Det er ikke børnene, der skal fortælle læreren, at de har brug for ekstra undervisning. Det er lærerens pligt at sørge for det. Det er forældrenes pligt til at gøre skolen opmærksom på at deres barn kan yde mere. Ligesom det er skolens pligt til at vide nok så de kan fortælle forældrene at deres børn ikke yder det de kan
Børn lider i børnehaven og skolen, fordi de ikke bliver udfordret: men det passer børnene!
- de slipper for leksier
- de bliver ikke mobbet
- de bliver ikke misforstået
- gider ikke læse dvs skimmer lidt
- øve sig ikke til musik osv.
- kommer ikke i skole
Børnene kan det de skulle, ser ingen grund til at yde mere: Da de klarer sig.
Læren kan til tider skrive hvis barnet prøver hårdere så vil hun/han havde nået højere resultater. Eller skrive hvis barnet koncentrerer sig bedre kan vi give sværere opgaver osv.
Læren mener:
- jeg undervist, men barnet prøvede ikke.
- jeg stillede mig selv til rådighed, men barnet spurgte ikke.
- barnet havde jo muligheden men tog den ikke!
Barnet mener:
- jeg gør da alt jeg kan, og skuffelsen indtræder når barnet læser lærens ord.
- jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre, og spørger ikke på trods af ideer og drømme.
Forældrene mener:
- tja, vi har jo gjort alt vi kunne
- barnet kan sikkert ikke lære
- læren har gjort sit bedste
Lærens motivation daler, barnets motivation daler, forældrens motivation daler - til sidst opgiver de alle!
Det vi ved er at ikke alle børn:
- Ved hvordan de skal udfordre sig selv.
- Ved hvordan de skal prøve hårdere.
- Ved at "sådan er det at gå i skole" tanker ikke er det samme hos alle.
- Kender glæden ved at lære.
Den næste spørgsmål er så: Hvordan skal vi udfordre et barn?
Især når barnet:
- ikke er motiveret
- ikke kræver noget
- virker tilfreds
Og når læren:
- ikke har resourcer
- mangler viden om BMSF børn
- ikke har sparringspartner
- der ikke er et sted læreren kan vidensdele
- skal hver gang lave alt fra bunden op
- når andres forarbejde forsvinder
- ingen arbejder videre med emnerne
Og når forældrene:
- ikke møder lærere der forstår emnet
- ikke har et sted der kan henvise til lærer der ved noget
- møder et lukket land af det her "dyrker" vi ikke
- møder myter som ikke holder i længden, gang på gang
- skal kæmpe for at blive hørt
Skal vi blive ved med at fortsætte som altid når vi ved at der er børn som har potentialet til mere?
"En høj IQ har hverken sociale eller uddannelsesmæssige grænser. En høj IQ er jo ikke ensbetydende med, at jeg er specielt klog eller ved meget. Jeg har potentialet til det, ja, men det er ikke givet, at jeg udnytter det. Mennesker har mange evner, og intelligensen er bare én af dem. Det afhænger alene af en persons interesser, hvad man bruger sin intelligens til."
Kan en person have interesser hvis de ikke ved de har interesser? Hvor kommer interesser fra?
Forumforside 
