Kan det mon passe??

jeg ved at Ole kyed en den bedste i DK der kan skelne mellem diverse diagnoser og høj begavelse. Det kan jo også være at sønne har lidt ADD og høj begavelse.
Jeg synes man skal se på hvordan han fungerer og hvor og hvordan han fungerer bedst.

Helt personligt synes jeg medicin skal undgåes hvis man overhovedet kan, for barnets skyld. Det er ikke sikkert det er det rigtige for jeres søn.

Knus herfra og god arbejdslyst, jeg ved det er hårdt. Husk vi er flere om det. og brug endelig forum.
Der kan skrives privat beskeder hvis du ikke vil have det frem i forum.

b

Dejligt med lidt feedback.

Han er udredt på et privat hospital, under frit sygehusvalg, da de ikke kan overholde behandlings garantien på Roskilde. Og det er dem der snakker medicinering, eller vi skal tale om det. Da hans ADD som hverken vi eller skolen har lagt mærke til ikke ser ud til at volde ham problemer, ser jeg heller ingen grund til at give medicin og han har jo ingen problemer med at lære nyt, det klæber sig jo ligesom fast i forvejen. Så kan jeg ikke se hvorfor vi behøver at forbedre han koncentration. Derudover er der så mange bivirkninger ved medicinen at de kan forvolde koncentrationsbesvær i sig selv. Søvnbesvær, mavepine, hovedpine, spiseforstyrrelser, depression, selvmordstanker, manglende appetit, uoplagthed og meget meget mere. For ikke at tale om at det er et amfetamim lign. stof som også er vanedannene.

Tak fordi jeg må benytte dette forum og tak for links, det skal helt sikkert undersøges:0)

God dag til alle.
Stort Kuns Camilla

n

Der findes ikke en diagnose, der hedder ADD!
Man skal helt tilbage til DSM-II for at finde diagnosen, der i DSM-III-R og fremover hedder ADHD.

Hvorfor ikke bare sige, barnet har en opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet og impulsitet og så beskrive det... Jeg har set flere amerikanske rapporter, hvor man enten skriver ADHD (314.00) eller AD(HD).

Det er på denne måde, begrebet bogstavbørn er opstået... eller begrebet stilleDAMP!

førhen hed det også DAMP i gråzonen. 13 år efter diagnose er min søn ikke damp, og de ved ikke hvad der er galt, måske bare ingenting. En anderledes personlighed, hvem ved.
Han er idag 28 år

Bare jeg dog havde vidst dengang hvad jeg ved idag, for så havde jeg nok spurgt hvad de mente.

DAMP blev bl.a. udvandet af forældreorganisationer, der i den grad pressede på for at få diagnose på deres børn. Til sidst skulle bare et område indenfor DAMP være til stede, så snakkede man DAMP. Der er mange, rigtigt mange, børn, der ikke har motoriske problemer, der er blevet betegnet DAMP børn... men motoriske problemer (fumletumle) er en integreret del af diagnosen, for ellers er det ikke DAMP.

Nu taler man om ADD i stedet for AD(HD) eller bare opmærksomhedsforstyrrelse uden impulsitet og hyperaktivitet...men ADD er ikke en diagnose! Man bruger fine engelske ord Attention Deficit Disorder som egentlig bare er Opmærksomhedsforstyrrelse... hvorfor bruge engelske ord, når det kan siges på dansk, og den engelske betegnelse er udgået for MANGE år siden (DSM-II kom i 1968)!!! Det er UPROFESSIONELT og handler om at skabe et kunstigt fagsprog; fancy ord for noget, der lige så godt kunne siges på dansk!!!

Diagnosen ADD findes ikke!

n

Det er rigtig Hilde.
Når vi så ved noget andet nu, bliver vi jo nødt til at videregive disse oplysninger til alle dem vi kender som er i berøring med systemet.
Så godt vi kan og derefter henvise, til hvor det står

I skal som forældre ikke skal finde jer i, der bruges en diagnose, der ikke findes. Hvis du forsøger at finde kriterierne for ADD, så havner du på sider, hvor det er en sludder for en sladder... hvordan skal forældre finde valide oplysninger om en diagnose, der er forsvundet for år siden, og da den blev brugt, dækkede over børn med den hele og fulde ADHD diagnose. Nu pludselig begynder man at bruge den om børn, der ikke har impulsitet og er hyperaktive

Hvorfor ikke bruge betegnelsen "Opmærksomhedsforstyrrelse"...det er ikke en diagnose, og det er ADD heller ikke. Er det for at sætte en diagnoselignende betegnelse på de børn, der ikke har en diagnose??

en diagnose giver penge og en mulig flytning, for at andre får ansvar for noget en skole f.eks. ikke kan klare.

Lige nu kender jeg 3 børn som skal flyttes fra en skole til en heldagsskole, de har heller ingen diagnose, men skolen regner med de er sådan og sådan, skolen vil ikke tage ansvar.

En diagnose giver ikke nødvendigvis penge, og der behøves ikke en diagnose for at få tingene til at ske!

