Raven og CHIPS.

Jeg er det sidste stykke tid stødt på en del lærere, der CHIPS tester deres elever for at optimere undervisningen. Det handler primært om at sætte børn sammen, der er på samme trin i den kognitive udvikling.
Helt grundlæggende synes jeg, det er en god ide!
For at spare tid gennemføres testningen oftest i klassen som en gruppeprøve. Det synes jeg til gengæld ikke så godt om!

Når man vælg at bruge et værktøj som CHIPS, så skylder man både elever og en selv at få mest muligt ud af testningen.
Når man sidder og observere en elev, der løser opgaverne i en CHIPS, oplever man mange forskellige arbejdstilgange. der er elever, der sidder og småsnakker med sig selv, når de løser opgaverne; der er elever, der tegner lidt på opgaverne for at "regne den ud"; der er elever, der konstant kikker på testeren for at se, hvordan det går... og sådan er der mange forskellige tilgange til opgaverne.
Ved at observere den adfærd får man et kvalitativt resultat, der er langt mere anvendeligt i udvælgelse af opgaver til eleven, og som er 100 gange mere værd end at vide, hvor lang tid eleven var om at blive færdige i en gruppeprøve.
Ved at gennemføre testen som gruppeprøve taber man en del af de elever, der i virkeligheden har allermest brug for resultatet af testen.
Angående tidsforbruget, så er forberedelsestid en "hellig ko" i skolen. Men jeg er 100% sikker på, der kan findes tid i forberedelsestiden til at lave individuel testning, hvis man har viljen. Men måske netop det kvalitative svar fra testen, er det svar man ikke ønsker, for det vil stille krav om større individuel tilrettelæggelse af undervisningen; tænk sig at opdage, at Søren er nødt til at kunne snakke med sig selv for at løse matematikopgaver.

Og nogle lærere vil så sige, at det er helt fint, man tester hver for sig, men alle ved jo, eleverne er meget forskellige fra én til én situationen og så i en gruppesammenhæng!
Og ja, det er de, men deres kognitive stil forandre sig ikke. De ting, man ser i én til én er de potentialer, der ikke kommer til udfoldelse i en gruppesammenhæng; derfor er testningen mere valid end observationerne i klassesammenhæng i forhold til elevens evner (men adfærden i gruppesammenhæng skal selvfølgelig beskrives).

En sidste ting med CHIPS er, jeg har set flere, der ikke laver fejlanalyse. Det er trist og går kraftigt ud over testens validitet. Det virker som om, at når man har brugt tid på at teste, så skal resultatet sgu bruges... og uanset hvad, så kan resultatet bruges, hvis man gør sit arbejde ordentligt.

Hvad kan CHIPS, som Raven ikke kan?
Ingeting...og dog! Raven kan give de samme svar som CHIPS, hvis man bruger baggrundsmaterialet fra manualen.

Raven er en standartiseret test, man skal passe på ikke at "forurene". CHIPS derimod kan bruges som et værktøj til at finde en elevs potentialer for indlæring.
En elev er færdig med sin CHIPS test, og man har set, der er en række fejl. Man registrere hurtigt resultatet (det kan man gøre samtidigt med eleven løser opgaverne, når man sidder én til én).
Så bladre man tilbage til en opgave, som eleven har løst rigtigt. Man spørger til, hvordan opgaven er løst, og om det er rigtigt. Pludselig er man i en dialog med eleven og elevens kognitive tilgang til opgaven...
Så er det en opgave, hvor eleven har lavet en fejl. Måske kan eleven selv se det, og mangler en lille smule støtte; hvordan skal det forklares, så eleven selv oplever, at "25 øren falder"... og når det sker, så bladre eleven hurtigt videre, og kan pludselig huske 10 andre opgaver, hvor den nyfundne løsningsmodel kan bruges...
Og når vi er færdige, ved jeg en masse om, hvordan eleven tænker, og hvad jeg kan gøre, for at støtte eleven... og eleven ved, at der altid er hjælp at finde hos læreren, der sørgede for, at testningen var en succesoplevelse, og ikke en konkurrence!

Min søn fik også CHIPS testen i starten af børnehaveklassen.
Det var da rigtig fint, én til én (hans lærer).
Hun fortalte også han havde overblik og hvad han kunne og hvor lang fremme han var i forhold til hans alder. Desværre blev denne viden ikke brugt, derfor flytning af skole. (længere historie)
Ikke nok med det, det sjove ved denne test var, at min søn opdagede, at hun havde sat testen forkert sammen, Det så han på sidetallene. Ligeledes bladede han flere gange tilbage for at enten at rette sig selv eller være sikker på han havde gjort det rigtigt.

Siden har han taget Wisc III testen for at arbejde ud fra den i skolen, hvilket virker nogenlunde.

Der kan også bruges triks og tips. Noget jeg er glad for at have lært.

n

n

Der er lige lidt, der trænger til at blive ridset op her!

De fleste børn på dette forum er testet med Raven Collered Progressive Matrices (en blandt flere versioner af Raven). Den indeholder 36 opgaver, hvor CHIPS indeholder 40.
Det er noget vrøvl, Raven fremkommer med et tal, og det så er svært at udlede fx. de samme ting som i en CHIPS. Der er i manualen en nemt tilgængelig vejledning, så det er hurtigt og nemt! Men psykologens fokus ligger åbenbart på deres helleige ko (læs: intelligens), og så er de ligeglade med, om de hjælper barnet eller ej.
Alt hvad CHIPS kan, kan RAVEN også, og det er ikke svært eller et problem!
I det nye materiale til Raven, er der oven i hatten kommet egentlig IK skala på
Største forskel på CPM og CHIPS er, at opgaverne i CPM er i farver.

