Min søn på fire år

Jeg er ny herinde og vil fortælle om min søn på fire år.
Han er en meget boglig dreng, der selv har lært sig alfabetet efter at have spurgt os en gang. Han kan tælle baglæns, og han vil gerne diskutere de bøger, han læser. Jeg ved ikke, om han er intelligent eller bare kvik? Han er meget følsom og perfektionistisk - feks. talte han sent, men da han begyndte på det, kom sproget flydende ud af ham. Jeg tror, han ville være helt klar, før han begyndte. Han vil heller ikke cykle, tror det er samme grund.
Han kan lave puslespil med mange brikker på ingen tid, og han bliver let sur på sig selv og laver store, dramatiske scener. Indimellem går han ind i sig selv og sidder med sine bøger. Han går rundt i børnehaven og siger ting som "Der er en abe, den starter med a" osv.

Han går i børnehave, og børnehaven mener ikke, at han er som de andre.... Han elsker at være der og trives, men det er ikke godt nok.
Forleden blev han fire år, og vi holdt fødselsdag derovre. Min søn stavede sit navn, og pædagogen sad med åben mund. Et par dage efter blev vi indkaldt til møde, hvor hun sagde, at han er et meget intellektuelt barn....og hun synes, vi skal vælge sådan en skole til ham...

Hun er bekymret for ham, fordi han ikke leger så meget med de andre og ikke gider lege det samme som dem. Jeg mener bare, at han gør det, han kan lide. De vil have en psykolog til at se på ham - jeg tror, de mener han fejler noget.......
Hjemme leger han med sin lillesøster på 2 (meget kvik 2 årig) og de laver rollelege, læser sammen, synger osv. Når han leger med jævnaldrende drenge hjemme eller hos dem går det rigtig godt. Jeg tror bare ikke, at han trives i store forsamlinger, hvor han så går ind i sig selv.

Det var lidt om ham.

velkommen i forum.

Jeg kan se du har rigtig godt tjek på hvordan din søn er og hvordan han har det. Det er jo så ikke der problemet er, hvis der er et problem.

Jeg synes at kan læse du er bekymret for at psykologen skal indblandes. Er det fordi du ikke ved hvad der skal ske? Mange gange bliver man lidt forskrækket og man ved ikke helt hvad de vil med det, men der er jo den mulighed at spørge hvad de vil gøre og hvorfor, inden de begynder.

Jeg tror du har rigtig ret i at han har svært ved at forholde sig til mange andre børn på samme tid, når han jo har det fint hjemme. Det kender jeg fra min søn på 7 år, da han gik i børnehave. Vi flyttede ham faktisk fra en flydende børnehave til en børnehave der var delt op i stuer, og det var bedre for ham. Her fik han venner.

Du skriver jo også han ikke har de samme interesser, prøver de voksne i børnehaven at lave noget han kan lide og på det niveau han er på?

Spørg endelig børnehaven hvad de har tænkt sig og prøv at fortæl om din søn hvordan han er hjemme. Hvis han trives og er glad, skal det jo ikke gøres til et problem. Selvfølgelig skal han have hjælp HVIS han har sociale problemer.

Håber du kunne bruge det til noget.
Du stiller bare flere spørgsmål så svarer vi så godt vi kan ud fra vores egne erfaringer.

Tak for dit svar

Jeg synes ikke, at børnehaven forsøger at tilgodese de ting, han kan lide, og hvis han feks. leger i lang tid med tog, er det et problem, fordi de andre stopper med toget, og så feks. leger far, mor og børn. Det gider min søn ikke og siger til mig: Mor jeg vil ikke være bedstemor. De tror ikke, han forstår legen, men det kan jeg jo høre, at han gør.

Jeg går nok i forsvar med det med psykologen, fordi jeg tror, de tænker, at min søn ikke er helt normal, at han måske har aspergers el. lign. Det siger jeg, fordi pædagogen siger, at han har svært ved at løsrive sig fra ting, og nogengange siger underlige ting.
Min mand ser helt anderledes på det. Han siger, at vi skal se det som, at børnehaven vil hjælpe os med, at han bliver bedre til at lege med de andre. Ingen af os tror, at han fejler noget, men at han en følson, klog dreng, der af og til går sine egne veje. Jeg kan godt se, at det er fint, at de vil hjælpe ham, men jeg synes bare ikke om, at børn skal være i kasser, og jeg siger til børnehaven, at han skal have lov til at lege det, han har lyst til.

Hilsner herfra.

hej jydepige

jeg kan forstå på dig du er lidt bange for en diagnose. Det kan jo også være som i mit tilfælde at de ser hvor kvik han er og derved har mulighed for at kunne hjælpe ham.

jeg vil råde dig til at sætte dig ned sammen med pædagogen og høre hvorfor hun gerne vil have ham undersøgt og for hvad, og du skal bede om direkte snak hvis du kan tåle det. Du kan jo også fortælle hende du er bange for at de mener der er noget galt med jeres, som der sikkert ikke er. Det er dine følelser hun også skal forstå, så er der også god mulighed for et samarbejde og det er det bedste udgangspunkt for jeres søn.

Forresten kan din søn forstå ironi. Det er noget som begge mine drenge kan og det er især den mindste på 5 som har det og det har de fanget i børnehaven altså de voksne for de andre børn forstår det ikke. Det har givet nogle konflikter i børnehave mellem min søn og de andre børn for de forstår ham ikke . Der har de voksne så givet ham modstand.
Er han også perfektionist? For det er også svært.
Begge mine sønner har ikke gidet lege med biler, de forstår ikke det kan være sjovt at køre dem frem og tilbage på gulvet.
De vil hellere spille bilspil på computeren.

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du gerne vil snakke med mig i stedet for.

Igen tak for svar

Vi har aftalt med børnehaven, at psykologen kigger på ham, så hun kan hjælpe pædagogerne med, hvordan han skal tackles. De synes, han blander sig for lidt med de andre, og det er selvfølgelig fint at få kigget på det.

For tiden taler han rigtig meget om sine følelser, og han bliver meget sur, når hans Lego-slot falder sammen, for "det var jo lige så flot". Så jo perfektionistisk er han.

Ironi ved jeg ikke helt, om han forstår. Hans humor er på højt plan, som også børnehaven siger.

Biler hen over gulvet har han heller aldrig gjort meget i, så hellere "læse" en bog højt for lillesøster

Kh herfra