Denne historie fra en mor til Admin privat

MED FORLOV HAR JEG KOPIERET DENNE HISTORIE FRA MIN INDBAKKE FRA HJEMMESIDEN INTELLIGENTEBOERN.DK OG TAK FOR DET

Ja hvor skal jeg begynde. Du kender mig ikke, men jeg faldt over din hjemmeside, da jeg googlede "lydfølsomme børn". Egentlig ville jeg finde ud af hvordan jeg kan vænne min datter til lyde, men nu er jeg så kommet i tivivl om, om hun muligvis er et godt begavet barn. Sagen er den, at min datter, Stella, bliver 3 år til juni, har meget svært ved at håndtere lyde som støvsuger, stavblænder, boremaskine, piskeris, røremaskine, bagemaskine, traktorer... Ja, jeg kan næste blive ved, mange ting, som man jo bare møder i sin dagligdag, og som er svære at undgå. Hun panikker næsten helt, og LØBER grædende væk når f.eks.
støvsugeren kommer frem. Hvis ikke hun kan kommer væk går hun faktisk rigtigt i panik, og det er stort set kun mig, altså mor, der kan trøste.

Ofte kan hun faktisk godt bagefter se, at hendes handling ikke var serlig rationel, og siger: "Der sker ikke noget - Den ikke farlig!". Men næste gang er den gal igen... Hun virker ellers på mange andre områden "normalt" (det er jo svært at sige hvad der er normalt ;-) ) begavet, og elsker faktisk udfordringer.

Der er dog noget, som er lidt ud over det sædvanlige med hende. Da hun var 20 måneder gammel, sad jeg en da med hende og læste en bog, og pludselig siger hun: "Det er L", og peget på et lille bitte L inde midt i teksten. Jeg bliver noget befippet, og spørger så: "Hvad er det?". Og hun svarer igen, som den naturligste ting i verden: "Det er L". Da jeg vil vise det til mine forældre, vil Stella ikke, men peger så på et S og
siger: "Det er S", det samme sker, da jeg skal vise svigerforældrene det. Da vil Stella hverken sige L eller S, men peger så på A og siger:
"Det er A". God nok alt sammen bogstaver, som er med i hendes navn, men alligevel. Siden har Stella lært stort set hele alfabetet, og er nu begyndt på: S som Sol, B som bord og lignende. Hun kan også næsten stave til Stella, der mangler lige et L, men ellers er den der. Nu er nu så småt begyndt at interessere sig for tallene også.

Stella ELSKER at lege med små fine ting, og fik et Playmobil dukkehus til jul, som hun bruger meget tid med. Det er egentlig først fra 4 år, men hun har aldrig været slem til at putte ting i munden. Babylegetøj er også OK en gang imellem, men det er ikke så længe af gangen.

Hun har en lillebror, Adrian, som blev et år i torsdags, ham er hun meget opmærksom på, og når han græder, er hun f.eks. lynhurtigt med: "Vi er lige her, vi er på vej, Adrian", og fluks er hun afsted efter en sut til ham, hvis det skønes nødvendigt. Det er aldrig noget vi har bedt hende om, men noget hun jo ser, at vi gør.

Hun hjælper mig efterhånden med at husk, og foreslår f.eks. hvad vi måske skal ha' handlet. Mælk, brød, yoghurt, ost, alle det sædvanlige ting. Når hun er med ude at handle skal hun altid vide hvem de forskellige mennesker vi møder er, men det kan jeg jo ikke svare på. Ser hun en ting, som hun ikke kender, så skal hun også lige hvad det er.

Lige nu er hun MEGET optaget af puslespil, og samler dem, som først er fra 4 år. Puslespil har ellers ikke været den helt store interesser, men pludselig gik det bare stærkt med det, og hun fik idden med det.

Generelt husker hun næsten for godt. Den ene gang havde farmor og farfar noget børd med kærner i, og Stella kunne ikke lide det. Selvom de har købt andet rugbrød, kan vi bare ikke få hende til at spise det ved dem, for hun kan bare huske det rugbrød, som hun ikke kunne lide.

Hun elsker at syge og danse, og ved ikke noget bedre, end når vi syger og danser sammen. Hun er faktisk, synes jeg, forbavsende god til at huske teksterne. Ikke helt fejlfri, men alligevel.

