikt hun kører med sig selv og som vi selvfølgelig tildels er med til at forværre, fordi vi roser de positive og bandlyser de negative egenskaber –og det synes jeg jo et eller andet sted at vi skal, for hun blir jo nødt til at vide at der bare ER ting vi ikke kan acceptere, hverken i vores familie eller i den virkelige verden. Men hendes perfektionisme gør hende jo til en forfærdelig hård dommer overfor sig selv og hun lider tydeligvis meget. Og jeg ved ærlig talt ikke hvordan vi hjælper hende bedst… synes at vi har forsøgt mange taktikker gennem årerne..


Da hun i sommers begyndte i skole, var vi ikke et sekund i tvivl om at hun var klar til det og sikker ville blive super dygtig til det. Men samtidig var vi ret spændte på om hun ville falde mere til ro og om hun kunne sidde stille osv. Til det ene forældremøde der indtil nu har været, har klasselæreren og pædagogen fra sfoén kun fortalt positivt om vores datter. I skolen er hun IKKE urolig og er meget imødekommen, har lyst til at lære og er åben for nye ting. De andre børn vil gerne lege med hende og hun har en bred venneflok. I sfoén kunne de lidt bedre kende den vildbasse som vi beskrev, men så det slet ikke som et stort problem –og det er vi selvfølgelig MEGET MEGET glade for at høre. Men det er som om hun har fået det værre med sig selv over de sidste mdr og hun fortæller selv om flere og flere konflikter med vennerne i skolen og det føles lidt som om hun måske forsøger at holde alle følelserne ”inde” mens hun er på udebane og når hun så kommer hjem, så får det hele bare LOS. For vi har aldrig set hende så meget OPPE OG NEDE på en gang før, det er virkelig fra minut til minut –og hun kører helt i højeste gear.. puha. Desuden har vi bemærket at det er som om hun ikke rigtigt GIDER det med skolebøgerne, selvom hun fx er meget DYGTIG til at male indenfor stregerne, så har hun altid lige kradse 4 tegninger igennem på samme tid som de andre har lavet 1 og skriver hun forkert, så GIDER hun ikke viske det ud men skriver hellere oveni (og det hænger jo slet ikke sammen med den der naturlige perfektionisme vel). Hun er ikke noget super geni til hverken tal el bogstaver. Hun synes det er sjovt at øve sig i at stave, hvis vi siger et ord og hun skal høre bogstaverne, men hun gider ikke lave de lektier som man må (men ikke behøver) i bøgerne. Dette får mig selvfølgelig også til at tænke at hendes problemer ikke skyldes høj intelligens for hun er på ingen måde ”foran” de andre i klasse, hun er vist meget middel- men jeg synes jeg læste et eller andet sted at nogle af jeres børn egentligt reagerede lidt på samme måde fordi de kedede sig i skolen, har jeg forstået dette rigtigt?


Noget andet der slog mig da jeg læste nogle indlæg her på siden, var at mange beskriver hvordan børnene KNUSER meget voldsom- det gør vores datter også. Hun har altid haft meget hurtige og voldsomme bevægelser. Hun har en bror der kun er 1 år, som hun slet ikke kan se hvornår siger fra. Hun elsker ham bare så meget og klemmer han så inderligt og hårdt, at han er begyndt at skrige bare hun kommer imod ham nu. Vi har forsøgt at forklare og hjælpe hende til at stoppe i tide, men der tager den ”vilde pige” over og vil slet ikke vises noget som helst. Samtidig bliver hun jo bundulykkelig over hvorfor han bedre kan lide os og hellere vil lege med hendes anden lillebror, der har et helt anderledes og meget roligt gemyt.


Jeg kan også se at flere beskriver problemer med fin motorikken- så snart vores datter kom i skole, fik hun sådan en skrive-dut med hjem, da hun holder forkert på blyanten.. desuden har jo altid haft meget svært at få fx lave perlehalskæder da hun ikke kan sidde stille til det (er det sådan noget i mener med FINMOTORIK?) men efter hun er begyndt i sfo er hun blevet helt vild med at SY puder og tøj til dukker osv, så når det interesserer hende KAN hun altså godt koncentrerer sig..

Jeg kan godt høre at alt dette her vist er blevet lidt rodet og jeg ved heller ikke helt selv hvor jeg vil hen med det. Dybest set håber jeg bare, at der måske er en der kan genkende nogle af disse træk og kan fortælle mig hvordan vi kan hjælpe hende. Jeg kan høre, at der er en masse forskellige diagnoser i luften på siden og måske der var et eller andet sted hun hørte til? Jeg må til slut sige at jeg selvfølgelig er meget opmærksom på at der måske slet ikke ER noget, måske har vi for høje forventninger til hvor ”let” livet skal være, måske er det bare en del af at være barn- som jeg startede med at skrive så ER mennesker jo også forskellige og normal kan være mange ting, jeg men hæfter mig bare igen og igen ved at hun dybest set er en meget ulykkelig pige og det føler jeg bare at jeg MÅ reagere på..


