Emne: empati og følsomhed Tirs Maj 27, 2008 7:33 pm
Vores søn på 3½ år er meget følsom.
Vi sad og spiste aftensmad, da en flue sad på hans pande, det synes han var dejligt. Senere fløj fluen over til mig. Jeg slog den ihjel, som man jo engang gør med fluer. Drengen begynder at græde, jeg havde slået hans ven ihjel, og han var bare så ulykkelig for nu kunne den jo heller ikke flyve. Jeg knipsede den væk, for at vise at den stadigvæk kunne flyve, men nej den gik ikke, så han græd videre. Så nu var den død, så skulle den også begraves, det gjorde vi i en potteplante, så den blev begravet i jorden som den skulle. Kort tid efter så vi en flue mere, den skulle vi ikke slå ihjel, for det var hans bedste ven.
Vores søn har mange venner. Han kan gå med en håndfuld regnorm og de er alle hans venner. Det er jo godt med empati, men der kan også være for meget. Fremtiden bliver spændende med den empati.
Cecilia
Emne: Kender det så godt Man Jun 16, 2008 7:01 pm
Hej Bente.
Tusind tak for vores snak igår, jeg har fået sådan en ro og samtidig ekstase over, endelig at være blevet bekræftet og glæder mig til at skulle møde Karoline endnu mere på hendes præmisser. Jeg bliver nødt til at besvare din historie her, det boblede inde i mig, da jeg læste den. Jeg har det præcis stadig sådan, som din dreng, jeg flytter rundt på sneglene og regnormene og sommerfuglelarverne, når jeg luger i haven. Jeg blev nødt til, ikke at lægge under for skrækken over at komme til at hakke en regnorm over, ellers ville mit ukrudt overtage;-) Jeg græder, når min kat har fanget en fugl og derefter bliver den begravet. Jeg har altid troet, det var fordi jeg var mærkelig, ikke pga. intelligens... Min datter græder og savner, da vores olietank blev kørt væk, da hun havde mistet nogle madbøtter i børnehaven osv. Vi prøver at lære hende, ikke at følelserne tager over for hende, for det er ret belastende psykisk at være så følsom og empatisk. Den er fra Karoline:-)
Hav en god dag, vi skrives/snakkes ved.
Aller venligst Cecilia
Admin Admin
Emne: Sv: empati og følsomhed Tirs Jun 17, 2008 1:27 am
Jeg er rigtig glad for du kunne bruge vores snak, og håber vi frem over hører fra dig i dette forum. Der er mange guldkorn herinde og du kan sikkert også give andre noget fra jeres tilværelse.
Der er mange søde og sjove historier, så skriv endelig.
Gæst Gæst
Emne: Sv: empati og følsomhed Tirs Jun 17, 2008 6:22 am
jeg tudede sku igår fordi tyrkiet snød tjekkiet i EM, og gik videre i en kamp hvor de var 2 mål bagud. blev så glad på deres vejne. godt manden ikke var hjemme
Admin Admin
Emne: Sv: empati og følsomhed Tirs Jun 17, 2008 4:45 pm
Uanset hvad det drejer sig om har man vel lov til at fælde en tårer
Godt du kan se humoren i det
Gæst Gæst
Emne: Sv: empati og følsomhed Ons Jun 18, 2008 9:59 am
ja men synes godt nok de sidste år, jeg er blevet meget mere følsom, og mig der aldrig nogensinde græder.
Det er nok sundt, men det er de mest tåbelige ting jeg kan sidde og fælde en tåre over.
Hun
Emne: Sv: empati og følsomhed Ons Jun 18, 2008 8:52 pm
(måske er der en som vil oversætte ...)
Accept all feelings, regardless of intensity. For people who are not highly emotional, this seems particularly odd. They feel that those high in Emotional Overecitibilities are just being melodramatic. But if we accept their emotional intensity and help them work through any problems that might result, we will facilitate healthy growth.
Teach individuals to anticipate physical and emotional responses and prepare for them. Emotionally intense people often don't know when they are becoming so overwrought that they may lose control or may have physical responses to their emotions. Help them to identify the physical warning signs of their emotional stress such as headache, sweaty palms, and stomachache. By knowing the warning signs and acting on them early, individuals will be better able to cope with emotional situations and not lose control.
Paradoxically, overexcitable people are often insensitive and unaware of how their behaviors affect others. They may assume that everyone will just understand why they interrupt to share an important idea, or tune out when creating a short story in their head during dinner. It is vital to teach children and adults to be responsible for their behaviors, to become more aware of how their behaviors affect others, and to understand that their needs are not more important than those of others. The key is to realize that you can show children and adults how they are perceived, you can teach them strategies to fit in, but they must choose to change.
REMEMBER THE JOY ...
Often when overexcitability is discussed examples and concerns are mostly negative. Remember that being overexcitable also brings with it great joy, astonishment, beauty, compassion, and creativity. Perhaps the most important thing is to acknowledge and relish the uniqueness of an overexcitable child or adult.
Emne: Sv: empati og følsomhed Man Okt 27, 2008 9:22 am
Netop af samme grund har jeg et karlekammerskab til at stå, som stort set ikke kan rumme noget. Da min datter, på en sms, opdagede at jeg havde solgt, hvad der blev til hendes sidste barndomsminde (hun er 10 og henviser til tiden før vi flyttede i hus, da var hun 7), var der ikke et øje tørt. Det korte af det lange er, at det endte med at vi har det store skrummel af et skab endnu. Den dag hun flytter hjemmefra får hun det med sig - med eller mod hendes vilje !
Da hendes kat døde, da hun var 8, sagde hun selv at hun havde så ondt i hjertet at hun næsten ikke kunne trække vejret.
Ditte
Hun
Emne: Sv: empati og følsomhed Tirs Okt 28, 2008 10:08 am
ditte skrev:
Netop af samme grund har jeg et karlekammerskab til at stå, som stort set ikke kan rumme noget. Da min datter, på en sms, opdagede at jeg havde solgt, hvad der blev til hendes sidste barndomsminde (hun er 10 og henviser til tiden før vi flyttede i hus, da var hun 7), var der ikke et øje tørt. Det korte af det lange er, at det endte med at vi har det store skrummel af et skab endnu. Den dag hun flytter hjemmefra får hun det med sig - med eller mod hendes vilje !
Da hendes kat døde, da hun var 8, sagde hun selv at hun havde så ondt i hjertet at hun næsten ikke kunne trække vejret.