Stella er MEGET optaget af detaljer, og ser ALT! Indimellem skal jeg kigge godt efter for at se, hvad der er hun nu snakker om, når hun f.eks. er med ude at handle. Hun ELSKER alle sine bøger, og kan bruge lang tid på at "læse" i dem. Nu hvor vi er begyndt at læse rigtigt for hende, er hun begyndt at huske noget af teksterne i bøgerne, og dem sidder hun så og gentager, når hun selv kigger i bøgerne ;-)

En anden ynglingsbeskæftigelse er Silke og Bamse og Kylling på computeren. Hun har ikke helt styr på musen endnu, men når vi hjælper med den, så ved hun udemærket hvad hun vil se og lege med i spilet.

Da vi var til 2½ år samtale i dagplejen sagde pædagogen: Dejlig kvik og glad pige. Stella er meget dygtigt sprogligt - siger lange sætninger, og kan føre dialog i længere tid. Motorisk - Udfordrer gene sig selv.
Socialt - Er empatisk og omsorgsfuld. Har styr på mange ting. Stella har mange "antenner" ude og vil gerne have styr på alt. Både Tina
(dagplejen) og forældre er opmærksomme på dette og hjælper hende (Stella).

Det sidste skal forstås sådan, at vi skal hjælpe Stella til at være "baby"/pjattet ;-) Hun påtager sig gerne et enormt ansvar som hun jo ikke skal. Jeg var selv opmærksom på det på forhånd, for der er mange eksempler på, at hun indimellem tænker lidt for meget hvis du spørger mig:

Et par eksempler:
1. En dag havde vi fået vinterdæk på bilen mens Stella var i dagpleje, og dermed nye fælge. Jeg hentde Stella i dagplejen, vi snakkede, og hun så ikke fælgene, men så skulle vi på posthuset, og da vi kom ud til bilen, ville hun bare ikke hen til, og slet ikke ind i den. Hun sagde
bare: "Det ikke min bil! Det ikke min bil mor!".Tænke tænk... Jeg låste så bilen op og sagde: Jamen se Stella, det er jo din autostol og dit tæppe. Stella tænket og tænket, for det kunne hun jo godt se... Så pegede hun direkte på fælgene og sagde: "Det ikke min bil!".
"Nå.......!" Pling mor!!! Jeg forklarede hende så, at bilen jo bare havde fået nye hjul på, og at det jo var stadig var vores bil, og SÅ kunne vi køre hjem...

2. Andet eksempel: Hvis Adrian er utilfreds i sengen om aftenen inden Stella sover, som kommer det snusfornuftigt fra Juniorsengen: Han er sulten... Vi forklarer så, at det kan godt være, men at Stella skal sove, og at mor og far har styr på Adrian.

3. For nogen tid siden sov Stella ved Farmor og Farfar. Da vi skulle på besøg ved dem vel tre uger efter, var første kommentar i indkørslen:
"Mor og far gå med ind! Mor og far ikk' køre igen!" Vi sad bare og kiggede på hinanden og tænkte vist begge to: "Hold da op!". Vi tænkte da ikke lige på, at hun var blevet passet der for ikke så længe siden.

4. En dag havde jeg lagt nogle andre dækkeservietter på bordet. Nogle hæklede nogen, som min mormor i sin tid har lavet. Da Stella så dem sagde hun følgende til mig: Har du lige købt dem? Jeg svarede: Nej, det har jeg ikke. Frøkenen svarede så: Fået dem af bedste... Ja, det var jo sådan set rigtigt nok, men ikke lige DEN bedste ;-) Hun tænkte jo på min mor, som strikker! Så Stella tænkte, at når de ikke var købt, så kunne det da godt ligne såden noget, som ligger i den kurv ved Bedste, som man ikke må pille i :-)

Pædagogen sagde så også, at vi er nødt til at være 7 skridt foran Stella hele tiden, fordi hun får så meget med, så vi kan forklare hende tingene på forhånd, så hun føler sig tryg. Det har jeg så også forøsgt hele tiden, for jeg kender jo Stella ;-) Men det ER nu svært altid at gennemskue hvordan hun tænker ;-)

Jeg kom lige i tanke om noget mere. Da hun var minde, og lærte at tale, kunne vi om aftenen høre hende ligge og øve inde i sengen, og så sagde hun først ordene, når hun kunne dem. Ret hurtigt fandt hun selv på at bruge andre ord end dem vi sagde, hvis ikke hun kunne udtale det ord vi brugte. Hun har det stadig sådan idag, at hvis hun ved, at der er et ord hun ikke kan udtale præcist, så undlader hun vaktisk at bruge det.

