Når dit barn bliver mobbet

Der var lige en situation i Patrick klasse i sidste uge.

Der har været noget uro imellem klassen drenge de sidste 2-3 uger, som børneklasselederen vidste.

Situationne:
Det er frikvarter og drengene leger sammen, men pludselig er der én som siger "Alle mod Patrick." Patrick blev bange og sagde "STOP" men drengen stoppede IKKE. Patrick er en aggressiv dreng i forvejen, når noget driller ham. Patrick ender med at sparke drengen i skridtet og drengen går grædende ind. (Der er desværre ikke altid gårdvagt, selv om der skal være det.) Lige efter siger en anden dreng "Du skal ikke sparke min bedste kammerat." Patrick bad ham blande sig uden om og daskede også ham én. Patrick gik ind og sad for sig selv og græd.

Her tog deres lærer over. Fik trøstet Patrick og derefter drengen som blev slået. (Hun sagde til Patrick at det var OK at slå, hvilket jeg synes er FORKERT!) Vi herhjemme har virkelig brugt timer og dage på at få Patrick til at lade være med at slå.

Jeg ringede selvfølgelig til læreren og hørte hvad situationen var og fik at vide hvad hun ville gøre fremover. Hvis det fortsatte, så har hun sagt til drengene, at hun bestemmer, hvem der skal lege sammen og hvad de skal lege. Fint for mig.

Jeg spurgte så hvad hun havde bedt Patrick gøre en anden gang, hvis han kom i den situation igen. Ingenting!!!

Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om at Patrick skal lære at tælle til 10 og gå lige så stille væk. Derefter skal han hente gårdvagten eller børnehaveklasselæren på lærerværelset. Men kun hvis det er helt galt. Den aftale er der også indgået med endnu én dreng fra klassen.

Disse 2 drenge er utrolige gode til at gengive, hvad der er sket i en situation og lyver ikke til egen fordel. Patrick plejer at få dårlig samvittighed når han har sagt noget forkert. Så der går ikke længe, så fortæller han alligevel det rigtige.

Som du skriver Hilde, der skal snakker med begavede børn, hvordan de takler situationer, så de kan beholde deres selvværd og selvtillid.

Jeg er dog glad for at skolen handlede, dog skulle der en lille opringning til, men gør man ikke gerne det, så alle børnene kan være i skolen.

Tæl til 10 fungere bare ikke altid i den virkelig verden. Det lyder så fint på papir.

Det Christina gjorde var at ignorer dem totalt, så opgiver de efter et stykke tid. der er ingen der gider drille en som ikke reagere.

Tilgengæld gik det totalt over gevind, ja så klappede hun dem en og gik sin vej.

Jeg tror også vi skal tænke på, hvad vi som forældre selv vil gøre i sådan en situation. Det er ikke altid nemt og holde "kæft",og det skal man heller ikke.

Jeg tror ikke på nogle af de fine regler på papir, de virker ikke i virkeligheden . Måske for nogle, men ikke støsteparten.

Alt skal være så pædagoisk i dag, at det er til og blive vanvittig over.

Børn reagere præcis som voksne bare med mere fysiske metoder når de er små.

For mit vedkommende er der også forskel på direkte mobning og det spil der skal være med børn.

Vi kender det herhjemme fra med 2 børn hvor der kun er 21 måneder i mellem dem. Det kan også være et spil om hieraki og det vil der altid være.

I f.eks. en klasse med 14 drenge, det kunne også være piger, vil der altid være et spil. Der er også nogle ting som børnene selv skal klare. Dog skal de voksne se på fra sidelinjen og gribe når børnene ikke selv kan klare det.

Men det er et svært emne for hvornår er det mobning og hvornår er det drilleri.

Lone.T skrev:

Tæl til 10 fungere bare ikke altid i den virkelig verden. Det lyder så fint på papir.

Selveste min MArius er ved at lære at tælle til ti - det kræver meget hårdt arbejde fra alle sider

Lone.T skrev:

Det Christina gjorde var at ignorer dem totalt, så opgiver de efter et stykke tid. der er ingen der gider drille en som ikke reagere.

Det er lige pointen - ingen gider drille en der ikke reagere ... men til gengæld skal et andet barn i passivt lade sig drille for det knækker mand selvværd på i længden

Lone.T skrev:

Tilgengæld gik det totalt over gevind, ja så klappede hun dem en og gik sin vej.

fra offer til mobber - det vil jeg ALDRIG acceptere

Lone.T skrev:

Jeg tror også vi skal tænke på, hvad vi som forældre selv vil gøre i sådan en situation. Det er ikke altid nemt og holde "kæft",og det skal man heller ikke.

