læringsdifferentiereret pædagogik

Hvem kan fortælle mig hvad læringsdifferentierert pædagogik betyder, i forhold til at tage udgangpunkt i det enkeltes barns særlige forudsætninger i dagtilbud.

Jeg ved det ikke, da jeg ikke er fagperson inden for pædagogikken.

Hejsa jeg vil da prøve om jeg kan hjælpe dig med dit spørgsmål...
I min verden er lærringsdiffentiereret pædagogik når ex-vis en skole lærer kan lave noget fllæes undervisning men på sådan et plan så både den dygtigste elev og den elev som har meget svært ved det kan følge med...

I min datters klasse deler klasselæren dem op når det skal lave gruppe arbejde så alle elever får den udfordring de netop har behov for og når de skal læse så har han dem osse delt sådan at dem der læser bedst uden forstyrrelser sidder med et "hørerværn" så de kan sidde i ro og fred og dem der skal ahve meget lys de sidde ved vinduet

I børnehaverne skal jeg som pædagog lave det samme bare med andre aktiviteter. sådan at den dreng som har meget krudt i rumpen men er BMSF skal kunne være med ved at få ham eller hende på banen hvis det er noget de ved noget om, når vi arbejder med et bestemt emne... Eller hvis det er et barn der kan huske mange sange så lde det komme på når vi skal synge... men også i det daglige skal vi så vidt muligt hjælpe barnet i konflikter og andet i.f.t. det sociale

Jeg håber dette kunne hjælpe dig lidt, men det er i min verden det er sådan og jeg er ikke sikker på at det er sådan elle steder...

Hilsen Karina

Et lille tillægsspørgsmål.
Det er den rigtige verden som du lever i, du forstår det rigtig godt.

Hvad vil du så gøre hvis barnet ikke vil vise hvad det duer til f.eks. fagligt som f.eks. at kunne regne eller læse, men er god social. Problemet er bare at barnet keder sig og vil kune vise hjemme hvad det duer til. Barnet er testet til en IQ på 137 som 4 årig.

Testen ligger også på forumet.

Hvis det var mig der var pædagog for jer og i kom til mig at fortalte at jeres barn går og keder sig i børnehaven, ville jeg finde ud af hvad jeg kunne gøre for barnet i samarbejde med jer. D.v.s jeg ville snakke med jer om hvad i gør derhjemme, men allerførst ville finde ud hvilken voksen det er mest tryg ved og få opbygget så meget tillid så det ville vise hvad det kan og dervej hjælpe hende/ham til at få de udfordringer som det behøver for ikke at kede sig.
Min egen datter fungere også socialt men har den evne til at tilpasse sig omgivelserne.
hvorimod min søn ikke ville finde sig i at skulle tilpasse sig rammerne så han begyndte at gøre alt det han ikke måtte for så så de voksne ham da af lige vel. Hvor vi råbte vagt i gevær men de ville ikke lytte til hvad vi havde at sige så vi overvejerede meget krafigt at han skulle starte i skole et år før tid, men så kom der en psykolog på som skulle vudere om han var skoleklar men det mente hun dog ikke så han blev det år mere.

Nu skal han til at starte i 1. klasse og hele det første år har vi arbejdet meget på det sociale for ham, fordi for Chris er det ikke så vigtigt men det er ved at komme.

Nu skal vi så have ham til at forstå at selvom det måske kan være kedeligt at lave sine ting fordi man kan dem så skal de laves og ikke forstyrre de andre i klassen. Vi er så heldige at han har fået et rimmelig ung klasselærer så jeg satsert på at hun har mod på at arbejde med differentieret undervisning...

Jeg ville bare ønske at alle pædagoger kunne se at der er noget der hedder BMSF så ville det blive lidt nemmere for os forældre.