CHIPS har ingen grafer. Man scorer svarene på et registreringsark, og så tæller man områderne sammen. Ud fra scoren i de enkelte områder, fastslås det kognitive niveau/arbejdsstil. Det er nærmest umuligt at lave fejl i registreringen af CHIPS; det er lidt anderledes med Raven, hvor man har en nøgle, man lægger ved siden registreringsarket.

Der er fx skrevet meget om læseudvikling og de kognitive niveauer i CHIPS.

n

Raventesten findes i en hel række forskellige udgaver. Jeg anvender CPM, SPM og SPM+. Langt hovedparten af de danske børn, der testes med Raven, testes med CPM.
Mine udtalelser om anvendeligheden bygger på manualerne og den forskning, hvor Raven har været anvendt.

Der var langt mere brug for, man udtalte sig om elevernes kognitive arbejdsform, end man har så travlt med at kunne komme emd et Ik tal ud fra testen; ud fra konditallet kan du ikke se, om der er tale om en svømmer, løber eller cykelrytter

CHIPS bygger på et meget lille antale elever i henholdsvis 2. og 5. klasse. Raven har et enormt baggrundsmateriale at trække på. Derfor er Raven langt mere anvendeligt (valid) end CHIPS... men kommer det børnene til gode, når de testes, eller må de nøjes med en percentile/IK.
Hvis det er nødvendigt at lave en CHIPS, efter der er lavet en RAVEN, så har man ikke fået det bedste produkt (best pratice)... længre er den ikke!

Et 10 årieg barn kan score sig selv ind i en CHIPS, så simpet er det (og det er det med rigtigt mange test).

b

Min søn på 9 år er netop blevet chip testet i skolen og man er kommet frem til at han er analytisk tænkende.

Jeg har absolut ingen anelse om denne kategorisering også passer på min søn, men jeg har et problem med disse test.

For i stort set alle test er tiden en afgørende faktor, og min søn er meget langsom. Han er det man i gamle dage kaldte distræt (som både farfar og morfar) Han har koncentrationsbesvær, han skal hele tiden koncentrere sig meget for ikke at hans tanker flyver andre steder hen end papiret og bare den mindste lyd betyder, at han forstyrres i sin tænkning. Og selvom han hurtigt kendte svaret har han svært ved at få det ned på papiret. Langt nemmere er det, hvis man spørger ham om noget og han så kan svare mundtligt. Men altså kun hvis emnet interesserer ham.

Heldigvis kompenserer han med en utrolig evne til indlæring, han forstår alt han lærer første gang, og han har en utrolig god hukommelse. Så trods hans langsomhed er han på ingen måde bagud.

Når han skriver er det tydeligt at se, han springer simpelthen en hel masse ord og sætninger over fordi hans tanker er meget længere end hans hånd.

Og det betyder at han kan løse 1 side i matematik bogen på 2 timer, mens han en anden dag hvor han virkelig koncentrerer sig og ikke leger med blyanter tænker på fantasidyr osv kan han løse en tilsvarende side på 10 min.

Jeg har det problem at flere af hans lærere tolker hans langsomhed som lav intelligens, men der er vel ikke nødvendigvis nogen sammenhæng, jeg har siden første klasse bedt om skolepsykologen ikke kunne kigge på ham, de havde jo store problemer med, at han altid var sidst færdig o.s.v. Men det er aldrig blevet til noget.

Imens er hans tiltro til han er dygtig faldet stødt. Drengen bliver oveni mobbet i skolen fordi han er lidt speciel, men har også nogen rigtig gode kammerater.

Så mit problem er ikke testenes udfald, men at drengen nu tror han ikke kan løse opgaver han sagtens kan løse hvilket igen styrker læren i hendes overbevisning om at han ikke er så dygtig som han er.

Mine spørgsmål er har langsomhed og intelligens nødvendigvis noget med hinanden at gøre?

Og hvad synes I jeg skal gøre. Flytte skole er desværre ikke rigtig en mulighed, men han får andre lærere efter somerferien.

Frida

Velkommen til forum.

Ville det være en mulighed at du får ham testet ved privat psykolog, så du bedre ved hvor din søn er. Det vil også være en mulighed at snakke med Ole Kyed, da han har en del viden omkring højt begavede børn.

Jeg tænker også lidt på hvad skolen(læreren) har tænkt sig at gøre i forhold til deres viden ud fra chips-testen.
Du kan også prøve at lave nogle film med ham hjemme, hvor han lavet noget hurtigt og koncentreret, så de kan se hvad han kan.
Begge mine drenge har været meget sensetive ang. larm fra andre. De kunne godt selv larme. Hvis de ved tingene i forvejen, keder de sig og så er det svært at sidde stille og koncentrere sig.

Prøv at lave nogle opgaver med ham derhjemme og optag dem på telefonen eller video og vis det til læreren.
Børn har med at leve op til lærerens forventninger, og hvis læreren forventer han er dårlig har han jo ingen grund til at gøre noget andet.

Hvad bliver der gjort ved mobningen, der skal være en skriftlig moppepolitik på skolen.

Skriv noget mere, så er det nemmere at hjælpe.
Hvis du ikke har lyst til at skrive i det åbne, kan du tilmelde dig og skrive til mig i beskeder.