Oki - han vil blive ved med at forstyrre og så længe lærer han hellere ikke noget, hverken på det sociale eller undervisningsplan!
Når et barn er klassens bølle så "rotter" de andre forældre sig sammen og alt i alt ender det gjalt på det sociale plan. De andre børn gider hverken lege med en "der aldrig siger noget og holder næsen i bøgerne" og hellere ej med "en som laver ballade". Børnene er tit med til at drille fordi der kommer jo en reaktion og de driller ret grøft bag om kulisnerne. Læren har desværre ikke fået øjne bag nakken! Forældrene undgår oveni at invitere barnet (bevidst eller ubevidst ved jeg ikke) hjemme osv. Det har jeg utallige gange hørt, set og læst om i diverse forsknings projekter fra udandet. HVis problemet er kendt, snakket ærligt om så kan der findes løsninger. Så længe alle holder en facade kommer problemet aldrig frem.
Min datterVedr. det sociale var vi heldig så blev der hurtigt taget hånd om "problemet" og min datter blev hjulpet til at finde venner da hun var i slutningen af 0. klasse. Læren ordnet dette vha. velstruktureret møde hvor hun fremlagt problemet og alle pigeforældre bakket op og lavede en series af legeaftaler. Hurtigt blev hun inviteret igen og igen da de andre piger fadnt ud af hun faktisk er dejligt at lege med. Desvære skiftede vi skole pga. at vi flyttet til en skole hvor hun bare ikke var "accepteret" men her valgt skolen at ignorere problemet, forældrenen valgt at sige det sker da ikke i "vores" klasse så det endte med at hun blev ret ked af det. Det blev ved indtil hun fandt en populere veninde "som tvang de andre" til at lade hende deltage. Det var også denne venidne der fortalt mig hvordan tingene hang sammen. I dag har hun af forskelige årsager skiftet skolen og har det bare super. Tøsefnidder fnadder sker, men det skal der også være plads til - så længe vi forældre bakker op og hjælper børnene til at finde fornuftige løsninger.
Ad undervisning så havde hun fået en differentieret matematik. Desvære var niveauet for let. Hun lavede ting trofast mens lærern gav lettere og lettere regnestykker. Det endte med at hun gik helt i bagløs og stoppede HELT med at skrive, læse osv. Hertil skal jeg pointere at hun kededet sig over hele linien i alle fag undtagen billedekunst og håndtarbejde. Læren rost hende til en forældresamtale med "uanset hvad jeg underviser i så kender hun svaret". Med dette sætning burde læren havde handlet anderledes - men hun var ung og uerfaren og jeg anede hellere ikke som forældre hvad det var hun endeligt sagt. Vi manglede begge erfaringer for at hjælpe min datter. Så skiftede hun skole, denne skoleskift har været guld værd - nu har hun fundet glæden ved i lave opgaver, leksier osv. igen. Dog er ting kedeligt ind i mellem, men der er mange timer hvor hun bare finder frem til nye ting. Og det er her hvor foreskellen ligger - alle kan tåle en vis niveau af kedsomhed - men for meget har konsekvenser! Hvad den enkeldt4e kan overleve med er individuelt - min datter har en høj tolerance men den har konsekvenser.
Mig selvUregerelig er ikke ordet da jeg var i 0 og 1. klasse. Faktisk blev min forældre bedt om at finde et nyt skole til mig.
![afro](https://2img.net/i/fa/i/smiles/icon_rr.png)
Erfaringer har jeg en masse af ... men løsninger? Øv der bliver tingene straks sværer
Uregerligt endt med en skoleskift. Efter denne skoleskift. Jeg husker jeg blev sad bagerst i klassen med læsebøger og tilhørende opgaver hæfter allerede som 9 årige - jeg lavede bare en masse "af det samme" men da det var et "nyt" sprog så lært jeg bare en del nye ord osv. Fordelen her var at jeg kom i en skole hvor undervisnning foregik på et andet sprog end min modersmål - så havde jeg rigeligt at give mig til
![cheers](https://2img.net/i/fa/i/smiles/icon_cheers.png)
Med matematik skulle jeg lave hvert eneste opgave hvor de andre skulle lave lige nr osv. Når de andre børn skulle lære min modersmål så fik jeg bare gode karakter og hjalp dem (uhm lavede da en del opgaver for andre ... de stakler lært intet af min ivrige behjulpsomhed). Ikke optimalt men jeg overlevede og lært med tiden at holde en pæn gennemsnits niveau.
Min daværende venner husker det som sær at jeg fik mit egne ting - men ikke på en dårlig måde, kun en huskede det selv og snakket om det, hendes tanker dengang at sådan er det bare og hun tænkt først over det senere. Facebook frigiver en del oplysninger om en som man har glemt.
Jeg er dog husket som en meget pligtopfyldende pige hele mit skolegang
ForeslagDet er desværre ikke enkeldt at løse problemet. Det afhænger af barnet, læren, klassen og ikke midst forældrene - hele miljoet skal medvirke. Værst af alt mangler alle en erfaringsgrundlag - som regel har forældrene og barnet ingen og i visse tilfælde er der en lærer der bare kan han eller hendes kram FORDI læren har enten nogle år i ryggraden og har fanget hvad det vil sige at differentiere. At differentiere er ikke noget let opgave - den er hertil ikke noget der kan beskrives eller laves modeller til - det er en kunst at kunne!
Der er bare ikke andre udveje end at der skal findes differentieret matematik til ham. Desværre er der næsten ingenting på markedet og lærene skal opfinde den dyb tallerken forfra for hvert enkeldt elev. Jeg håber at vi med tiden har en database som på engelske sider hvor der ligger ting og sager specialt til HBB børn. Jeg ved jeg har set noget fra et Århus hjemmeside men kan ikke lige finde det nu - Google strejker ind i mellem.
Matematik for elever i overhalingsbanen af Henrik Stanek
Når han er så lille er sider som www.matematikbogen.dk god men det tager tid at lave ting. Som forældre er det umuligt da vi ikke ved havd der udervises i og hvornår noget er relevante. Men med lidt vejledning fra læren kan vi hjælpe en del ift. resource krævende skæld ud møder.
Dygtige elever en opgavebog i Matematik