Men det er ikke sagen her. Hvor er vi henne, hvis man begynder at bruge forskellige underforståede bogstavkombinationer om børnene... Hvis man siger, barnet har ADD, så antager man, barnet har en diagnose, men skriver man, der er en opmærksomhedsforstyrrelse, så er der ingenting...men i virkeligheden er det nøjagtigt en og samme ting!

Bed fagpersonen komme med ICD-10 eller DSM-IV koden på ADD og det vil vise sig, der ikke findes noget, der hedder ADD. Kikker man længere tilbage til dengang, hvor ADD var en diagnose, så er den sammenfaldende med ADHD.

Jeg er så glad for at have dig på dette forum, så vi bedre kan forstå bogstavernes betydning eller ingen betydning.

Ja oprigtig mener jeg, jeg er glad for din viden på området.
Vi må jo stå sammen om at prøve at få tingene til at ændre sig og få en vis forståelse.

tak jens

b

Hej,

hvis man skal kunne forstå hvorfor der alle disse diagnoser, skal man forstå systemerne omkring et barn der har problemer i skoleforløbet.

Et barn med indlæringsvanskeligheder spottes jo først i klassen og det medfører jo en diaglog mellem skole og forældre som godt kan tage en rum tid alt imens barnet til skole/hjem samtalerne indoktrineres med og skældt ud for "du er doven, du er et rodehoved, du er en drømmer, der må strammes op".

På et tidspunkt bliver så PPR koblet ind. PPR er som bekendt en organisation hvor man forsøger at se barnet og familien mm. ud fra et kognitivt perspektiv. PPR må iflg. vejledningen gerne lave WISC undersøgelser, men må ikke stille ADHD og andre lignende diagnoser.

Dette er en opgave for børnepsykiatrien og her starter balladen. Psykiatri er medicinsk behandling evt. kombineret med psykoterapi. Problemet er selvfølgelig, at man ikke kan hælde CNS(forstyrrende)-medicin (psykoaktive stoffer) i børn, der ikke har en diagnose. Psykiateren ved jo godt at barnet er havnet hos denne fordi der er problemer og det er uhyre nemt at stille en ADHD eller AD(HD) diagnose på et barn der har udviklet en uhensigtsmæssig adfærd måske igennem 6-8 år ganske enkelt fordi undervisningen ikke har været tilrettelagt barnets IK og læringsstil (med kedsomhed og/eller hyperaktivitet som følge) og det samtidigt er blevet indoktrineret og skældt ud. Psykiateren støttes samtidig i sin diagnose af resultaterne fra samtaler med stærkt bekymrede forældre og spørgeskemaer udfyldt af samme samt en stærkt bekymret skole.

Når så skolen informeres om at der foreligger en psykiatrisk diagnose, så inddrager skolen automatisk kommunens sociale myndigheder og så starter en bagved liggende kamp om hvem der skal betale alt dette, der selvfølgelig også påvirker hvor "problemet" skal skydes hen.

Så skal der holdes "konference" med alle de lærte involverede parter, hvor dels den stillede diagnose bliver det faktum man arbejder ud fra og hvor det dels skal besluttes hvad der så skal ske og der skal man som forældre have hår på brystet for at turde sige imod og tro at problemet skyldes forkert undervisning og at psykiateren måske har stillet en fejldiagnose - ud over det selvfølgelig koster en bondegård at hive eksperter ind til en yderligere udredning.

Hvis man som forældre føler noget andet, så skal man lytte til sig selv og har pligt til at stritte imod, for ellers må man jo "velkomme sig selv og sit barn til et liv med en livslang psykiatisk diagnostiseret lidelse og et liv med hvad det indebærer af bivirkninger (såvel psykisk og socialt) for barnet og en selv" - en for mig temmelig høj pris at betale for måske blot at stive en 9 klasses afgangseksamen af med sølle 2-3 point højere i gennemsnit.

mvh

fartildatter
du lyder som en person med meget erfaring.
du har jo ganske ret, og jeg har hørt om vejen før og desværre også fejldiagnoser.

Dejligt du står frem og velkommen til forum.

Hej Bente/Admin,

inden jeg får sangen om at intelligente børn også godt kan være "forkølede" - så ved jeg det godt ;-)

Jeg har faktisk ikke den store erfaring, men jeg har selv været igennem turen for mange år side - meget problematisk skolegang - hvorefter jeg blev ansat som 19 årig i et stort firma som lavede intelligenstest som en del af ansættelsesproceduren og hvor jeg sprængte alle rammer de hidtil havde set. Forskellen fra dengang til nu er at man ikke havde det omfattende socialsystem der omgiver skolen som man har idag.

At jeg kender til procedurerne skyldes dels jeg er midt i dem, dels at jeg selvfølgelig undersøger sagerne og dels at jeg har såvel læger som psykologer i den nærmeste familie - hvilket alt andet lige giver et lidt andet syn på dem og deres såkaldte (selvskabte) autoritet end man kan forvente de fleste mennesker har.

At min datter ikke er faldet langt for stammen er sgu både godt og ondt, godt fordi det kan give hende mulighed for nogle oplevelser og resultater få andre har mulighed for at opnå, ondt, fordi hun altid vil være uden for normen i meninger, holdninger og tankegang og iøvrigt, og ved at være orienteret mod højre hjernehalvdel, absolut ikke er in i tidens leverpostej-puritanske regel-samfundsmodel.

Egentligt skal man vel spørge sig selv om "hvis et samfund (alm mennesker) ikke kan rumme mennesker med høj eller lav intelligens, fordi de måske ikke opfører sig lige som folk er flest i Bilka, dog uden iøvrigt at gøre så meget som en bananflue fortræd - uden at skule sygeliggøre og stigmatisere dem - who are the clowns ?"

mvh

Skal jeg forstå det rigtig, at der måske ikke er så meget doagnose i ADD, da han jo mangler H`et?

Når jeg selv hæfter mig ved ADD`en og ikke skriver ADHD, så er det faktisk fordi, at han på rigtig mange områder er TOTAL anderledes end alle de ADHD børn jeg har mødt som sikkert har et stort H i deres diagnoser. Mikkel er næsten total inaktiv, stille og rolig og ofte total forbybet i sine interesser;0) Kan I se hvad jeg mener??
Mange mennesker har desværre et negativt billede af ADHD børn pga. deres hyperaktivitet og hvorfor skal han nu også kæmpe mod det. Jeg er nok typen der så hellere vil sige opmærksomhedsforstyrrelse eller ADD, for barnets skyld, for han kommer aldrig til at udfylde H´et alligevel, godkendt eller ej! Lad os være lidt jordnære og kalde en spade for en spade og ikke et redskab
Det er lidt ligesom at sige, mit barn har en autisme spektrumforstyrrelse, hvilket ikke siger så meget, men hvis vi siger infantil autist, asperger syndrom eller atypisk autist, så ved vi allerede en hel del mere, selvom alle er individuelle.

Men I har da helt sikkert åbnet mine øjne for hvordan diagnoser læses samt betydningen af dem, dejligt med et sådan forum

Der kommer en hel række af ting i spil her!

For det første, så er man ikke sin diagnose! Børn med ADHD er lige så forskellige i gruppen, som NTére er (NT=NeuroTypiske). Har man mødt en ADHDér, så har man mødt en ADHDér...og den næste kan være vidt forskellig.

Genetisk set arver børn primært intelligens fra deres mor. Der er langt overvejende sammenfald med høj intelligens gives videre fra mor til barn end fra far til barn...Derfor smiler intelligensforskere lidt, når kvinder betaler svimlende summer for sæd fra højtbegavede mænd (men det skader selvfølgelig ikke, manden har høj intelligens).

PPR har ikke altid et kognitivt perspektiv, og de laver også personlighedstest. Det er rigtigt, de ikke stiller diagnoser, men jeg har set MANGE PPR rapporter, hvor der har været nævnt mulige diagnoser.

Det er rigtigt, det er nemt at stille diagnosen ADHD... det er bare at skrive det!!! Men at stille diagnosen og finde de børn, der reelt har ADHD, det er faktisk enormt svært. Det kan ikke findes med blodprøver eller almindelig testning. Det findes stort set udelukkende ved vurdering af adfærdsbeskrivelser, men der er hundrede ting, der kan give en adfærd, der ligner ADHD... det interessante er, når Ritalinen e.lign. ikke virker, men har den stik modsatte effekt, for så skal forklaringen til adfærden findes et helt andet sted end i en ADHD diagnose. I min verden er ADHD ofte en skraldespandsdiagnose, når man skal bruge en hurtig forklaring
Jeg må så også sige, jeg har oplevet børn, hvor forældrene ikke ville tro på, deres barn havde ADHD, men Ritalinen hjalp barnet til at finde ro, og så var der jo nok noget om snakken. Medicin bør ALDRIG afløse (special)pædagogisk bistand, og man skal afprøve meget, før man giver medicin...men medicin kan være nødvendigt.

Intelligente børn har ikke en særlig læringsstil, men er nøjagtigt lige så individuelle som alle andre. Det vigtige for alle mennesker er at komme i flow...få udfordring i forhold til evner, så det er sjovt og spændende...og så er det ligegyldigt, om man primært bruger højre eller venstre hjernehalvdel. Det er her vigtigt at huske, at hele hjernen er aktiv i processerne. Det er ikke en fordel at være enten det ene eller det andet, hvis man er det for meget; samspillet er vigtigt! Et andet problem her er, hvis de indgående processer (analyser) er analytiske, mens de udgående (strategier) er helhedsorienterede (eller omvendt), og man ikke mestere skiftet.

Man kan sagtens have en velfungerende venstreside funktion, samtidigt med en enormt god højresidefunktion...og når man bliver ældre sker der måske forandringer... og man kan også anskue tingene ud fra PDP teorien i stedet for hemisfærespecialisering, og så åbner der sig nye ting!!