Vi har faktisk prøvet med 2 børnehaver, men det var det samme, de har ikke ressourcer til at han ikke keder sig i børnehaven. Ligeledes henholder de sig til at børnehaven pædagogik er at børnene skal lege så frit som muligt uden voksen, så børnene skal lære af hinanden. Dette er grovt sagt.
Vi har haft PPR indover og de sagde også i første omgang at Patrick skulle have nogle udfordringer forud for hans alder, men der gik 14 dage, så var det slut. Det var den første børnehave.
Nr. 2 børnehave: Den samme psykolog sagde pludselig, hvis vi ikke var tilfredse med børnehaven kunne vi bare flytte ham og de gjorde et godt stykke arbejde.
Senere har det vist sig hun var stresset og den dag idag er hun holdt op med at arbejde.
Børnehaven mener ikke vi skal tro på hvad Patrick fortæller os, men når så Patrick kommer og fortæller at ham og 3 andre vil slå en anden dreng ihjel, kom de ud af stolene. Så kan vi lige pludselig godt stole på ham. Lederen sagde, det kan da godt være vi skal til at holde mere øje med dem.
Jeg var virkelig ved at rykke håret af mig selv.
Børnehaven har aldrig villet høre på mig, derfor er der også en hjemmeside og et forum idag.
Jeg vil i bestyrelsen til efteråret, da vi har en dreng på 4 år som skal være der 2 år mere. Jeg kan ikke se på det.
Undskyldningen er dårlige ressourcer.
Jeg har søgt støtte, men fik nej til støtte, derefter sagde de jeg ikke kunne anke sagen. Jeg måtte så have fat i Tilsynet i statsforvaltningen. De holdt med mig, så lige nu er sagen i det sociale nævn, jeg får jo nok svar i september eller senere. Det hjælper ikke Patrick i børnehaven. Det kan forhåbentlig hjælpe andre og måske Patrick senere i skolen. Hvem ved. Det kommer an på hvordan skolen takler ham.
Sådan som Patrick er vil han komme til at forstyrre meget i klassen hvis han kommer til at kede sig.
Nu får de 3 mdr. på skolen til at kende Patrick og så tager vi det til den tid.
De skal jo også lige have en chance. De har mindst 10 børn på skolen der er godt begavede eller intelligente børn, som jeg kender til.

Øv hvor bliver jeg vred på mine kolegaer i disse børnehaver....

Det kan godt være at vi ikke har så mange resurcer som vi kunne tænke os...men hvis de gav ham lidt mere voksen tid ville de selv få en gullerod ud af det enmlig en dreng som ikke ville kede sig og en som ikke ville lave så meget balade...

Mht skolestart, ville jeg tale med dem på skolen om hvor meget de får af vide fra børnehaven, hvis der overleverings samtaler, og hvor meget de vil tage af det og hvor meget de vil lære barnet at kende før de dømme...det gjorde jeg selv, men nu kendte jeg også til den lærer og i sfo'en. Men jeg var nemlig også meget frustreret over børnehaven.
De sagde at de fik noget af vide men de valgte altid at sige "at barnet starter på noget nyt og derfor en ny start"...skønt tænkte jeg og det er også blevet meget bedere for vores søn men stadig ikke godt nok men der er også kun gået et skoleår

Skolelederen har afvist mig og hans nye lærer ville ikke snakke om det. Hvis der blev noget ville hun kontakte Mensa. Det var alt.
Det bliver lidt spændende.
Jeg er meget stædig, så jeg bliver ved og er ikke bange for at gå videre med tingene.

argggggggg jeg håber for dig at det går dig godt og det glæder mig at du er stædig....