Jeg mener helere ikke at mand skal ti - har selv gode erfaringer fra at det virker men der skal en samlet indsats til og kræver at alle forældre møder op og har den samme "null tolerance" instilling. Hvor findes den i dagens dk?

På den andet side har jeg erfaret at hvis man siger noget så kommer man selv i skydelinien Hvorfor skal sådan noget tollereres?

Lone.T skrev:

Jeg tror ikke på nogle af de fine regler på papir, de virker ikke i virkeligheden . Måske for nogle, men ikke støsteparten.

Alt skal være så pædagoisk i dag, at det er til og blive vanvittig over.

Pædagoisk kan blive så pædagoisk at man ikke sætter ord på problemet, værre er det når mobningen beskrives "barnet har et meget lavt social status i børnehave / skole / SFO ... og der ikke er en eneste voksen som har et konstruktiv, og løsningsorienteret handleplan.

At blive mobbet er i forvejen barnets problem! Her skal voksne løse problemet ikke skyde løsninger på barnets bord. Det er os der er rollemodeller, som oveni skal finde en løsning eller tre. Har vi ikke selv redskaberne skal vi finde dem - der er vores pligt som både lærer, forældre eller tilskuer.

Lone.T skrev:

Børn reagere præcis som voksne bare med mere fysiske metoder når de er små.

Og når de er voksne så har de forfinede metoder? Og det gavner ...

Admin skrev:

Men det er et svært emne for hvornår er det mobning og hvornår er det drilleri.

Alt drilleri der nedværdigere en anden person eller dyr er mobning. Når et barn får tårer i øjnene fordi et andet barn har gjørt noget så er grænsen overskredet hvis det andet barn ikke stopper af hensyn til det barn der bliver ked. Det er en grænse få børn selv kan lære og noget vi som voksne skal lære dem

Admin skrev:

Der var lige en situation i Patrick klasse i sidste uge.

Der har været noget uro imellem klassen drenge de sidste 2-3 uger, som børneklasselederen vidste.

Situationne:
Det er frikvarter og drengene leger sammen, men pludselig er der én som siger "Alle mod Patrick." Patrick blev bange og sagde "STOP" men drengen stoppede IKKE. Patrick er en aggressiv dreng i forvejen, når noget driller ham. Patrick ender med at sparke drengen i skridtet og drengen går grædende ind. (Der er desværre ikke altid gårdvagt, selv om der skal være det.) Lige efter siger en anden dreng "Du skal ikke sparke min bedste kammerat." Patrick bad ham blande sig uden om og daskede også ham én. Patrick gik ind og sad for sig selv og græd.

Her tog deres lærer over. Fik trøstet Patrick og derefter drengen som blev slået. (Hun sagde til Patrick at det var OK at slå, hvilket jeg synes er FORKERT!) Vi herhjemme har virkelig brugt timer og dage på at få Patrick til at lade være med at slå.

Jeg ringede selvfølgelig til læreren og hørte hvad situationen var og fik at vide hvad hun ville gøre fremover. Hvis det fortsatte, så har hun sagt til drengene, at hun bestemmer, hvem der skal lege sammen og hvad de skal lege. Fint for mig.

Jeg spurgte så hvad hun havde bedt Patrick gøre en anden gang, hvis han kom i den situation igen. Ingenting!!!

Lige nogle ting ... børn skla selv lære at takle det men det lærer de ikke hvis læren tager deres beslutninger.
Helt klart skal hun eller dig give Patrik redskaber til denne situation. Men for at gøre dette skal du ved det sker ... og der skal være meget åbne linier omkring sådanne situationer.

Admin skrev:

Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om at Patrick skal lære at tælle til 10 og gå lige så stille væk. Derefter skal han hente gårdvagten eller børnehaveklasselæren på lærerværelset. Men kun hvis det er helt galt. Den aftale er der også indgået med endnu én dreng fra klassen.

Disse 2 drenge er utrolige gode til at gengive, hvad der er sket i en situation og lyver ikke til egen fordel. Patrick plejer at få dårlig samvittighed når han har sagt noget forkert. Så der går ikke længe, så fortæller han alligevel det rigtige.

Sådan er alle børn indtil de lærer

- enten tier de for at beholde venner og bliver mobbet. Venner der mobber er bedre end ingen.
- eller lære at det ikke kan betale sig med sandhed for ingen gøre noget alligevel

Admin skrev:

Som du skriver Hilde, der skal snakker med begavede børn, hvordan de takler situationer, så de kan beholde deres selvværd og selvtillid.

jeg har bare fundet information omkirng en emne jeg ikke selv kunne handtere og oversat det til dansk

Admin skrev:

Jeg er dog glad for at skolen handlede, dog skulle der en lille opringning til, men gør man ikke gerne det, så alle børnene kan være i skolen.

