Sanseintegration

Nu er jeg snart ved at gå ud af mit gode skind. Så her er lige et meget kort spørgsmål, hvis nogen kender til sanseintegration.

Hvis et barn har sanseintegrationsproblemer vil disse problemer så vise sig på alle tider af døgnet?

Jeg har en datter, som skolen vurdere har sanseintegrationsproblemer, hvilket nok er rigtig nok forstået på den måde, at hun er sart. MEGET sart - ligesom moderen.

Men i skolen siger de, at hun også har motoriske problemer, som jeg ikke helt forstår. De siger, at de ikke kan få hende til f.eks. at gå på bommen over i skolen, altså gå på line, og hun er meget utryg og skal holdes i hånden. Og da jeg ikke forstår det, så vil de have, at jeg skal komme og observere hende. Der er ikke noget jeg hellere vil, men for fanden, det er skolen som mener, at der er et problem, så må de jo arbejde med det. SFO og os herhjemme siger jo noget andet.

Herhjemme ser vi slet ikke det problem. Hun hopper ned fra gyngestativet, hun går på line i haven uden problemer, hun cykler, hun løber på løbehjul, hun danser, og igår kom hun og sagde, at hun ville hun stå på rulleskøjter. Vi oplever slet ingen utryghed herhjemme. Men hun kan tilgengæld godt være MEGET gal og let til tåre. Jeg har så fundet ud af, at vi kan få hende ned fra loftet ved at tale med hende stille og rolig, når hun er oppe og køre. Men derudover oplever vi nada på det punkt.

Vi har jo fået testet sønnike til at være velbegavet af Ole Kyed, men har ikke fået testet datteren. Men jeg synes, at jeg kan se mange flere kendetegn ved datteren end sønnike, og jeg har prøvet at forklare læreren om HBB (de kan jo godt have sanseproblemer, ik?) Men det er som om, at jeg ikke bliver hørt, og at jeg ikke vil tage min datters problemer alvorligt. Jeg vil bestemt tage dem alvorligt, men nu har vi prøvet en del med sønnike, været igennem børnepsykolog, familierådgiver, motoriske timer i skolen, skolepsykolog, har fornyligt bedt om AKT - selvom vi VED, hvad der skal til hvad sønnike angår - der er snart ikke det vi ikke har prøvet, og alligevel vil skolen ikke høre helt på os. Og nu begynder det så forfra med datteren, hvor vi prøver at drage vores erfaringer med sønnen ind, men får af vide, at vi da endelig ikke må sammenligne de to. Ih guder altså! Jeg er simpelthen så frustreret over skolen.

m

Hej Hilde.

Nu tager jeg lige en snak med vores læge i næste uge, da en ergoterepeut måske kan hjælpe, men ellers fik jeg forleden læreren til SELV at sige "hun har særlige forudsætninger", så nu er vi da kommet så langt. Og så skal jeg iøvrigt ned og observere hende, hvordan hun er i skolen - altså min datter.

Men ja, vi får en kamp med hende i fremtiden, vi slås allerede med hendes vilde temperament, som dog har ændret sig væsentlige på bare det sidste år. Hun har en eller anden ide om, at hvis hun bliver sat til at tegne en guitar, så kan hun da bare det første gang. Hun kan slet ikke forstå begrebet øvelse gør mester. Hun VIL bare have succes første gang, og jeg frygter en del nederlag, hvis ikke vi snart får det til at sive ind i hovedet, at hun ikke kan ALT første gang, og at det er ok at spørge om hjælp. Vi har jo ellers altid fået af vide, at vi bare skal lade hende klare alt og ikke hjælpe hende så meget, da hun ellers ikke bliver selvkørende, men det har jeg da fundet ud af, at vi er nødt til, da hun jo tror, at hun bare kan det med det samme. Damn, det er belastende nogle gange.

Og så er der den evige kamp med hendes tøj. Idag formåede jeg at få sat strømpebukser på hende. Hun har jo aldrig ville gå med kjole, men det vil hun nu, hun vil bare ikke have strømpebukser på, og det er man jo nødt til om vinteren. Men jeg vendte dem på vrangen, og så har det gået fint idag. Hun går ikke og føler sig kildet af dem eller generet på samme måde som før, men det ser mærkeligt ud. Gad vid om jeg også kommer til at skulle vende alt hendes andet tøj for at behage damen. Og det første hun gør når hun kommer hjem, er at smide alt på nær undertøj. Hun VIL bare ikke have tøj på, hvis hun kan undgå det. Damn, det er belastende nogle gange.

m

Ok, Hilde, jeg tror ikke lige, at jeg fik fat i din pointe.

m

m

Hilde skrev:

Sanseforstyrrelser kan være svært at diagnosticere, fordi mange af symptomerne på Sanse Integrations Forstyrelser findes hos børn med andre lidelser f.eks Aspergers, Autisme, ADD / ADHD og sommetider optræder den sensoriske forstyrrelser sammen med disse lidelser. For at gøre det endnu mere kompliceret ses nogle af symptomer også i sensitive børn eller i børn med særlig forudsætninger dvs. børn som betegnes som højt begavet!
Så derfor er det ekstrem vigtigt at "hvis" forældrene eller fagpersoner mistænker et barn med særlig forudsætnigner i at have en anden diagnose eller Sanse Integrations problematik udover at bare være højt begavet og eller have en anden diagnose, at forældrene omgående får assistance via en profesionel person der arbejder med højt begavede børn f. eks Ole Kyed i samarbejde med en ergoterapeut som har en forståelse for et højt begavet barn, hertil andet relevant fagperson.