Jeg modtager meget gerne tanker og ideer!

Mange tak fordi du læste med.

Katie
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
Admin


6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptyFre jan 08, 2010 7:57 am

Jeg vil lige læse dit indlæg igen i morgen, da det er en meget lang historie. Hvilket er forståeligt. Surprised)

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
Admin


6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptyLør jan 09, 2010 8:40 am

Hvor kan du være stolt af dig selv, for det er det eneste du skal i første omgang, er at reagerer. Undersøge hvad der muligvis kan være og mærk på dig selv hvad du mener om din datter. OGDET HAR DU GJORT.
Som du selv skriver er børn forskelllige og intelligente børn er også forskellige. Nogle intelligente børn knækker først læsekoden som 9 årig, og sådan er det med mange ting.
Du fortæller så flot om din datter og jeg kan mærke din stolthed og tristhed omkring din datter. Det skal laves om til kun stolthed. Der er mange af de ting som du fortæller om din datter som passer til børn med særlige forudsætninger. Er din datter nogen sinde blevet testet. PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning i kommunen) kan teste med en WISC III test.(den kan du læse mere om her på forum)
Spørg skolen om de ikke kan indstille hende til den, da du ikke synes din datter trives godt nok i skolen. ( Du har ret til at få din datter testet, på dit initiativ, dog er det altid nemmere at gøre det igennem skolen )
Der skal jo heller ikke laves et problem, hvis der ikke er et. Jeg vil dog sige med det du beskriver er der noget som "driller" jeres datter.
Der er flere ting jeg godt kunne tænke mig at vide, og det er nemmest på telefon.
Håber du kan bruge dette, ellers må du skrive igen, med mere konkrete spørgsmål.

Hvis du gerne vil snakke er du velkommen til at kontakte mig på helene@post.opasia.dk, så sender jeg mit telefonnummer.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Hilde

Hilde


6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptySøn jan 10, 2010 4:21 am

Citat :

Da hun i sommers begyndte i skole, var vi ikke et sekund i tvivl om at hun var klar til det og sikker ville blive super dygtig til det. Men samtidig var vi ret spændte på om hun ville falde mere til ro og om hun kunne sidde stille osv. Til det ene forældremøde der indtil nu har været, har klasselæreren og pædagogen fra sfoén kun fortalt positivt om vores datter.

I skolen er hun IKKE urolig og er meget imødekommen, har lyst til at lære og er åben for nye ting. De andre børn vil gerne lege med hende og hun har en bred venneflok.

I sfoén kunne de lidt bedre kende den vildbasse som vi beskrev, men så det slet ikke som et stort problem –og det er vi selvfølgelig MEGET MEGET glade for at høre.

Men det er som om hun har fået det værre med sig selv over de sidste mdr og hun fortæller selv om flere og flere konflikter med vennerne i skolen og det føles lidt som om hun måske forsøger at holde alle følelserne ”inde” mens hun er på udebane og når hun så kommer hjem, så får det hele bare LOS.

For vi har aldrig set hende så meget OPPE OG NEDE på en gang før, det er virkelig fra minut til minut –og hun kører helt i højeste gear.. puha.


Jeg kan genkende en del af de ting du skriver især det med når gæster kommer Smile Det bekymrer mig at en glad pige halvvejs iggem skoleåret får sådan en ændring som du beskriver.

Her beskriver du pænt hvad det er som bekymrer dig. Det er noget skolen kan forholde sig til og er grund nok til at PPR kan kigge på hende. Det som er vigtigt at det er skolen som også ser det samme - så går alt meget lettere og hurtigere gennem PPR. Jeg vil anbefale dig at lige holde lidt med din tanker om at hun evt. er HBB - men koncentrer din samtale omkring at hun er ked af at få flere og flere konflikter ... og virker mere urolig. At hun er meget følelsesladet og svinger en del fra minut til minut og at det er ændring siden skolestart. Det er en god beskrivelse af at hun ikke er motiverede til at arbejde i hendes skolebøger ift. før.

(Taler i om HBB mistanke kommer fordomme op så bliver det erfterfølgende svært at få noget igennem, lad være med at sammenligne hende med hvad der andre kan Wink for så vil svaret være at der ikke er problemer idet hun kan mere end de andre eller tale om at vil have hun laver leksier da I bare vil få at vide hun er kun i børnehave klasse og de er kun "må leksier" ikke skal)


Og alle vigtigst er at skulle du skrive et brev, hold det meget kort ... få linier mere end jeg svarede dig med. Det gøre at PPR og skolen let kan forholde sig til hvad du egentligt er bekymret over. Alt længere end en A4 side læses sjælden grundigt.