Det varmer at se der er mennesker derude der vil handle. Ikke alle handlinger er det rigtige men nogen skal tør ...

Til Hilde

Jeg er absolut enig med dig i, at det er de voksne, som skal tage ansvaret for børnene hele vejen rundt.
Jeg har da også tænkt meget på hvorfor læreren ikke har bedt os forældre deltage i at drengene kan fungerer bedre sammen.

De har jo ikke de store ressourcer, derfor forstår jeg heller ikke forældrene ikke bliver deltagere i samarbejdet.

Tilgengæld gik det totalt over gevind, ja så klappede hun dem en og gik sin vej.

Lone.T skrev:

fra offer til mobber - det vil jeg ALDRIG acceptere

Næhh men man ser ikke alt ens børn gør i skolen vel!! Og man kan blive drevet så langt ud, at det sker i afmagt, selv også som voksen.

Nu skal vi heller ikke selv gøre os voksne så hellige, for jeg vil vædde med der er mange der har stået i en situation, hvor de har været på nippet til at pande en, kollega ven, veninde en.

Alt skal bare være perfekt når det drejer sig om vores poder, men de er altså ik'ke fejlfri. Det er ingen.

mobningner et svært emene og vi har alle forskellige måder og tackle det på. Jeg gik hjem, det er da heller ikke løsningen.

Admin skrev:

Til Hilde

Jeg er absolut enig med dig i, at det er de voksne, som skal tage ansvaret for børnene hele vejen rundt.
Jeg har da også tænkt meget på hvorfor læreren ikke har bedt os forældre deltage i at drengene kan fungerer bedre sammen.

De har jo ikke de store ressourcer, derfor forstår jeg heller ikke forældrene ikke bliver deltagere i samarbejdet.

måske fordi forældrene er emsig og kigger udefra egetnavle perspektiv? jeg må sige jeg er noget overrasket over hvordan forædlrene snaker til, om og behandler lærer ...

Hilde skrev:

Admin skrev:

Til Hilde

Jeg er absolut enig med dig i, at det er de voksne, som skal tage ansvaret for børnene hele vejen rundt.
Jeg har da også tænkt meget på hvorfor læreren ikke har bedt os forældre deltage i at drengene kan fungerer bedre sammen.

De har jo ikke de store ressourcer, derfor forstår jeg heller ikke forældrene ikke bliver deltagere i samarbejdet.

måske fordi forældrene er emsig og kigger udefra egetnavle perspektiv? jeg må sige jeg er noget overrasket over hvordan forædlrene snaker til, om og behandler lærer ...

tjaaa det er det som hedder ingen har respekt for autoriteter idag. Meget mystisk det er blevet sådan samfundet. Forældrene det er nu engang deres opgave og opdrage og skolen og undervise, men opdragelsen det har mange forældre smidt over på lærene i dag. Karriere karriere karrierre er vigtigere idag.

børn de er "bare" små status symboler!! (Ifølge nogle)

min børn har oplevet

at gentagende gange blive bidt ... så meget at flere børn bed ham i børnehave UDEN at noge gjør noget
at bliver kaldt negerunge gennem 2½ år ... da det endeligt blev taget håndt om så fik barnet medansvar
at en mor sagt til hendes barn det er oki at slå da barnet ikke kan finde ud af det ellers
at et barn smider hans ting på gulvet flere gange dagligt, tømmer hans taske for en der elsker hans ting er det eksplotionsgrundt
at et barn rever hendes ting i stykker fordi det pågældene barn er vred gentagende gange
at penalhuset tømmes på gulvet flere gange dagligt (opdaget det ved at tingene blev væk altid)
at skoletasken smides ud af vinduet (tænker om læren ikke opdaget dette - og hvordan ikke?)
at der bliver lagt ulækker ting i penalhuset at hun aldrig sagt noget
at der laves fælles aftaler at det pågældene barn ikke inviteres med - hvis du gøre så inviteres du ikke med - forældrene griber ikke ind ... men vist de barnet ikke fik invitationen? var det lettere at bare sige nå?
at blive sparket, slået mens andre kigger på - børnene tænkt ikke de skal hent en voksen
at blive råbt ind i øret ved hver eneste lejlighed det kunne ske TORTUR
at barnet stemples som problembarn og ikke inviteres til fælleskabet sikke en rummelighed
at ingen kun nå barnets fødselsdag 2 timer efter de fadnt ud af barnet var støttebarn aflyste de på stribe
at når der siger STOP så bliver andre børn ved og ved og ved - ingen repekstere deres grænser
at blive bagtalt, brugt i sammenhænge hvor hun intet havde med at gøre (skulle høre sådan er piger i den alder )

Jeg har to børn som har en meget lavt "pjat tollerance" og som hver dag lærer at acceptere hvad er pjat og hvad er en uværdig behandling. Den artikkel rammer plet hjemme hos os og giver nogle redskaber herhjemme.

