Test, hvor nøjagtig ?

Jeg skrev lidt herinde for et års tid siden, vedrørende min søn, som børnehaven havde mistænke om havde noget Autisme/Asperger ligende....Han blev testet af PPR, som kunne konstatere, at han ikke havde noget af ovenstående, men derimod lå mellem de 15% klogeste på sin årgang, hvilket jo er meget fint
Det blev i den forbindelse besluttet, at Malthe, imod børnehavens ønske, skulle starte i skole her til sommer.
Vi begyndte derefter at lede efter en skole, som kunne tilgodese hans behov for tryghed og små rammer. Vi fandt en skole, som bestemt ikke har skuffet os. De ser på Malthe med helt andre øjne end børnehaven, og synes han er helt fantastisk

Nu kommer vi så til mit egentlige spørgsmål. I forbindelse med hans skolestart har vi fornyligt været til et netværksmøde, hvor hans lærer, skolelederen, skolepsykologen, børnepsykologen og min mand og jeg deltog. Der blev selvfølglig talt om løst og fast, men på et tidspunkt nævner børnepsykologen, at hun ikke var overbevist om, at Malthe havde præsteret sit maksimale i testen fra sidste år, da han var ekstrem selektiv, og lynhurtigt vurderede om han synes opgaven var interessant. Hun forsøgte på daværende tidspunkt at 'bestikke' ham med 'præstationsfremmende materiale' (slik), hvilket overhovedet ingen effekt havde på ham. Her kan jeg så tilføje, at Malthe ikke spiser slik, hvorfor dette ikke kommer bag på mig
Hun fortalte, hvilket også fremgår af testen, at omgivelserne, som var helt nye for ham, havde virket meget forstyrrende, da han hele tiden var nødt til at rejse sig for at undersøge alle bøgerne. Det skal siges, at testen foregik i børnehaven, men i personalets frokoststue, hvor børnene normalt ikke kom.

Så hvor skævt kan sådan en test ramme ?

Det skal siges, at Malthe stadig har vanskeligheder med sociale relationer, han kan stadigvæk godt lide en skemalagt hverdag, og han synes stadig at høje lyde er noget fanden har skabt i vrede. Til gengæld vokser han i øjeblikket på det intellektuelle plan, tydeligtvis fordi han trives i sine nye omgivelser. Han kan alle tal op til 999999, han kan lige pludseligt regne. Han lægger sammen, trækker fra og ganger. Princippet omkring dividere har han ikke helt forstået endnu Han finder det interessant, at 2 tal trukket fra hinanden kan give minus, og det sidste skud på stammen er regnestykker med en enkelt ubekendt. Alt dette er sket indenfor de sidste 3 måneder.

Det er ikke fordi jeg VIL have proppet ham i en kasse. Jeg vil ham bare det bedste, ud fra de evner han har og støtte ham på den bedste måde. Mange af de kartariska han har, kan jeg bare så godt genkende i jeres børn.

Og hvad ville jeg så med denne lange besked ? Udover mit lille spørgsmål omkring testen Få lidt luft for alle mine tanker om Malthes fremtid ? En bekræftelse på, at ovenstående er lidt imponerende for en dreng, som lige er blevet 6 ? Lidt pral overfor nogle mennesker, som med al sandsynlighed forstår, hvad jeg bokser med af tanker, som jeg ikke kan være bekendt at lufte for kolleger, familie og venner længere

Så tak fordi I nåede så langt.

Mette

n

Hej Hilde

Tak for svar. Jeg er overrasket over, at fejlvurderingsprocenten er så stor. Jeg synes faktisk det er lidt skræmmende. Men det viser jo også, at PPR kan have ret i, at han ikke viste hele sit potentiale.

Lige nu glæder min mand og jeg os over, at vi har fundet en hel fantastisk skole til ham. De arbejder meget i værksteder og er allerede i 0. klasse begyndt med 'det sproglige værksted', 'det matematiske værksted' og 'det motoriske værksted', hvor børnene så selv vælger sig ind. Deres holdning er dog, at såfremt et barn konsekvent vælger samme værksted hver gang - Malthe vælger det matematiske - skal han/hun på et tidpunkt også arbejde i de andre værksteder.