Men det var jo egentlig det med lydene vi kom fra... Kan du ud fra dette vurdere, om Stella er et barne med særlige forudsætninger? Og kan du i givet fald hjælpe mig med, hvordan jeg lærer Stella at håndtere larm?
Som det er lige nu, så må jeg indrømme, at jeg lidt gruer for, at hun skal i børnehave. Vi har af denne grund omprioriteret vores ønsker, så hun kommer i den mindste børnehave her i området, i stedet for den, som er tættest på hvor vi bor.

Jeg ved ikke helt, om dette har været en totalt uoverskuelig mail for dig, men jeg kan snart ikke finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe Stella, og så var det jeg faldt over din hjemmeide, hvor jeg på en måde synes, at der lidt var nogle brikker der faldt på plads. Men jeg er stadig i tvivl, for havde ikke tænkt inden, at "lydfølsomme børn" kunne være tegn på et barn med særlige forudsætninger.

Nej, nu må jeg vist stoppe for ikke at forvirre mere. Men foreløbigt vil jeg da sige mange tak for de informationer, som jeg fandt på din hjemmeside.

Mange venlige hilsener fra
en tænksom Jonna, mor til Stella 2 år og 8 måneder og Adrian præcist 1 år.

Tak for din tillid.
Først tager vi lydfølsomheden, Noget af det som er vigtig er at advare og
give hende mulighed for at hjælpe med eller giv hende mulighed for at undgå
larmen ved at give hende høreværn på. I er ikke de eneste med det problem.
Ang. børnehave og larm, vil hun sikkert vende sig til det eller finde nogle
rum hvor der er mere stille. Oplys børnehaven om hendes "problem", så de i
hvert fald ved hvorfor hun måske bliver ked af det, og fortæl også hvordan i
prøver at undgå at hun bliver ked af det. Jeg kan dog trøste lidt med at hun
sikkert bliver bedre til at håntere lydene som hun bliver ældre.
Hvad hvis hun selv larmer, genere det hende?

Jeg vil i forhold til at være et barn med særlige forudsætninger sige, at
der vist er gode muligheder. )
Det er meget svært at bevise om hun er barn med særlige forudsætninger, men
med det mange eksempler som du fortæller om kan jeg jo genkende mange ting
fra mine egne børn. Du gør jo bare det rigtige ved at sende hende i en
mindre børnehave og derved håbe hun må blive udfordret i forhold til det
barn hun er og hun skal blive ved med at have udfordringer og det kan jeg jo
læse at du også giver hende.

Både på hjemmesiden og forum kan du læse hvordan du kan hjælpe hende og
selvfølgelig er du meget velkommen til at skrive på forum
https://intelligenteboern.aforumfree.com/ for her skriver andre forældre
også. Vi skal jo huske selv om vores børn er højt begavet er deres
personlighed og interesser ikke de samme.

Nu er hun jo ikke så gammel, så hvis du havde tænk på om hun skulle testes,
er der ingen før hun er fyldt 3 år. Så længe hun er glad og fungerer synes
det ikke at skulle gøres noget, kun at forstå hende og tro på at hun forstår
mange ting og har brug for udfordringer, så kommer du rigtig langt.

Det er godt at de voksne omkring ser ud til at forstå hende.

Du er godt nok hurtigt :-) Tusinde tak for dit svar! Ja, hvorfor har jeg ikke selv tænkt på høreværn til Stella? Jeg synes ellers nok, at jeg plejer at kunne se løsninger, eller i hvert fald muligheder, men denne så jeg ikke :-( Men ja, de er fluks bestilt på nettet, så det er jeg meget spændt på at prøve. Fandt et par i pink, så dem håber jeg falder i god jord ;-) Kan næsten ikke vente med at se reaktionen :-) Det gør jo også ondt på mig hver gang jeg kan se, at hun har svært ved at håndtere det, men med to børn og to hunde i huset, SKAL der altså støvsuges en gang imellem. Grundet min mands arbejde er jeg selv med børnene (eller skal vi sige hele flokken) halvdelen af tiden, så der er heller ikke mulighed for at en går tur med børn og en gør rent. Så ja, jeg håber virkelig, at høreværn kan hjælpe hende.

