Hjælp!!!!!

Jeg har virkelig brug for at godt råd. Vores datter er nomalt fungerende og vi har ingen problemer med hende endnu.

Men......... I går aftes sprang min mand den bombe at han vil skilles. Det er selvfølgelig rigtig træls for os alle. Men jeg er meget bekymret for hvordan vi nu skal få det til at fungerer for vores datter så hun ikke går i stå i udviklingen, ændre adfærd eller lignende.

Jeg vil jo være ked af hvis hun vil få det dårligere. For ingen tvivl om at det vil blive hårdt for hende. Hun er meget følsom af natur, og kan bedst når hele familien er samlet.

Hvordan kan vi på den bedste måde få denne store ændring i hendes liv, til at være så let som muligt?

jeg skriver lige en privat besked

Nu er der gået et godt stykke tid siden jeg har været herinde sidst.

Jeg fik aldrig ringet til dig. Det er jeg frygtelig ked af.

Min mand og jeg er stadig sammen og har arbejdet meget for at få det hele til at fungerer igen. Og det har hjulpet.

Efterfølgende har der været lidt kaos, jeg har fået fjernet en knude på 2x4cm ved højre bryst, to oldeforældre er døde med 6 ugers mellemrum, jeg har været sygemeldt med stress og min mand er ved at blive undersøgt for lungekræft.

Men på trods af alt dette går det faktisk godt med vores datter.

Vi har fået skolens accept til at hun besgynder i skole til Maj, hun bliver 5 i februar. Det glæder hun sig til, og er så småt ved at lære at læse.

I børnehaven har de lige så stille accepteret at hun altså er anderledes og hun er nu inkluderet i deres storebørns gruppe. Vi synes godt nok de stille større krav til hende end de andre, men hun klarer det rigtig flot.

Hun har desværre stadig nogle perioder hvor hun bliver totalt hysterisk. Faktisk opfører hun sig som en teenager allerede nu. Hun er træt at sit hår, synes det meste tøj er grimt og til tider taler hun rigtig nedsættende om sig selv.
Jeg tror hun har svært ved at passe ind til de andre, hun prøver at tilpasse sig sine omgivelser i børnehaven og det er frustrende for hende.

Derfor har vi prøvet at lave nogle fritidsaktiviteter til hende som hun kan udvilke sig ved. Hun går stadig til dans og er glad for musik/bevægelse, og så er hun begyndt i en børneklub hvor temaet er kristendommen og kirken. Vi er ikke specielt troende hjemme, men hun nyder at være der. Hjemme laver vi forskellige kreative ting, har købt nye puslespil. Hun lægger et med 50 brikke fejlfrit på 10 min og er nu begyndt på 100 brikker.

Det er svært at se om hun er HB eller bare mere intelligent end de andre, men det er ligemeget. Vi vil ikke teste hende så længe der ikke er problemer. Men kan godt frygte at de kommer ved skolestart.

Hold da op det var en ordentlig omgang, men sådan er livet dersværre også. Jeg er glad på jeres vegne at i kæmper så hårdt. Jeg er også meget glad for at datteren trives og er rimelig gald.
Det som kan gøre en forskel er faktisk at mange Intelligente børn har store følelser når de så har dem. Hvis vi som forældre kan rumme det, gør det det nemmere for børnene, jeg ved det kan være svært

alt held og lykke fremover, du ved hvor jeg er.

Hej Millian.

Det du skriver om tøjet og det nedsættende kan jeg så udemærket nikkegenkendende til. Sådan er min datter også.

Jeg har også været meget i tvivl om, hvor mine børn ligger, og er det nok stadig lidt. Men jeg tror mere, at de er dem man kalder særlige sensitive, de har ihvertfald mange af kendetegnene.

Jeg håber, at din datter kommer til at trives i skolen.

m

Hilde, de har fundet sammen igen.

Tak for alle jeres svar. Hvor er det skønt at mærke man ikke står helt alene.

Vi skal til møde med børnehaven i den nærmeste fremtid ang skolestart. Er noget spændt på hvad de siger.
Hun er helt klar fagligt, men hun har det med at fordybe sig i din egen lille verden. Og det er jo lidt farligt når man begynder i skole. Hun skulle jo helst kunne koncentrerer sig om det hun skal lære.

Desuden er hun begyndt at være rigtig hådt ved sig selv. Hvis hun gør noget som giver en påtale, så sætter hun sig på gulvet, græder og siger at hun er dum. Hvis man så vil trøste hende siger hun noget a'la der er ingen der vil have mig når jeg er så dum.

Jeg ved ikke lige hvordan vi skal tackle det, for der er ingen hjemme der siger hun er dum.

Den er svært og jeg har været i gennem den med begge mine drenge. Det er noget med succes oplevelser, en anden måde at sige tingene på til hende. Hun er meget følelsesmæsssig sensetiv, hun tager tingene ind dobbelt så meget som andre og reagerer dobbelt så meget som andre.
Når hun har det sådan skal du sætte dig ved hende og fortælle du er der for hende og når hun er klar, så er du der til at trøste.

Kom endelig med andre råd.

fortæl du synes hun er verdens dejligste pige du kender og hun er dejlig som hun er. osv. osv. osv.

Håber du kan bruge det

Åh, hvor jeg kender det. Jeg bliver ramt i mit hjerte hver gang min datter sidder og snakker negativt om sig selv.

Vi har dog fået stor succes med følgende - lidt skøre - vinkel:

Når hun er i det humør, så er det ofte et eller andet ved sig selv, som er forkert. Så hader hun sin hånd, fordi den ikke lige kunne få musen på computeren til at gøre hvad den skal. Så hader hun sit hovedet, eller sine ben, eller noget helt tredje. Så går vi ind til hende og spørger, hvad er det som driller, hvorefter hun klynkende siger "Jeg hader min arm". Så tager jeg hendes arm og siger "Godt, så går vi ud og skærer armen af". Jeg ved godt, at det lyder dramatisk, og hun var da også helt puf og nervøs de første par gange, men nu har vi fået vendt situationerne til, at hun selv råber til os "Mor, hent saven, mit ben er dum". Og så griner hun bagefter.

Vi har i den grad fået skåret ned på alle de negative situationer, hvor hun kunne hænge helt op under loftet, og virkelig hade sig selv. Det er en del af deres sensitive væsen.

Så skete det alligevel. Jeg er flyttet fra min mand.

Og uden at have fået en masse at vide har den bette alligevl konkluderet hvordan det er.

Nu håber jeg bare hun bliver glad igen, og atdet ikke påvirker hendes skolestart til Maj. Allerede nu er børnehaven ved at sige vi skal overveje at lade hende blive et år ekstra.

SUK

m

Stort knus.
Vi er her stadigvæk, hvis vi kan hjælpe.

Jeg er sikker på at din datter har den opbakning hun har brug for i dig, så hun kan få startet i skole til maj. Der er et halv år endnu og der kan ske mange ting. Hun kan nå at bearbejde mange ting, når bare du er lydhør og det er jeg sikker på du er.

knus