Hej igen,
Jeg vælger lige at oprette et emne herinde i stedet for i velkomst.
Det er en masse ting der efterhånden berører mig og får mig til at tænke ekstra over hvad vi kan gøre for vores dejlige datter. Siden sundhedsplejersken sagde at vi skulle undersøge sagen er der en masse tanker der er dukket op.
For det første er der børnehaven. Bare en almindelig dag som idag hvor jeg afleverede hende, og tog mig god tid til at sidde sammen med hende er der rigeligt med bekymringer. Vi kommer derned og jeg går med ind og sætter mig og tager mig god tid til hende i og med jeg ikke har hendes lillebror med. Vi finder 3 puslespil som hun gerne vil lave, og da vi står og skal finde dem er der en dreng der siger "ggrrrr" til hende (ligesom en løve) og hun bryder fuldstændigt sammen. Jeg får hende snakket til ro og vi begynder at lave puslespil. Hun kan SAGTENS finde ud af de her puslespil, men i og med der er andre der kigger, altså børn, så lades hun som om hun ikke kan. Det får mig til at tænke om hun måske gør det for deres skyld? For da de igen var gået løser hun puslespillene uden hjælp. Da de så ret hurtigt er samlet vil hun lave noget andet, og finder en hulmaskine og vil lave huller i papiret som ligger ved siden af, og damen kan selv og vil selv og flipper skråt hvis de ældre børn eller mig vil vise hende hvordan.
Jeg føler lidt hun faktisk ikke trives dernede eller bliver sat til de rigtige lege for hendes udvikling, og jeg føler også hun begrænser sig selv overfor de andre børn så hun "passer ind", men kan det overhovedet lade sig gøre at en knap 3 årig tænker sådan.?
Jeg gik fra børnehaven med en dårlig smag i munden idag, fordi jeg synes lige pludselig der er så mange ting vi er opmærksomme på, og som skrevet i tidligere indlæg så er jeg ret grøn på det her område og jeg ved ikke hvordan vi gør udover at stimulere hende nok herhjemme ved at købe det rigtige legetøj og lade hen udforske verden og få forståelse for de ting hun gerne vil. Men det med børnehaven synes jeg faktisk er et stort problem, for hun har kun få gange lysten til at være der, og det er som regel når der er andre der "gider" lege med hende, og når der er ingen der henvender sig, så vil hun kun være hos mig
Kan vi tage en snak med børnehaven selvom vi ikke ved om der er noget om det - men vi kan jo nævne at sundhedsplejersken har sagt det og at vi skal reagere på det?
Med Venlig Hilsen
Tina