Skolen har ikke mange klassesæt, da deres holding er 'Alle børn skal altid gå på tæer', det er altså skolens ansvar at møde barnet på dets intellektuelle niveau, så alle børn oplever succeser. Og det er en folkeskole !!!!

SFO'en har med Malthe valgt at arbejde med det sociale, hvor de fx sætter spil i gang sammen med ham, som så trækker andre børn til, og de siger, at de bare i de 3 måneder, de har arbejdet med ham, kan mærke en stor fremgang. Han åbner sig mere og mere for dem, og viser sin fantastiske personlighed.

Det eneste minus ved skolen er, at den kun går til og med 3. klasse, men vi valgte at prioritere en god start for ham, så han ikke oplever nederlag fra starten, og så må vi tage skoleskiftet, hvilket jo vil gælde hele klassen, senere.

Ovenstående succes for Malthe handler, tror jeg, i bund og grund om, at han trives. For 1½ måned siden, hvor vi sidder i bilen på vej hjem, siger han lige pludseligt til mig 'Jeg må være en god dreng', hvortil jeg svarer 'selvfølgelig er du da det, hvad får dig til at tro, at du ikke er en god dreng ?', hvilket han svarer til 'Der er ikke nogen af de voksne i skolen, som har skældt mig ud endnu !'. Hvad har min dreng mon oplevet i sin tid i børnehaven, som vi ikke har været opmærksomme på ? Det giver altså et stik af dårlig samvittighed. Det er jo mit job at passe på ham.

Det eneste minus ved skolen er, at den kun går til og med 3. klasse, men vi valgte at prioritere en god start for ham, så han ikke oplever nederlag fra starten, og så må vi tage skoleskiftet, hvilket jo vil gælde hele klassen, senere.

Mette

v

Jeg får da helt kold-klamme tæer over at høre sådan noget.

Hvordan får I det dog til at hænge sammen ? Kan du være hjemme med ham ?

Jeg ville simpelthen ikke vide, hvad jeg skulle stille op. Ja, vores økonomi ville kunne klare en på dagpenge, men vi ville ikke kunne klare os helt uden den en af vores indtægter.

Hvor mange forskellige skoler har han været på ? Jeg har ikke helt lige kunne finde noget om hans alder

I øvrigt tak for linket om Asperger. Jeg har læst det nu, det var jo en spændende diskussion Iflg PPR er han hverken Asperger eller Autist. Han er bare meget selektiv og med al sandsynlighed genert.

Han har her i weekenden læst sin første lille bog (læsefidusen), med meget lidt hjælp. Vi vidste ikke han kunne, så endnu en gang tog han rumpetten på os

Mette

n

Mit hjerte bløder, når jeg hører den korte version af jeres sikkert lange og grusomme historie.
Jeg synes, det er skræmmende, at et barn med din søns udfordringer ikke kan hjælpes.
Hvis du har et barn med fx konstateret dysleksi, åbner der sig ofte en verden af muligheder for at understøtte dette barn, specielklasser, bærebare PC'ere osv.
Min datter led af voldsomme angstanfald hvor både børnepsyk., skolepsykolog og diverse lærere deltog i prossecen omkring håndteringen af dette. Vi har senere fået konstateret at hun desuden lider af en blid grad af dyskalkuli, også dette har vi fået hjælp til i form af 4 undervisningstimer pr. uge med særligt fokus på dette.
Hvorfor er det så, at et barn 'med særlige forudsætninger' ikke kan få den støtte han har brug for ? Hvorfor er der forskel på det i forholdet til dyskalkuli og dysleksi ? Ret skal være ret, de 2 ovennævnte diagnoser er anerkendt af WHO, som værende et 'handikap', men i fx din søns tilfælde er hans 'diagnose' jo også et 'handikap', og han burde jo i lige så høj grad hjælpes som andre.

Mette

n

Hjemmeundervisning, der skal distreks skolen levere materiale til gratis.

Bare lige så i ved det. Vi har jo selv været det igennem2x10 mdr. Hjemmeundervisning er ikke godt for nogle børn. Vores datter har store faglige huller som skolen hjælper hende med, men det kommer til at tage tid.

Lone

n

Tja... Hilde

Hvor er det godt, at du stadigvæk har overskud til at slås. På den anden siden...Hvad skulle man ellers gøre for sine unger ? Hatten af for dig, og pøj, pøj med det fortsatte forløb

Mette

Hilde skrev:

Lone.T skrev:

Hjemmeundervisning, der skal distreks skolen levere materiale til gratis.

