Min Malthe i 0. klasse ligger gennemsnitlig i klassen med abc - b, d og p minder fx alt for meget om hinanden visuelt. P.t. arbejder de meget med frilæsningsbøger med lix 4 tal - fx Titel Kongens Efterfølger, side 1 "Bo kravler op, alle følger efter", side 2 "Bo går ned, alle følger efter" etc.
Første gennemlæsning staver børnene sig igennem og så skal bogen ellers læses igennem flere gange, så der kommer genkendelse på ordbilledet.
Malthe har nærmest fotografisk hukommelse, så efter første gennemlæsning kan han hele bogen detaljeret i sit hovedet og "gider" ikke stave igen, men gætter sig frem efter mulighederne - fx der var 2 muligheder indenfor kravler - op og ind, så hvis det ikke var det ene, så var det det andet.
Jeg prøver at snyde ham, ved at dække billederne (som selvfølgelig er arkiveret i hans hoved sammen med teksten) og bladre frem og tilbage i bogen, så siderne ikke kommer i rækkefølge, men det hjælper ikke stort!
Jeg ville ønske, at jeg havde hans hukommelse og bedre kunne huske alle de spændende ting, som man får læst igennem tiden. Lige i denne forbindelse virker det dog ikke som en fordel for Malthe.
Har nogen af jer, hvis børn også har/har haft problemer med abc'en gode idéer til hvorledes man kan arbejde med børnene.
Mvh/Tina