Citat :
Hvor kan du være stolt af dig selv, for det er det eneste du skal i første omgang, er at reagerer. Undersøge hvad der muligvis kan være og mærk på dig selv hvad du mener om din datter. OG DET HAR DU GJORT.

cheers cheers cheers

Nu skal du ligge et plan og væben dig med tålmodighed. Tal med hendes klasselæren om dette - men mærk efter om læren har opdaget at din datter ændrer adfærd ... gå langsomt frem! Kun hvis det bliver yderst nødvendigt skal du kontakte PPR - lad skolen gøre dette. Som sagt, så bliver tingene hurtigere i den sidste ende. Lærer og PPR elsker at selv få lov til at bestemme ... selv om du kender svarene så skal du vent til de sætter ord på dem.

Det er lettere sagt end gjørt!
Tilbage til toppen Go down
Katie
Gæst



6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptyMan jan 11, 2010 9:22 am

Hej med jer begge. Tak for svarene. Det har givet mig en del at tænke over, både at skrive indlægget og at se høre jeres tanker og råd. Jeg er egentligt meget hooked på at tale med min datters klasselærer om hvordan hun har det nu. Hun er en utrolig forstående og imødekommende person, så jeg tror egentligt godt at der kunne komme noget konstruktivt ud af det. Jeg har i alt fald fået lidt mere blod på tanden nu, jeg vil rigtigt gerne hjælpe min datter, uanset hvad løsningen eller svaret på hendes frustrationer er..
Jeg vil forsøge at lægge en plan sammen med min mand Smile

KH Katie, med et lidt lettere hjerte i dag
Tilbage til toppen Go down
tulla
Gæst



6årig pige Empty
IndlægEmne: min pige   6årig pige EmptyOns jun 23, 2010 7:00 am

Hej Katie
At læse dit oplæg var som at læse beretningen om min egen datter. Hun er nu snart 7 år og er ved enden af o.klasse. Du har beskrevet så flot og jeg har nøjagtig samme bekymring som du. Jeg har længe gået med tankerne om hvad vi skulle gøre, netop fordi lærer og pædagoer, på forespørgsel, har sagt at hun er en velfungerende og vellidt pige. Men hjemme fungere hun ikke.
Jeg er nu igang med at kontakte familiehuset i vores kommune for at få hjælp til at hjælpe hende, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det går hos jer? og om I har fået testet jeres datter? evt. hvordan?
Håber selvfølgelig du læser dette.
mvh Anita
Tilbage til toppen Go down
Hilde

Hilde


6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptyOns jun 23, 2010 7:30 am

tulla skrev:
Hej Katie
At læse dit oplæg var som at læse beretningen om min egen datter. Hun er nu snart 7 år og er ved enden af o.klasse. Du har beskrevet så flot og jeg har nøjagtig samme bekymring som du. Jeg har længe gået med tankerne om hvad vi skulle gøre, netop fordi lærer og pædagoer, på forespørgsel, har sagt at hun er en velfungerende og vellidt pige. Men hjemme fungere hun ikke.
Jeg er nu igang med at kontakte familiehuset i vores kommune for at få hjælp til at hjælpe hende, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det går hos jer? og om I har fået testet jeres datter? evt. hvordan?
Håber selvfølgelig du læser dette.
mvh Anita

hvis det er børn med særlig forudsætninger du tænker på er der kun få kommuner der har ansatte der kan hjælpe ... har du talt med PPR (skole psykologen?)

prøv lave et indlæg om hvad du mener "med hjemme fungere hun ikke" under dit eget emne så kan det være der er et par gode råd Smile
Tilbage til toppen Go down
Hilde

Hilde


6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige EmptyOns jun 23, 2010 7:32 am

Katie skrev:
Hej med jer begge. Tak for svarene. Det har givet mig en del at tænke over, både at skrive indlægget og at se høre jeres tanker og råd. Jeg er egentligt meget hooked på at tale med min datters klasselærer om hvordan hun har det nu. Hun er en utrolig forstående og imødekommende person, så jeg tror egentligt godt at der kunne komme noget konstruktivt ud af det. Jeg har i alt fald fået lidt mere blod på tanden nu, jeg vil rigtigt gerne hjælpe min datter, uanset hvad løsningen eller svaret på hendes frustrationer er..
Jeg vil forsøge at lægge en plan sammen med min mand Smile

KH Katie, med et lidt lettere hjerte i dag

er glad for at kunne hjælpe Smile glæder mig til at læse mere om din dejlige pige ...
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




6årig pige Empty
IndlægEmne: Re: 6årig pige   6årig pige Empty

Tilbage til toppen Go down
 
6årig pige
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Skolebørn-
Gå til: