springe en klasse over

Jeg er simpelthen i syv sind. Patrick keder sig i børnehaveklassen, og hvad gør man så.

Jeg har tænkt en del og jeg er kommet frem til at det er en mulighed at han efter jul starter i 1. klasse.
Patrick er god social, men kan snyde sine klassekammerater med hans snak. Han kan snakke et helt øre af. Han prøver også at snyde lærerne ved at argumentere for sin sag. Det kender I sikkert godt.

Er der nogen som har erfaringer og meninger om at springe op i 1. klasse.

bare husk at spørge Patrik ...

Selvfølgelig skal Patrick spørges eller rettere det har vi snakket om.
Han vil gerne.
Man kan vel starte med at prøve i 14 dage og se hvordan han har det med det, og om han kan med klassen.

Prøvetid ved jeg ikke helt om jeg går ind for! Men nok fordi jeg ikke har prøvet det? Jeg mener at der er fordele og ulemper ved alt .... en prøvetid afspejler ikke det "virkelige hverdag" ... måske går det med til at let på beslutningen?

Da min blev tilbudt "at sprænge over" så opvejet vi alt men hun sagt nej pga. veninder ... beslutningen er taget - ingen videre snak om det, med mindre hun synes vi skal kigge på det igen.

Er jeg for hårdt når jeg siger de skal træffe en beslutning og "holde ved den" ... dette gøre jeg udefra den uendeligt ulykkeligt situation der opstår ved "det andet valg" som bagdør når der er problemer ... sådan at jeg hermed undgår at her og nu ikke håndteres da "jeg bare kan skift hvis jeg er ulykkeligt".

jeg synes i skal gøre det hvis Patrick selv gerne vil. Går det helt skævt må i jo så overveje hvad der så skal ske. Det er ikke altid nemt at træffe de beslutninger da man ikke altid ved hvad konsekvenserne kan være, der er jo konsekvenser ved alt der bliver gjort.Jeg vil så også lige sige at børn slet ikke har samme tanke som voksne har omkring konsekvenser og det slet ikke er rimeligt at forlange de kan forudse dem eller tænker på dem, Vi er jo også de voksne og i sidste ende er det ikke børnene men vi voksne der har ansvar for deres ve og vel. Jeg synes det virker til du er godt tunet ind på Patrick og lytter til ham og føles beslutningen godt i maven for jer, så er det formentlig også den rigtige beslutning.Jeg ønsker jer held og lykke med det, og jeg håber da det gør Patrick til en gladere dreng i skolen

Det sidste nye, Patrick børnehaveklasselærer synes ikke Patrick skal en klasse op, så nu skal skolelederen blandes ind i det. Jeg tror ikke de helt har forstået hvad det er de har med at gøre.
I forhold til Patrick udvikling mener læreren at han skal blive i børnhaveklassen.
Nu har jeg sagt ja til mødet med læreren og skolelederen, og bedt dem om at teste Patrick med en wisc test, så ligger der jo noget til begrundelse for at vi mener at han skal flyttes en klasse op.

Hvem bestemmer egentlig om han skal springe op i første klasse. Lovmæssigt. Forældrene har nok ikke meget at skulle have sagt.

Skolen er ved at mene det er os som der har et dårligt forhold til Patrick og det er os der ser forkert på ham, det er os som pacer ham. De forstår bare ingenting.

Vi har på det kraftigste bedt dem ringe til Ole Kyed, men nej, sæt vi forældre havde ret i det vi sagde.
Skolen siger også de underviser i forhold til det enkelte barns særlige forudsætninger, men det passer ikke. Patrick kan læse, men han får ingen bøger i skolen. Han kan regne, han får ingen regnebøger. Han skal lære færdsel, om kroppen, fylde hele papiret når han tegner osv. Det er jo ikke ligefrem noget, han ikke kan finde ud af. Det er jo nærmere ham der kan lære læreren noget om kroppen.

Jeg skulle lige af med noget galde.

Det er et rigtigt svært emne det med at flytte børn en klasse op.
Mange gange er vores børn jo asynkronudviklet, og dermed er det ikke altid lige smart og flytte dem en klasse op, Hvis man så tænker på vores børn har forudsætningerne for at lære hurtigere end flertallet, så vil det igen give problemer efter 3-4 mdr i den nye klasse også er man egentlig bare tilbage igen ved start.

For nogle børn er det godt og blive flytte top, men for mange med asynkronudvikling er det ikke altid det smarteste.

Lone

Det har du ganske ret i, men hvad skal man så gøre.
Det eneste jeg kan se er tilbage er Mentiqa, og det kan ikke være rigtig i forhold til den rummelige skole og de skal undervise ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger.

Admin skrev:

Det har du ganske ret i, men hvad skal man så gøre.
.

Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan besvare kunne jeg det, så var jeg nok en rig kvinde.

Lone

Lone.T skrev:

Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan besvare kunne jeg det, så var jeg nok en rig kvinde.

Det ville ellers ikke være så dårligt, at have penge, og sidde nede i varmen. Men livets realiteter forsvinder jo desværre ikke med penge.

Jeg har hørt om en del, som har ladet deres barn springe en klasse over og jeg har kun hørt positive erfaringer (dermed ikke sagt, at der ikke også kan være dårlige erfaringer).

Ved dog også at en del har haft problemer med at overbevise skolen om at deres barn skulle springe en klasse over, i nogle tilfælde har et skoleskift været nødvendigt for at springe en klasse over.

det med at overbevise skolen har jeg allerede mærket, da læreren er har hørt min mening, og hun er selvfølgelig uenig med os.
Så lige nu sidder jeg og skriver alle vores argumenten ned og alle Patricks milepæle, så de kan danne sig et billede.
Ligeledes har jeg bedt dem om at han får en wisc III test, så de også kan vurdere ham den vej.

Vi plejer at kæmpe og har gjort det i 3-4- år, så vi fortsætter "bare".

Hej Bente,

jeg læste lige dine indlæg omkring Patrick, som måske skal springe en klasse over.

Vi har prøvet det ad flere omgange (med 3 børn) og det har nogle gange været en stor succes og nogle gange slet ingen succes.

Det vigtigste kriterium for, at det bliver en succes er, at den lærer, som skal undervise Patrick efter han er sprunget, skal være enig og med på idéen. Hvis han/hun ikke er det, kan du ligeså godt opgive på forhånd, da læreren mere eller mindre bevidst vil sende signaler til Patrick og hans nye klasse om, at han ikke hører hjemme der.
Det kan være meget åbenlyst og mere skjult, hvis læreren er uenig og prøver på at være loyal. Konsekevensen er på sigt dog den samme, da børn har meget fine antenner for den slags: Der er intet, der er mere ødelæggende for et højt begavet barns selvtillid/selvværd end små kommentarer fra lærer eller klassekammerater à la
Egentlig burde du jo være i børnehaveklassen.
Du er for lille / ung til det her
lad os nu se, om du også kan klare ...

Du er jo så klog, hvorfor kan /ved du så ikke ....

Vi har prøvet dette engang, og selv om den afgivende lærer, skolelederen og andre voksne var enige, så fik den negativt indstillede klasselærer (og hun prøvede faktisk at skjule det!) anrettet så store skader, at det gav vores barn men for livet.
Så til sidst endte det med skoleskift.

En anden gang gik det helt formidabelt godt med samme barn - alle var enige og de mindste kommentarer over barnets alder blev straks aflivet af klasselæreren. Barnet er stadig i den klasse og det går meget godt, også socialt,selv om det er 2-3 år yngre end kammeraterne.

Hvis jeg i dag skulle lade et af mine børn springe igen ville jeg overveje følgende kriterier:

- Er den modtagende lærer positiv?
- Vil barnet selv springe?
- Leger barnet i forvejen opad - dvs. har det ældre venner? Dette giver et fingerpeg om, hvordan barnet evt. vil kunne klare sig socialt i den nye klasse.
- barnets fysiske størrelse -- ikke en uvæsentlig ting, da børn, der er fysisk små, lettere bliver drillet også mht. alder og modenhed, da forskellen til klassekammeraterne pludselig er "i-øjne-faldende" i meget bogstaveligt forstand, hvorimod den lettere bliver glemt, hvis barnet i forvejen er stor for sin alder.
- Undgå prøvetid!!! Enten gør man, ellers gør man ikke. Usikkerheden mht. at være på prøve får både barnet og klassekammeraterne til at tage afstand fra hinanden og besværliggør integration. Når forældre og lærere har truffet beslutningen, så SKAL barnet integreres i klassen som den person, det nu er - basta! Børnene skal ikke kunne stille sig tvivlende over et nyt barns eksistensberettigelse i deres klasse - og denne mulighed åbnes der op for med prøvetid.
- Til sidst: tænk frem. Hvis du lader dit barn springe nu, skal du også acceptere, at barnet på godt og ondt vil være en del af klassen, når de andre kommer i puberteten. Hvordan vil dit barn klare at være efternøler der? Det er jo tilmed sværere for drenge end for piger. Og er I indstillede på at give lov til fester, alkohol, diskoteksbesøg mv. et år før I ellers ville være nødt til det? Når I sender barnet en klasse op kan I ikke senere frakende det de kompetencer, som man almindeligvis tiltror børnene i klassen.
Fagligt har det ikke stor betydning at springe. I løbet af 2-3 måneder er alt stof indhentet og problemerne med at kede sig starter forfra, medmindre barnet i den nye klasse får en bedre lærer, der i højere grad magter at differentiere.
Og som mit ældste barn siger: Hver gang jeg springer, forkorter det skoletiden med et år, som man skal kede sig mindre.

Valget er faktisk ikke så let. Held og lykke med at vælge rigtigt.

Jeg ved godt det ikke er simpelt. Hvis det stod til mig, var han begyndt i børnehaveklasse sidste jul. Der var alle imod os. Samtidig med at jeg ikke vidste at børn godt måtte starte hvis de var 4 år og 10 måneder. Det er jo bare for sent.

Det er rart at høre om andres erfaringer.
Det med prøvetid behøves jo ikke komme frem, det er kun os forældre, som skal vide det.

Det som jeg kan se er et problem for skolen er at de ikke ved hvordan de skal differentiere opad.

Du har sikkert ret i at det har meget med læren at gøre, at det kan blive til en succes.

Nu må vi se, nu må vi så høre skolens argumenter. Så må de så også høre vores. Jeg håber da vi bliver enige.

Admin skrev:

Jeg ved godt det ikke er simpelt. Hvis det stod til mig, var han begyndt i børnehaveklasse sidste jul. Der var alle imod os. Samtidig med at jeg ikke vidste at børn godt måtte starte hvis de var 4 år og 10 måneder. Det er jo bare for sent.

Det er rart at høre om andres erfaringer.
Det med prøvetid behøves jo ikke komme frem, det er kun os forældre, som skal vide det.

Det som jeg kan se er et problem for skolen er at de ikke ved hvordan de skal differentiere opad.

Du har sikkert ret i at det har meget med læren at gøre, at det kan blive til en succes.

Nu må vi se, nu må vi så høre skolens argumenter. Så må de så også høre vores. Jeg håber da vi bliver enige.

læren er afgørende - husker da jeg selv kom hos en god lærer

Citat :

mit råd er at I skal søge efter en skole der deler jeres holdninger, værdier og normer.

Til Lærke

Tak for din gode beskrivelse at dit forløb og beslutning. Det gav stof til eftertanke.

Der er mange sider at se det fra, inden man tager det store skridt.

Jeg har undersøgt privatskoler her i området og har fundet én som måske har den rigtige indfaldsvinkel. Det kræver jo et besøg og de har plads i børnehaveklassen.

Tak

Jeg tror at hvis man kan "kontrollere" et klasseoverspring, er der stor chance for at klasseoverspringet kan lykkes.

I vores tilfælde havde vi aftalt med skolelederen at vi kunne foreslå hvilken af de 4 klasser på skolen som vores datter kunne springe op i (fra 3. til 4.). Vi kunne så gå ind og kigge nærmere på de enkelte lærere, de enkelte forældregrupper og selvfølgelig også hvorledes klasserne fungerede socialt. Vi valgte den klasse hvor lærerene var rimeligt ambitiøse på børnenes vegne og hvor klassen fungerede godt socialt. Og sådan blev det.

Inden det endeligt blev besluttet, talte vi med vores datter(underydende perfektionistisk barn med særlig begavelse) om det og hun var slet ikke begejstret for at skulle skifte klasse...selvom hun havde det rigtigt dårligt i hendes gamle klasse...men I det øjeblik vi som forældre foretog den endelige beslutning (oprykning uden prøvetid) accepterede hun det og gik til det med stor nysgerrighed (for så vidt den samme nysgerrighed som hun havde da hun startede i skolen). Alt er gået godt. Hun trives godt, er glad, har mange venner i klassen og bliver udfordret af lærerne. Jeg er ikke sikker på at resultatet ville have været det samme i en af de andre klasser.

I øvrigt skal det siges at den bagvedliggende historie minder meget om dem jeg har læst herinde inklusiv:
Problemsamtaler med pædagogerne i børnehaven, dog ikke behov for specialpædagogiske tiltag.
Vi vurderer at hun måske keder sig i børnehaven og skal starte tidligt
"Skoleegnetheds"-prøve hvor det bliver vurderet at hun ikke skal starte tidligt.
Hun starter derfor i børnehaveklasse som 5-årig.
Et OK forløb i BH,og 1. klasse men en nedadgående selvværdsspiral i 2. klasse der ender med at hun sidder og græder for sig selv i frikvarterne i 3.
Vi bliver bekendt med særlig begavede børn gennem medierne i slutningen af 2007 og får hende undersøgt af Ole Kyed. ( som konstatere top 5% begavelse)
Vi indleder dialog med klasselærerne som dog har svært ved at se hendes begavelse som vurders god men ikke ekceptionel. Vi aftaler tiltag over de næste par måneder, men konstaterer sammen med lærerne at de ikke har resurser til at stimulere hende tilstrækkeligt.
Vi overvejer oprykning eller Athene skolen. Lærerne er imod oprykning. Vi synes iat Athene-skolens udvendige rammer er afskrækkende.
Vi får en udtalelse fra Ole Kyed, som skriver at oprykning er det præcist rigtige til hende. Og med den i hånden falder modstanden fra lærerne og skoleledelsen fuldstændig væk..selvom skolekontoret ikke kan huske hvornår, der sidst er en elev der er sprunget en klasse over.

Hermed vil jeg ikke påstå at alle "kontrollerede" overspring vil lykkes. Jeg vil nok gi en af de ovenstående indlæg ret i at den største bekymring må være omkring størrelsen af barnet.

Ideelt set mener jeg at klasseoverspring er en mulighed og kan være rigtigt godt...men uden undervisningsdifferentiering i det daglige og meget gerne ugentlige skoleforummer for de særligt begavede (højdespringerne) kommer folkeskolen ikke til at være stedet for vores børn.

Held og lykke med jeres eget forløb.

Tak for at du ville fortælle jeres forløb og jeres erfaringer med folkeskolen og det at springe en klasse over.

Der er mange hensyn at tage, når og hvis der skal springes en klasse over. Alle skal være med til at bakke barnet op.

Det er ikke altid nemt, når skolen ikke spiller med.