Jeg har en søn på 26 år som har en diagnose med mild damp. Den fik han for 10 år siden. Han bor idag på institution. Jeg ved han har været ved psykiater og psykiateren kan ikke finde ud af hvad han fejler. Jeg tror min søn på 26 år også er intelligent. Ham kæmpede jeg for i 10 år, da jeg dengang vidste der var noget med ham. I dag tror jeg han er intelligent men er blevet behandlet forkert. Jeg kan idag se mange kendetegn fra Patrick. Det er en meget lang historie. Det har jo vist sig at både min samlever, jeg selv, min store datter på 18 år og begge de små drenge er intelligente, men det har vi kun vidst de sidste 2-3 år. Det hele er gået temmelig stærk. Jeg er så også den type person der bare vil finde ud af mere og mere og der er ingen hindringer for mig.
Det hele er blevet opdaget ved at Patrick sad og spillede fisk som 2 årig og kunne alle tallene og bogstaverne uden hjælp.
Jeg er vel bare en kæmper.

hold da op...

det må være noget af en mundfuld at finde ud af det også jer allesammen på en gang...SS

Jeg tænker da når du siger din største søn har mild damp...er han ikke bare en msf og virker som damp fordi der er krudt i rumpen på dem som lærer hurtigere og derved skal videre i livet...du er jo selv lidt inde på det.

Det som er svært idag er han er så gammel og de pædagoger som arbejder med ham vil ikke høre på hvad jeg siger. Ligeledes har de lavet det sådan at min søn i vil snakke med mig for tiden. Jeg ved han kommer igen når han bliver deprimeret. Jeg har valgt det ikke skal styre mit liv og jeg må tage det som det kommer.

Det er svært men nødvendigt.

det er ikke nemt at være forældre uanset hvad alder ens børn har det...
og slet ikke hvis de har et eller andet som vi skal kæmpe med af den ene eller anden slags...

Samtidig har vi jo også os selv, vi skal jo både arbejde og finde et overskud til at leve.
Men altid børnene først, sådan er det bare her.
Så må resten komme senere, om ikke andet når vi bliver gamle.

Fra social.dk

"Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet planlægges og gennemføres med afsæt i de pædagogiske læreplaner. Dvs. at der foregår en bred vifte af aktiviteter i dagtilbuddets hverdag, der medvirker til at give børnene støtte til en alsidig udvikling. Denne vifte af aktiviteter er præget af en læringsdifferentieret pædagogik. Læringsdifferentiering vil sige pædagogisk virksomhed, der bygger på samarbejde og medtænker børnenes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som fælles udviklingsmål."

Fra Raising Gifted Kids: Everything You Need to Know to Help Your Exceptional Child Thrive skrevet af Dr. Barbara Klein

"Another gifted mother, an articulate law professor in my parenting group, likened trying to raise a highly gifted child to her experience of figuring out how to drive a high-performance car with the wrong owner’s manual."

Janice advises, “You need to get the right owner’s manual for parenting highly gifted children. You’ve got a different model of child from most parents, so you will need different parenting instructions to be a good parent. If you try and follow the standard instructions, you’re going to push the lever you think turns on the lights and get the windshield wipers instead.”

I praksis mangler jeg samarbejde dvs. reelle samarbejde ikke bare det skolen / BH observere og kan eller vil takle eller har resourcer til at tage handt om. Det er svært at skal give skolen en chance med at lære mit barn at kende når jeg ved de ikke har det forudsætninger eller resourcer til at takle ham på den rigtige måde, så denne gang prøver vi med et noget mere nedskrevet handingsplan hvor tingene kan evalueres med noget mere målbare målsætninger på det indivivuelle såvel fælles plan.

Det med at nå individuelle mål er jo nemt med Patrick og fællesmålene det er også ok.
Det som er problemet er at børn med særlige forudsætninger ikke får nok udfordringer, når de "kun" skal nå til målet for fællesnormen.
For Patrick vedkommende bruger han hovedet som en 7-9 årig, så det kan være svært at f.eks. udfordre ham sproglig, men han har bare brug for mere.
Som han selv nævner kan de andre børn ikke spille de spil han kan, og derfor gider han ikke spille med dem, han vil spille med de voksne, og de har ikke tid.