Men for filen da at jeg som mor har fået sårbare børn er ikke altid let - ikke alle børn oplever mobningen.

Jeg tænker tit hvad nu hvis MEN min sunde fornuft siger mobningen er situationsbestemt. Grænsen mellem pjat, drilleri for sjov og mobning er meget forskelligt da det afhænger af det enkeldte individiets tollerance og opfattelse af situationen.

Så det er derfor for mig en gensidig problem der har med at acceptere og rumme hinanden at gøre - noget som i dag er svært at gennemtvinge da alle er her for sig selv først. Sværere når problemet altid er noget en anden er årsagen - man skal både kigge indad og udad så opdages det hvad det handler om.

Børn har brug for opmærksomhed - om det er god eller dårligt så er det opmærksomhed.

Lone.T skrev:

Hilde skrev:

Admin skrev:

Til Hilde

Jeg er absolut enig med dig i, at det er de voksne, som skal tage ansvaret for børnene hele vejen rundt.
Jeg har da også tænkt meget på hvorfor læreren ikke har bedt os forældre deltage i at drengene kan fungerer bedre sammen.

De har jo ikke de store ressourcer, derfor forstår jeg heller ikke forældrene ikke bliver deltagere i samarbejdet.

måske fordi forældrene er emsig og kigger udefra egetnavle perspektiv? jeg må sige jeg er noget overrasket over hvordan forædlrene snaker til, om og behandler lærer ...

tjaaa det er det som hedder ingen har respekt for autoriteter idag. Meget mystisk det er blevet sådan samfundet. Forældrene det er nu engang deres opgave og opdrage og skolen og undervise, men opdragelsen det har mange forældre smidt over på lærene i dag. Karriere karriere karrierre er vigtigere idag.

børn de er "bare" små status symboler!! (Ifølge nogle)

mere mystisk er det når forældrene ikke ved at deres børn er totalt ligeglad med autoriteter - for mig er der et tid og sted de bare skal høre efter!

karriere problemet er en ting
opdragelsen hjemmefra en anden ting
lærer kompetance en tredjie ting
osv. osv.

hvor er gensidig respekt samt og støtte omkring barnet - for hvis barnet er centrumet så vil ingen finde syndebukke men barnet vil få hjælp - syndebuk syndrom er noget der hænger mig langt ud i halsen.

Hilde skrev:

mere mystisk er det når forældrene ikke ved at deres børn er totalt ligeglad med autoriteter - for mig er der et tid og sted de bare skal høre efter!

karriere problemet er en ting
opdragelsen hjemmefra en anden ting
lærer kompetance en tredjie ting
osv. osv.

hvor er gensidig respekt samt og støtte omkring barnet - for hvis barnet er centrumet så vil ingen finde syndebukke men barnet vil få hjælp - syndebuk syndrom er noget der hænger mig langt ud i halsen.

Det er nu ikke så mystisk at forælkdrene ikek ved deres unger ikke har respekt for andre, det har de ikke tid og høre på, igen KARRIERE først.

KArriere og opdragelsen hænger sammen som problem, så det er et stort problem.
for pga karrieren har forældrene ikke tiden til at opdrage ungerne, også har mange forældre fået den holdning,at opdragelsen det klarer skolen.

Lærer kompetancer det er noget pjat, for på Stinas skole der har de en enorm respekt overfor alle lærer, pga der er regler og følges de regler ikke falder hammeren promte.!

(Stinas skole er nyopstartet i præcis samme år som Mentiqa Hadsten,og de har samme lærer antal som de havde på Mentiqa) Her er de bare 19 elever i klassen, som de underviser udfra hvert barn er forskelligt, og det kan de lærer godt, så de findes de lærer.

Lone

Lone.T skrev:

Det er nu ikke så mystisk at forælkdrene ikek ved deres unger ikke har respekt for andre, det har de ikke tid og høre på, igen KARRIERE først.

KArriere og opdragelsen hænger sammen som problem, så det er et stort problem.
for pga karrieren har forældrene ikke tiden til at opdrage ungerne, også har mange forældre fået den holdning,at opdragelsen det klarer skolen.

Sludder og vrovl! Opdragelsen er IKKE et valg - den del af omsorgstrekanten. Forældrene vælger at undvige snak om hvordan deres børn opføre sig. Enten så flytter de barnet, eller truer den forældre/lærer der vover at sige noget. Sikke gode rollemodeller det barn får.

Det handler vist mere om forældre kompetancer ... mht. mobning er der nogle forældre kompetancer der skal læres. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle håndtere mobningnen og her flere gange mødt uhensigtmæsige måder det blev håndteret på ... det værste er at give offeret skyldt for at det sker.

Lone.T skrev:

Lærer kompetancer det er noget pjat, for på Stinas skole der har de en enorm respekt overfor alle lærer, pga der er regler og følges de regler ikke falder hammeren promte.!

Du er da heldig at Stina indordne sig de regler

Lone.T skrev:

(Stinas skole er nyopstartet i præcis samme år som Mentiqa Hadsten,og de har samme lærer antal som de havde på Mentiqa) Her er de bare 19 elever i klassen, som de underviser udfra hvert barn er forskelligt, og det kan de lærer godt, så de findes de lærer.

Lone

Denne debat har intet med Mentiqa Hadsten at gøre ... det er om mobning som findes i alt for mange steder. Lærer kompetancer ift. undervisningen er noget andet ... lærer kompetancer om hvordan mobningen håndteres er noget tredjie.

[quote="Hilde"]

Lone.T skrev:

Sludder og vrovl! Opdragelsen er IKKE et valg - den del af omsorgstrekanten. Forældrene vælger at undvige snak om hvordan deres børn opføre sig. Enten så flytter de barnet, eller truer den forældre/lærer der vover at sige noget. Sikke gode rollemodeller det barn får.

Ja forældrene undviger fordi de mener det er skolens der skal klare den del af "opdragelsen" for det har de da sandelig ikke tid til selv vel.

Så her er vi jo alligevel enige.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Du er da heldig at Stina indordne sig de regler.
[b]Det kan rigtig mange børn sagtens gøre, også højt begavede børn, da flydende grænser ikke er sagen for mange højt begavede børn. Faste regler og grænser og noget så simpelt som mobiler er forbudt i hele skoletiden(De skal være slukket)
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Denne debat har intet med Mentiqa Hadsten at gøre ... det er om mobning som findes i alt for mange steder. Lærer kompetancer ift. undervisningen er noget andet ... lærer kompetancer om hvordan mobningen håndteres er noget tredjie.[/quote

Nu nævnte jeg også kun Mentiqa Hadsten, fordi den skole christina går på nu er præcis ligeså gammel som Mentiqa. Og for at forklarer det med lærer kompetancer, så var det naturligt og inddrage Mentiqa, da alle nyopstartede skoler har de samme lærer kompetancer.

Og derfor mener jeg ikke lærer kompetancer har som helst med det og gøre.
Jeg mener

1. Forældrene smider opdragelsen af ungerne over på skolen det er synder nr 1.
2. Forældrene der har så travlt med deres karriere, at de glemmer børnene det er synder nr 2.
3.Ingen grænser og regler i skolen er synder nr 3.

Lone skrev

Citat :

1. Forældrene smider opdragelsen af ungerne over på skolen det er synder nr 1.
2. Forældrene der har så travlt med deres karriere, at de glemmer børnene det er synder nr 2.
3.Ingen grænser og regler i skolen er synder nr 3.

Det gør mig lidt ked af det at du generaliserer så meget.
Noget jeg tror er vigtig er at der virkelig er et skole/hjem samarbejde, ang. mobning og opdragelse. Nu har jeg også selv stået 2 gange med at jeg har opdraget mine børn (Allen og Patrick) til at behandle andre ordentligt.
Da Allan var meget som Patrick som barn, gav jeg ham regler, men det synes skolen ikke om.
Vi havde også opdraget Patrick til at være ordentlig, da han startede i børnehaven stod der skrevet om ham han skulle lære at være fræk og en dreng.

I det store hele er det svært for forældre og ligeledes skolen, hvis skolen og forældrene ikke forstår hinanden.

Der er også antimoppe politik på Patricks skole, men om de regler bliver overholdt ved jeg af gode grunde ikke. Vi har ikke oplevet det så slemt med vores endnu, og håber heller ikke vi kommer til det. Hverken som mopper eller offter.

Der har lige været en undersøgelse af hvor meget både mænd og kvinder arbejder om ugen.
Kvinder ca. 33 timer om ugen
Mænd 36,4 timer om ugen

Vi skal også huske, der altid er undtagelser.

Der er endnu en skoledag i morgen, det er en lang arbejdsdag for vores unger.