Jeg forsøger tit at finde måder, at sammenligne ting, så folk nemmere forstår, hvad jeg mener.
Jeg har tænkt lidt over, hvordan jeg skulle forklare "problemet" med BMSF i skolen til lærerne i fremtiden. jeg lægger mit første bud på her, men hvis andre har ideer og andet, så smid dem endelig på! Jeg har altid haft den holdning, at ingen har patent på de gode ideer!
Godt så:
Hvis man forestiller sig et barn, der er et naturtalent til at spille skak. Dette barn spiller i en klub, og hver træningsaften tvinges barnet til at spille med andre børn, der har samme alder, men som ikke kan yde barnet modstand.
Vil det udvikle barnets talent?
Vil barnet synes. det er sjovt at spille skak?
Synes de andre børn, det er sjovt at spille med barnet?
Hvad er forskellen på et BMSF i skolen og talentet i skakklubben...jeg kan nemlig ikke se den store forskel!