Lige præcis dette udsagn fortæller mig, at vi i den grad får problemer fremover.

Sønnike er testet velbegavet af Ole Kyed, og vi har haft rigtig svært ved at få læreren til at forstå dette. Sanseintegrationsproblemer synes jeg ikke, at vi kan se i ham andet end, at han halter på idræt, hvor han f.eks. ikke kan gribe en bold. Han er bange for smerten af at blive ramt af en bold.

Datteren er jeg derimod ikke i tvivl om er sensitiv. Og hun har nok nogle sanseintegrationsproblemer. Læreren har lavet en læsescreening på hende, som viser, at hun har særlige forudsætninger for indlæring, så hun er vel på sin vis ligesom storebror. Men hun har i den grad også problemer med sine sanser, herunder tøjet, som er det største. I skolen siger de, at hun har nogle balanceproblemer, som vi ikke kan forstå, for hun går fint på line i haven, og hopper fint ned fra ting, eller klatrer op, så det forstår vi ikke helt.

Men jeg kan godt se, at det bliver endnu en kamp vi skal kæmpe - især hvis læreren til næste år bliver den lærer vi har til sønnike. (der skal ske skolestruktursændringer her i byen, så skolerne bliver slået sammen med en ledelse, og vi har endnu ikke fået af vide, hvordan lærersammensætningen bliver)

Er sanseintegrationsproblemer og særlig sensitiv egentlig to forskellige ting?

Jeg sidder nemlig lige og læser lidt på nettet, og jeg er egentlig blevet i tvivl om Kristine overhovedet har sanseintegrationsproblemer. Selvfølgelig er der vores største problem med tøjet, men når jeg læser om kendetegn for det andet, så synes jeg ikke, at der er meget som falder mig i øjnene. Læreren kører en del på, at hun kan have sanseintegrationsproblemer, for det har sundhedsplejersken forklaret hende om. Men måske Kristine "blot" er særlig sensitiv samt har særlige forudsætninger for indlæring. Det ville ihvertfald give os en god forklaring på hjemfronten.

v

Jeg blander mig lige.


Jeg har et sanseintegrations-barn.

Problemerne viser sig IKKE, (hos os, eller hos de forældre vi er i dialog med, som er i samme båd) 24 timer i døgnet.
Det opstår ved stress, press og kedsomhed.

Trunten kan godt, når vi er hjemme, hoppe, danse, springe, løbe og synge højt..... FORDI hun er i trygge rammer. Hun ved præcist, hvem vi er, hvad vi mener og hvordan vi reagerer.
Vi presser hende aldrig til noget hun ikke selv har lyst til.
Når hun er ude, blandt mange mennesker, falder klappen ned. Hun bliver usikker, utryg og vil ikke rigtigt. Fordi at presset udefra er for stort. Så har hun det bedst med, bare at observere, kigge på, og hvis hun blander sig i leg, er det gerne meget forsigtigt, og med én ad gangen.
Uvante lyde, mange lyde, mange stemmer på én gang. Det kan hun slet ikke kapere, når hun skal koncentrer sig.

Sådan oplever vi, når sanseproblerme melder sig. Nogle dage er det meget, andre dage mærker vi næsten intet.
Men vi har også lært, på den hårde måde, hvor meget ro og fred betyder, det at vise hensyn, og gøre tingene på en måde, sådan at hun føler sig tryg.
Derefter har vi indrettet vores liv og vores hverdag.

Jeg fik bare lige lyst til at fortælle, hvordan vi oplever det.

KH
Thine

m

Ikke fordi det skal være navlepilleri, men vi har været hos lægen med vores datter, fordi de i skolen mente, at hun havde nogle sanseintegrationsproblemer, og han fandt at hun fungere helt efter bogen.

Men det lyder til, at SI og sensitive børn læner sig meget op af hinanden, og jeg fik iøvrigt den forklaring fra Lars Lolk, at sanseintegrationsproblemer stopper ved skolealderen for så at gå over i sensitivitet.

Jeg kan iøvrigt nikkegenkendende til det du skriver, Thine. I gamle dage gik de under begrebet at være genert. Min datter kan også sagtens alting hjemme, men når hun står i en utryg situation, så kan hun intet af det samme. De siger også i skolen, at de har haft problemer med, at hun ikke har følt sig tryg, men det er hun så blevet bedre til.

Min egen personlige mening om mine børn er, at de begge er sensitive - den yngste mere end den ældste - og derudover velbegavet, ældste er ihvertfald testet.