Nu har jeg læst mange af jeres andres historie, og har tænkt længe over hvad jeg dog selv skulle skrive.
Min historie er noget rodet og præget af jeg blev voksen alt for hurtig.
Skolen husker jeg lidt af. vi boede i en forstad til Århus da jeg begyndte i 0 klasse, der gik jeg indtil 2 klasse, hvor vi så måtte flytte med lynets hast. Det kræver en forklaring. Vi boede i højhus og alt omkring dette kan jeg huske, kan slet ikke erindre skolearbejde på nogen måde. Men altså vores overbo var en ualmindelig grov og fuld mand, hans knægt legede jeg med, og en dag blev knægten og jeg uvenner, knægten han ødelagde min cykel, og min kære mor tog op og klagede til konen, hun skældte knægten ud og sagde hun nok skulle sige det til manden. Manden kom hjem pissefuld(Undskyld mit sprog) kl. 1.00 om natten og gik direkte ned til os, hammerede på døren jeg vågnede, min far sagde bare læg dig igen, det er bare xxx. Vi åbner ikke, han smadrede vores overbo vores branddør og var på vej ind til os igennem et hul i døren, min far havde ringet til politiet. Overboen kastede en foldekniv efter min mor og kaldte hende en led heks, og han nok skulle få fat i os.
Hold da op jeg kan huske det hele ned til mindste detalje. Nå men vi boede i beskyttet bolig indtil vores dør blev lavet og ingen vidste hvor vi boede, ingen legekammerater med hjem, for så kunne de jo fortælle hvor vi boede. Overboen han blev anholdt og løsladt dagen efter, ikke så fedt. Da vores dør var lavet og vi kunne flytte hjem turde vi jo af gode grunde ikke, så på magisk vis(Synes jeg) fik mine forældre stablet penge på benene til et rækkehus.
Vi flyttede meget pludseligt og det eneste jeg kan huske er, at en sød tyrkisk pige i klassen gav mig sådan en hest der kan skifte farve i solskin som afskedsgave. (Hun var den eneste der vidste det dagen i forvejen)
Nå vi flyttede og jeg skulle starte på ny skole i 3 klasse, uha havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, så var jeg sku ikke taget i skole. 7 år med mobning, de havde jo dannet deres kliker, så jeg var ofte alene. karakter i 8 klasse ikke noget og skrive hjem om, jeg hadede skolen. sidste skoledag der tog jeg en ekstra vagt i Føtex i deres slagter afd. der arbejde jeg i flere år.
Mine såkaldte klassekammerater de dukkede op på min bopæl lige da jeg var kommet fra arbejde, og nægtede og tro jeg ikek ville være med til deres fine fest. men jeg holdt fast.
De ting de mobbede med var
Vi havde ikke alverden af penge(Begge mine forældre har været syge hele min barndom) Min far vidste jeg var hjertet min mor ingen anelse, andet hun blev kørt ned af en spritbilist på vej til arbejde også endte hun på pension.
De mobbede med på dagen for min fars kontroltjek på hospitalet hvert år blev jeg indesluttet og gad ikke høre på dem.(så de tillod sig og mobbe med man havde syge forældre)
De mobbede da også med mine forældres alder, de var 37 da de fik mig, men vi er jo altså 4 piger.
De mobbede med jeg havde en retarderet søster der boede hjemme, og kaldte hende spasser(så tændte jeg af)
Nå jeg afsluttede eksamen middel dog med overraskende karakter i tysk og engelsk mundtligt. Jeg fik som regel kun 7-8 på karakter arket men snød alle(elsker eksamen) og gik op og fik 10 i begge fag. _mine lærer var målløse men stolte af mig.
Hele min skoletid husker jeg kun som elendig. De ringede også ofte fra kontoret når min far skulle indlægges akut, så skulle jeg hjem og "passe" min mor og søster. Og resten af barndommen husker jeg som. Jeg var den som fik alt af vide med hensyn til min fars sygdom. Jeg vidste 6 mdr. før min konfirmation, fik han ikke sin operation, kunne det være han ikke overlevede, men jeg måtte ikke sige noget til mor, så blev hun bare bekymret. Jeg kan huske jeg har "drysset" nitroglycerin pulver ned i min fars hals, når han fik et anfald. Jeg kan huske jeg beroligede mor og min søster når han var indlagt. Jeg kan huske jeg i det hele taget stod for alt i huset når han var på hospitalet, indlæggelse efter indlæggelse.
