Åh så sandt så sandt! Og hvor bliver jeg mere og mere klar over, hvem jeg er - og hvor bliver jeg dog også mere og mere glad for min kæreste, der arbejder så hårdt for, at jeg kan få mig et ordentligt selvværd, komme mig en smule over min perfektionisme, men også giver mig plads til at have den og være kritisk og sætte høje krav, selv når han er uenig i dem og påpeger, at de er urimeligt høje. Han hjælper og støtter mig alligevel, og han trøster mig, når jeg knækker nakken i forsøget på at opfylde de krav til mig selv <3
Forumforside 
