Er ny her, mangler nogle input

Hej med jer

Jeg skriver, fordi jeg efter at have læst en hel del om HBB tænker om min datter også er det eller "bare" er godt begavet/kvik.

Jeg har en datter på 8, der går i 1. klasse nu men fagligt ligger hun på 3. klasses niveau efter en såkaldt LUS-test og er kun et antal bøger fra næste trin. Hun har altid været hurtig til at lære nye ting og kunne allerede skrive og læse inden hun startede i børnehaveklasse. Hun er meget videbegærlig og har altid 1000 spørgsmål hver dag om alt mellem himmel og jord, som min mand og jeg forsøger at besvare bedst muligt eller hjælpe hende til at finde ud af det. Hendes klasselærere er gode til at støtte hende og giver hende udfordringer der passer til hendes niveau samt giver hende mulighed for at lave ekstra opgaver, fx skrive logbog.
Men der er jo også nogle negative sider. Bl.a. er hun meget distræt og kan til tider glemme at hun skal på toilet eller bruge enormt lang tid på at spise, tage tøj på etc. fordi hun simpelthen tænker over en masse imens. Det kan også være svært nogle gange at komme i kontakt med hende, hvor hun bliver fjern i blikket og man næsten kan se, hvordan tankerne kværner rundt. Samtidig har hun det svært socialt i hendes klasse, hvor hun bliver drillet og holdt udenfor og kun har en veninde hun er knyttet til, som min datter næsten kan spejle sig i mht. væremåde og tankegang.
Udenfor skolen er hun ellers meget social og udadvendt og opsøger selv kontakten og samværet, så det har været svært for os at håndtere det ikke er lige sådan i skolen. Men det skal så også siges at det især er voksenkontakt hun søger. Hun er meget overbeskyttende for sin lillebror på 2 og læser for ham, finder på lege etc.
Efter at have læst i jeres indlæg herinde omkring milepæle, kan jeg da lige fortælle lidt om hendes:

2 uger gammel: Holder hovedet selv
5 uger gammel: Sover igennem fra 23-9 samt 2 timers middagslur og en kort eftermiddagslur. Bliver puttet kl. 19 og vågner kl. 22 for at spise
1 mdr. gammel: Kan sidde selv og forsøger at vende sig når hun ligger ned
1½ år gammel: Stiller spørgsmål
2 år gammel: Slut med middagslur. Smider bleen. Taler rent
3 år gammel: Laver puslespil over hendes niveau, begynder at fatte interesse for bogstaver og det skrevne ord, har et stort ordforråd, der bruges flittigt og død, krig, vold mv. bliver emner der optager hende. Især døden er stadig skræmmende for hende og hun er meget nysgerrig omkring begravelser mv.
Som 8-årig har hun et enormt ordforråd med mange fremmedord, forstår og fortæller jokes, bruger engelske ord og udtryk i sammenhæng med danske, kan stave engelske ord, kan ikke koncentrere sig om at skrive, men staver uden fejl når man leger staveleg.

Som barn var jeg også selv fagligt dygtig og var også udsat for drilleri og direkte mobning samt lærere og forældre, der ikke evnede at hjælpe mig med at udvikle min faglighed. Jeg har selv måttet kæmpe hele vejen gennem uddannelsessystemet og er i dag finansøkonom, hvor jeg skal fortsætte med HD og Cand. Merc.
Da jeg ved hvor svært det kan være som barn og ung at føle sig udstødt fordi man er dygtig, vil jeg naturligvis gøre hvad jeg kan for at hjælpe min datter med at tackle det men jeg føler alligevel at værktøjerne til at få hende til at acceptere sig selv og føle sig værdifuld, mangler. Hun er ekstremt kritisk og hyper følsom og tager alle nederlag som personlige fejl.

hej og velkommen til forum.

Det kan være svært for nogle børn med det sociale. Det har jeg også været i gennem med min yngste, at han ikke havde nogen at lege med (dog ikke blevet drillet).
Har du prøvet at få hende til at vælge et par stykker til noget fredagshygge og arrangere noget for dem, som din datter også godt kan lide. så de måske kan finde nogle fælles interesser. Det kan være film, spil, bage kage eller hvad ved jeg. Så de også kommer til at kende din datter fra andre sider og hun kommer til at kende dem fra andre sider også. Det kan være et hårdt arbejde med det sociale.
Måske du/i kan finde noget fritidsinteresser, hvor der er nogle piger på hendes egen alder, så hun på den måde kan være social. Dem kan hun så også invitere hjem, akkurat som de andre piger fra klassen.
Det kan være der skal nogle (mange) gange til for at det lykkedes at få en fantastisk aften (eftermiddag) ud af det. Måske det ikke skal være for lang tid af gangen de første gange, da det ikke er rart hvis man ikke føler sig godt tilpas.

Hun er da godt nok kvik og hvor er du sej at du skriver her, for det kan være meget svært med vores dejlige børn.

Håber det kunne bruges ellers må du bare skrive igen.

Jo tak, jeg sys det er rart at der et sted hvor man kan henvende sig og kan se at mange andre også har de samme problemer
Hun går til svømning, hvor der desværre er en plageånd. Hun gik i bh-klasse med en pige der bare har været rigtig modbydelig men som skiftede skole i sommerferien da de skulle skifte til 1. klasse. Desværre startede hun så på samme svømmehold og der har været noget ballade der med at min datter bliver kaldt fed (det er hun bestemt ikke, hun er nærmere modsat) og skubbet i vandet eller holdt udenfor legene. Heldigvis skal det så siges, at de voksne der underviser og har ansvar for de små, har ydet en stor indsats for at stoppe det og det er endelig lykkedes, så nu er hun glad for at gå til svømning igen. Vi kunne selvfølgelig have flyttet hende, men det vil hun ikke selv, da hun snakker godt med de andre , så nu håber vi der er sat en stopper for det og til næste sæson kan vi skrive på tilmeldingen at hun ikke må gå på hold med den pågældende pige. Var helt overrasket over, at der var opbakning og indsats for at gøre noget, da jeg synes det langt fra er tilfældet mange andre steder. Hun skal starte til kor til september, så det bliver spændende hvad det fører med sig.
I skolen har hendes lærere sagt, at hun jo er lidt langsom til at blive færdig og skal have styr på for mange detaljer til at de andre børn har tålmodighed til at vente på at gå igang, men så er det jo at jeg mener, de som lærere har et ansvar for at hjælpe hende ind i legene og støtte hende i at kunne være med. Og ja, hun er enormt langsom til at blive færdig, for hun skal liiiiiiiige..... Åh ja, når først hun er igang med noget der interesserer hende, er det svært at give slip igen
Ang. det med at invitere de andre hjem, det har vi også forsøgt, men jeg tror vi vil gøre en større indsats for virkelig at få legeaftaler i stand, der kan skabe en fællesfølelse. - Nu skal vi bare lige over lockouten først, for ikke ret mange af forældrene kan overskue legeaftaler i øjeblikket Og min datter var grædefærdig fra første dag, der blev meldt lockout. Er vi trætte af, at de voksne opfører sig som børn? Det tror jeg nok vi er! "Sagt af min datter for en uge siden, da de snakkede om det i tv