Bare lige så i ved det. Vi har jo selv været det igennem2x10 mdr. Hjemmeundervisning er ikke godt for nogle børn. Vores datter har store faglige huller som skolen hjælper hende med, men det kommer til at tage tid.

Lone

ja ... men der skal først klages før de gider noget som helst ... i øvrigt er planen ikke at jeg skal hjemmeudervise da jeg også skal have et job men at kommunen løser skoleproblemet

lige nu har hans skole meldt ham ud - ergo vi har ingen skole - det må de ikke! Så nu er der ingen som tager et ansvar

Kapitel 8


Undervisning i hjemmet m.v.



§ 34.



Hvis

forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den

undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til

kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.








Stk. 2.



Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke

børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem

der skal undervise børnene.









§ 35.



Kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.








Stk. 2.



Kommunalbestyrelsen

kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk,

historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at

undervisningen

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har

undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.



men der står faktisk ikke noget om at distreks skolen skal levere materiale, men det fik vi af vide dengang. men fandt det her. og det overrasker mig.


Hjemmeundervisning finder sted efter reglerne i
kapitel 8 i loven om friskoler og private grundskoler. Udgifterne til
denne form for undervisning skal forældrene selv afholde.
http://www.skole-samfund.dk/sw45913.asp

n

Hilde skrev:

Kære Lone

Jeg kender det krav udenad men kommunen har deres metoder som du af alle også kender udenad. Min intention er ikke at blive hjemmeunderviser som jeg javde skrevet før men at Folkeskolen opfylder krav mm.

1. han beskyttes dvs ingen børn slår ham eller voksne der truer med at han skal afterlades på et mark osv.
2. at han integreres socialt dvs. de acceptere at han nogle gange leger med yngre / ældre børn og har brug for voksen kontakt og at forældre og klassekamerater acceptere at han er tilstede!
3. At han støttes der hvor han er svag dvs læsning med udredning osv.
4. At han anerkendes og støttes der hvor han er stærk dvs. matematik og teging/kunst (hvad nytter det at give et barn der ligger på 5. klasses matematik 2-tabellen med støtte?)
5. at han har en støtteperson for jeg sender ikke mit barn i skole for at gå rundt med pedellen.
6. At handleplaner laves ...

Jo tak kender godt til det at kæmpe, men vi har også måttet indse at alle ens punkter ikke kan blive opfyldt i hverken en privat skole eller folkeskole.

Men der hvor hun går nu, der gør de det bedste de kan og hjælper hende med hendes faglige huller. Så mere kan vi ikke forlange og vil vi heller ikke.

n

Når man arbejder med mennesker, kan resultatet være næsten 100% forkert!

Testene er standartiseret, og der er fuldstændigt klare regler for, hvordan de skal afvikles. Hvis man gør forskel, er det som at bruge en elastik som målebånd!
Hvis en elev ikke gider en opgave, og enten smider skidtet fra sig e.lign. så er der et nul hjemme på skoreskemaet... og enten må man bruge en "reserve deltest" eller prorate.

Der kan også være deltest, der bare er kedelige, så man får en dårlig tid... men med til at være klog hører også, man har velfungerende eksekutive funktioner, der gør, man kan motivere sig selv og se (for)målet med opgaven... men man bør da spørge barnet om, hvordan det har det med opgaverne...og forklare formålet.

Man får en IQ score. i tabellen står der så, hvorindenfor IQ ligger med enten 90% eller 95% sikkerhed. Hvis man får TIQ 100 som resultat, vil det med 90% sikkerhed ligge indenfor 95 - 105 og med 95% sikkerhed ligge indenfor 94 - 106.

/Jens Buch

n

n

Hvem bestemmer, hvad der er en myte?

Jeg skriver netop, barnet skal have formålet forklaret...
De eksekutive funktioner er de højeste i det kognitive hieraki, så de skal være der!! Man kan ikke forvente, barnet har disse ting på plads, så det bare kan køre på, men til tider ses en totalt mangel på disse funktioner, hvilket er et stort problem.
Jeg kender masser af nysgerrige børn, der kan motivere sig selv; som kan tage "det sure med det søde", og som har en ganske gennemsnitlig intelligens.
Problemet er ikke, de mangler en mentor eller en motivator. Problemet er, at man begrænser dem, ved at påtvinge dem forskellige ting i undervisningen. Det er som med historien om drengen, der kunne flyve. Det kunne han indtil der var nogen, der fortalte ham, hvordan han skulle gøre!

