Hej alle.
Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed.
Jeg er mor til en pige på 2 1/2 år.
Jeg har altid haft den følelse af, at hun var "mærkelig..." ikke forstået på en negativ måde, men forstå det som værende mig, der ikke er/var i stand til at forstå mit barn.
Allerede inden hun var et år, kunne hun putte de der forskellig formede brikker i de rigtige huller.
Hun var i stand til omkring de 9-10 måneder at sige alverdens dyrelyde.
Hun er i dag, i stand til at føre en hel samtle med lange særtninger, der gramtisk er korekte. Hendes sprog er ualmindeligt flot og veludviklet.
På få dage oplever jeg, at hun har nye ord, som jeg kan undres over, hvor hun har fra.
Hun kan fortælle om ting der er sket for 1 uge, 14 dage..ja sågar 1 år siden.
Hun kan sætte ord på det hun oplever, og hun stiller et HAV af alverdens spørgsmål. Alt fra, hvad der er vi spiser, til hvad damen hedder der synger en sang i radioen.
Hun er også forgabt i sine bøger. Dem har hun været glad for siden hun var helt bette. Hun er især optaget af bøger, hvor hun skal finde frem til en løsning. (hvor er Holger... etc...)
Ud over det, har hun Tics... hendes øjne.
Hun kan sidde for sig selv, og være oplsugt af sine tanker, eller noget hun ser på og så pludseligt får hun tics på sine øjne. Hun blinker afsindig meget. Dog er det kun periodisk. Der kan godt være lange pauser (3-4 måneder til tider) mellem disse "anfald..."
Hun er har det meget skidt med, hvis vi laver om på tingene. Vi skal sidde på den rigtige plads, som vi plejer, hun skal have tøj på i den rigtige rækkefølge. Hun bliver meget vred og vi kan slet ikke nå ind til hende, hvis vi ved et uheld, eller manglende omtanke, for gjort tingene forkert.
Som meget lille, skreg hun som en gal, hvis vi holdt hende tæt ind til os. Hun kunne ikke lide at blvie rørt ved.
Det kan hun dog godt i dag - medmidnre hun er vred og har lukekt sig inde i sig selv.
Med hjælp fra kugledyner og Ergoteraputen, nåede vi frem til at hun godt ville røres ved.
I dag har vi ikke længere hjælp fra ergoterapeuten.
Alt dette jeg har beskrevet, har naturligvis fået mig til at tænke i Aspergers symptomer.
Men jeg er også begyndt at spekulerer på, om hun bare er lidt mere intelligent end "normalt" er.... og at det slet ikke er Aspergers....
Måske er det noget helt 3. som jeg slet ikke er opmærksom på.
Men ET ved jeg, og det er at min datter ikke høre under det man så fint kalder "normalt."
I min verden er hun naturligvis "normal"... Hun er dejlig, smuk og skøn.... Men ind imellem forstår jeg hende altså bare ikke. Det rækker min intelligens ikke til
Og ind imellem overrasker hun mig, så jeg er ved at tabe både mund og næse, eller næse og mund, med hendes spørgsmål, eller de ting hun gør når hun leger.
Kender i det.... Jeg har siden det barn er blevet født, haft en viden i mig der har sagt... "Der er noget galt.... "...??
Sådan har jeg det med min lille, pige.
Ikke fordi jeg er bange for at hun er syg, eller at det "der er galt" er farligt.... Men mere i retning af..... "VÆR VÅGEN.... OBSERVER."
Jeg vil ikke male fanden på væggen, eller gøre mit barn til noget hun ikke er.
Men jeg vil heller ikke ignorere de ting jeg synes at opleve. Jeg mener at jeg skal være opmærksom på mit barn.
Er der en der har noget at sige?.....
Tak for din tid
KH
Thine