Jeg tog direkte på levnedsmiddel, for jeg skulle være slagter synes jeg(havde jo arbejdet som slagter hjælp i mange år i Føtex)
Efter 6 mdr. på levnedsmiddel var jeg til noget undersøgelse med ryggen og fik af vide glem det du har scoliose, det er noget med ryggen var forkert vokset sammen.
Jeg færdiggjorde det første år på levnedsmiddel og tænkte hvad nu. Jeg tog en handelsskole og kom ud med ikke yderst dårlige karakter på nær på det sproglige område, min far sagde hvorfor ikke udnytte du kan det med sprog min pige og blive noget hvor du kan bruge det, måske receptionist. Men efter 200 afslag du er for ung, du mangler erfaring, du mangler mindst spansk og fransk før vi kan tage dig ind. så begyndte jeg at arbejde som ufaglært på Skejby sygehus i røntgen afd.
Hele hospitals miljøet tiltalte mig meget, og jeg nød og arbejde der. så fik jeg af vide med hensyn til ryggen jeg skulle igennem en revalidering. så som sagt så gjort, og jeg endte heldigvis på Skejby sygehus igen i deres kiosk denne gang. der kan man kun være et år, så skal man videre. Rengørings chefen på Skejby vidste dette og vi lavede en aftale om jeg kunne starte hos ham, når jeg var færdig. Der gik jeg så og gjorde rent på både intensiv operationsstuer, og meget andet indtil i 1998 hvor min far døde på amtssygehuset.
Jeg gik ind til min rengøringsleder og sagde I kan ikke være tjent med, jeg ikke kan gøre rent på afd. xxx fordi min far har været indlagt der. og jeg har måtte tage hjem adskillige gange pga. min mor blev indlagt med blodproppe ri hjernen. Der var åbenbart en blokering hver gang jeg nærmede mig den afd. Så jeg sagde op. Fik arbejde som udendørsgartner og hyggede mig med det indtil min ryg sagde stop.
Jeg besluttede mig til at tage en Hg igen og forbedre den, nu jeg var voksen. Jeg tog 1 år i 2000 og fik en læreplads hos en farvehandler, alt var fint indtil der kom en blodprop flyvende forbi i 2001 og ødelagde mine planer.
Min Hg voksen var præget af jeg skulle tage mig af min mor, og få hende til og indse efter 4 blodpropper i hjernen, så kunne hun ikke bo i det store rækkehus. Mine andre søskende var enten alt for bløde, eller alt for hårde. Så igen stod jeg som den mindste og havde det store ansvar. Også med at fortælle at vores søster ikke kunne bo hjemme mere. For det duede jo ikke hun stod med en mor i kørestol og intet kunne, og hvis hun fik en ny blodprop hvad så.
Min HG voksen den sluttede jeg med mit første 11 tal nogensinde i samfundsfag den 3 januar som min mor døde den 28/12. Så jeg var ovenud lykkelig og mine sproglige karakter de fulgte også pænt med 10 i eng og tysk og 9 i spansk.
Men så blev jeg jo syg i 2001 havde døet med vejrtrækningsproblemer, og vi gik til læge. Min egen læge havde ferie og jeg fik af vide af den reservelæge det nok var en virus i hjertet øhhh hvad.2 vagtlæger der sagde jeg intet fejlede.
Nå men jeg nåede aldrig og afslutte alle undersøgelser min læge satte i gang, før jeg blev indlagt akut.
Dagen efter de havde fundet udad jeg havde en blodprop i venstre ben, så opdagede de begge mine lunger var fyldt ud med blodpropper, intensiv hurtigt også husker jeg intet før 3 dage efter. Dog ved jeg havde de ikke opdagede dem så havde jeg ikke siddet her og skrevet dette.
Så jo man er skam lykkelig for livet, men som ufaglært og skal søge fleksjob er en umulighed. Der skal tages hensyn til transport og mine skånebehov, at jeg skal have fri en hel dag, når jeg skal til blodprøver osv. osv.
Så hvad nåede jeg egentlig inden jeg blev syg, INGENTING! andet end at være den voksne i barndommen og sørge for alle frem for at tænke på min skole.
Øv det var svært og skrive.
Forumforside 
men du er sej 
Vi skal abre finde dig et job hvor du skal snakke 
Tak er jo bare mig, sådan som jeg har lært og overleve.