Mit navn er Jens Buch.
Jeg har hadet folkeskolen, og folkeskolen har hadet mig; sådan følte jeg det! Jeg var ikke et barn med særlige forudsætninger, og min IQ=100.
Efter skolen kunne det kun gå for langsomt med at komme i militæret. Der var jeg i en del år, inden jeg valgte at arbejde i vagt og sikkerhedsbranchen. De sidste par år, jeg var i vagtbranchen, valgte jeg at begynde at læse. Jeg var nødt til at tage nogle HF fag, for at kunne komme på seminariet.
Min store frygt var, at HF var en gantagelse af folkeskolen...og jeg arbejde om natten, og skulle læse om dagen. Men jeg elskede det år, jeg gik på HF!
Så gik der 3,5 år på seminariet, hvor jeg de 3 år, var deltidsansat som vægter. I 2005 blev jeg så færdig som pædagog, og blev med det samme ansat på den specialskole, hvor jeg havde min sidste praktik.
Her gik jeg så et år, og ville lave vilde og voldsomme ture for de vilde og voldsomme drenge. men pludselig kom der et tilbud om en uddannelse som PAS konsulent på Munkholm Kursus og Projektcenter. Så gik der et år med den uddannelse, og en ny og spændende verden åbnede sig.
Da jeg var færdig, rykkede jeg ind på et kontor, og var herefter pædagogisk konsulent på skolen. Arbejdet var primært testning, udredning og vejledning af lærerne, samt deltagelse i visitation til skolen. Efter 3 år var det på tide at komme videre, og jeg blev tilbudt et lignende job i kommunen, hvor de mennesker, jeg arbejdede med var kontanthjælpsmodtagere. Der kom dog et værdisammenstød, da jeg ikke kunne acceptere, at mine testrapporter ikke måtte forlade vores afdeling, da de modtagende afdelinger ikke havde betalt for det...længe leve BUM modellen! taberne var de borgere, der bad om at få rapporterne med, da det var første gang, de havde oplevet, der var nogen, der havde forstået deres behov...
Samtidigt var jeg begyndt at undervise på Munkholm, hvor jeg selv var uddannet. Man opnår den største læring gennem selv at undervise, og pludselig kunne jeg suge alt den supervision, jeg ville have!
Nå, men jeg sagde kort sagt op i det kommunale tilbud, og er nu børnehaveklasseleder. Efter aftale med skolen, er jeg der dette skoleår med, og så skal der ske noget nyt! Dette år har skulle bruges til at arbejde med sproglig udvikling blandt børn (ikke sådan at forstå, jeg ikke når alt det andet, men det er mit faglige mål).
Samtidigt tester jeg en række børn på skolen, for at udarbejde pædagogiske handleplaner; det er jo interessant, at børn, der er dømt "utestelige" i PPR regi har potentialer, man ikke lige har kunne se...når man kun har en hammer (WISC), ligner alle opgaver et søm!
Jeg har skrevet PD om opmærksomheden som grundsten i den kognitive funktion, og pædagogiske profiler udarbejdet på baggrund af en WISC-III profil.
Min store og altoverskyggende interesse er neuropædagogik og testning.
Som følge af mit arbejde, mine studier og min interesse, har jeg opbygget en stor viden om testning og test. det har naturligvis hjulpet, jeg gennem mit arbejde har haft tilgang til mange af de test, der snakkes så meget om. Det er test som WPPSI, WISC, WAIS, WASI, SB4, K-ABC, Raven osv. Det er vigtigt at slå fast, jeg ikke på nogen måde vil kompromitere testene, da de er vigtige værktøjer. Men jeg vil højlydt argumentere for, man bruger testene for de er tænkt, og man ikke har det store hemmelighedskræmmeri, der er i øjeblikket; det skriger til himlen, når en bog kan købes i enhver boghandel i USA eller GB, men i Danmark kræves der, man er psykolog...
Jeg beskæftiger mig ikke synderligt med IQ som begreb, men er langt mere interesseret i det enkelte barns kompetencer, potentialer og problemer. Ud fra dette laves en kvalificeret plan for, hvordan barnet kommer bedst muligt videre... at det så kan være nødvendigt at fortælle, at barnet har særlige forudsætninger, det er så en del af den pædagogiske plan.
Hvis der er nogle spørgsmål, så må man gerne skrive i tråden, eller sende mig en PM.