Når børn har fx problemer med motivationen til testen, eller på anden måde støder på problemer, så sker der det, at folk (ofte forældre) lige ved, hvordan man lige kan ændre testen, så deres barn opnår et bedre resultat.
Lige det første, der er ændret så meget som et komma, så er standartiseringen egentlig brudt. Skal et barn tage testen over 4 gange, så påvirker det reelt resultatet, for hvordan ville andre børn have haft det, hvis de havde fået samme vilkår... måske eleven lige før, var træt ved de sidste 3 deltest, men skulle fortsætte, mens en ADHD elev får lov at tage testen over flere gange.

Hvis man måler IQ, skal forholdne være ens...fuldstændigt ens. At måle IQ er som at måle hastighed; hvis den ene bil får lov at køre ned ad bakke, mens den anden skal køre på plan vej, er testen ikke "retfærdig"... enhver form for hjælp og hensyntagen i WISC er som at lade "bilen" køre ned ad bakke.

I USA er det almindeligt kendt, folk laver diagnoseshopping. De opsøger fx den ene psykiater efter den anden for at få diagnostiseret deres ADHD.
På samme måde farer folk rundt, og får testet deres børn... hvis resultatet af WISC-IV ikke er tilfredsstillende, så til en ny psykolog, og få lavet en SB5...heller ikke tilfredsstillende, så går turen til en ny, der bruger CAS...vidre til en ny, der bruger K-ABC II...vidre til en ny, der bruger RPM...vidre til en TONI III... og sådan fortsætter det, indtil de får et resultat, der passer til deres opfattelse; nøjagtigt som med diagnoseshoppingen.
Det er fuldstændigt og inderligt ligegyldigt, om et barn har 120 eller 140 i IQ. Det kan være, resultatet er 138 i en WISC, men kun 120 i en SB5. Der kan være 2 elever, hvor den ene elev er kanon god i den ene test, men mindre god i den anden...og den anden elev har det lige modsat, så de "bytter" IQ, når de testes med de 2 forskellige test... Ganske som der opstår forskelle i SIQ/HIQ kan der være store forskelle imellem testene...

Hvis jeg tog børn, og trænede dem i at løse WISC-III, ville de så blive intelligente??? Deres IQ ville vokse voldsomt, når de blev testet, men ville de være blevet mere intelligente fordi de opnåede et bedre resultat???

Hilde skriver:
"En høj IQ kun viser en persons evne til at lære og intellektuelle tærskel."

RPM viser ikke meget om evnen til at lære, men en del om tænkning, hvis man laver analyse af besvarelserne. Men for den visuelt svage, der er velbegavet, er RPM ikke særlig "retfærdig".
Jeg synes, det er langt mere relevant og fremadrettet, at finde ud af, hvordan de tænker og lærer. Hvordan udnytter de deres potentiale bedst muligt, uanset om de er højt eller lavt på en normalfordelingskurve, som IQ er.
Hvis testning skal bruges til noget, så skal det være fremadrettet. Ikke kun for at sikre en plads et bestemt sted, men til at sikre, der laves underviningsplaner, der optimere udbyttet af undervisningen i forhold til den enkelte elevs kognitive stil.

[quote="Jens Buch"
Jeg synes, det er langt mere relevant og fremadrettet, at finde ud af, hvordan de tænker og lærer. Hvordan udnytter de deres potentiale bedst muligt, uanset om de er højt eller lavt på en normalfordelingskurve, som IQ er.
Helt enig.

Hvis testning skal bruges til noget, så skal det være fremadrettet. Ikke kun for at sikre en plads et bestemt sted, men til at sikre, der laves underviningsplaner, der optimere udbyttet af undervisningen i forhold til den enkelte elevs kognitive stil.[/quote]

Det er virkelig kernen i alt det med børn med særlige forudsætninger, ja faktisk med alle børn.
Ihhh hvor er det dejligt og læse der er en der virkelig har forstået hvad det drejer sig om.

Lone