Hmm... Synes egentlig ikke Stella sådan generelt er slem til at larmen, men jo, den larm hun selv frembringer skræmmer hende ikke, og hundenes gøen gør heller ikke, og har aldrig gjort det. Jeg synes aldrig vi har skånet hende specielt for lyde, ved f.eks. at alt skal være stille når hun sover, så jeg synes ikke det kan være noget "tillært" det med lydene.

Jeg er glad for at høre, at vi ikke er de eneste med det problem, for folk kigger meget underligt på mig, når Stella græder, og jeg siger, at det er fordi hun ikke kan klare for meget larm. Ja, og nogen siger så lige ud, nærmest lidt opgivende: Hvad vil hun så gøre i børnehaven? Og ja, det kan jeg jo ikke svare på endnu, men bare trøste og berolige hende i situationen.

Hun er på flere områder et lidt sjovt/underligt barn. Ja, selv min mor, som ELSKER sine 4 børnebørn højt, må indrømme, at Stella ER lidt speciel. Som du kunne læse fra dagplejepædagogen, så får Stella ALT med, men på den anden side, kan hun også lukke HELT af, f.eks. hår hun ser noget i fjernsynet, som hun kan lide. Da skal jeg næsten hen og prikke til hende for at få kontakt :-) Hun svarer så, og er så igen optaget af det hun så.

Jeg tror da bestemt, at jeg vil til at følge lidt med på det forum. Jeg kan da altid blive klogere uanset hvilken IQ det viser sig, at Stella har :-) Her efter børnene kom i seng, har jeg fået læst lidt mere på din hjemmeside, og der var godt nok et afsnit, som snart fik hårene til at rejse sig på armene. Det var totalt flashback til skoletiden: De højt begavede er måske det barn som er indelukket og meget forsigtig. Det barn som aldrig rækker hånden og selv om barnet kender svaret. Av av, den "sad" :-/ Er også kommet i tanke om, at når vi skulle hjælpe med at gøre rent hjemme, så valgte jeg ALTID at tørre støv af, for jeg kunne ikke overskue larmen fra støvsugeren.... Jeg var ikke panisk som Stella, men kunne ikke rumme den larm.... TÆNK, det kommer jeg først i tanke om efter din mail. Tror måske, at mor og datter er to alen af et stykke ;-) Det plejer i hvert fald, at være mig der bedst forstår hende og ved hvordan jeg bedst hjælper hende i de lidt "svære" situationer. Jeg har f.eks. døbt vore støvsuger "Nunu" lige som den i Teletubbies, for at se, om det kunne gøre den mindre farlig ;-)

Håber ikke du synes jeg var alt for underlig bare at skrive til dig, men faldt over teksten: Jeg besvarer gerne e-mail med den viden jeg har, hvis det kan hjælpe dig. Normalt er jeg ellers ikke typen, som beder om hjælp, og da slet ikke af nogen, som jeg ikke kender, men her var jeg altså meget på bar bund, men "problemt" var ved at fylde for meget i mit hoved, så jeg måtte lige have lidt mere styr på det. Hvis du er interesseret, kan jeg lige skrive en tilbagemelding til dig, hvordan det går med høreværnene :-)

Med hensyn til test af hende, så er det ikke noget jeg har tænkt på endnu, det var som sagt kun lydfølsomheden jeg egentlig søgte en løsning på ;-) Men det førte jo så meget andet med sig.

Jeg har godt nok også mange gange tænkt på, at jeg skulle skrive til dig med reaktionen på høreværnene, men så havde vi lige 14 dage med gæstedagpleje, som Stella bare ikke kunne lide at være i, så de trak tænder ud. Der efter blev jeg selv syg i en uges tid, og nu har Adrian lige haft tre-dages-feber... Ja, det koster godt nok energi, når man er selv med børnene. Det er jeg nemlig 10 uger af gangen grundet min mands arbejde og ja, han kommer selvfølgelig først hjem i morgen, når stormen har lagt sig ;-) Hi hi, sådan er det jo altid.

Men tak for rådet om hørevæn. Nu kan Stella sidde stille og roligt og lege på værelset med høreværn på, mens vi f.eks. støvsuger, så det har givet en helt anden pige. Hun er stadig opmærksom på larmen, og siger: "Nu du færdig?!" hver gang jeg lige skal skifte stikkontakt, men hun siger det roligt nu, og ikke nærmest panisk, så bestemt fremskridt :-)

Kan da lige fortælle lidt om gæstedagplejen. Jeg havde forklaret Stella på forhånd, at hun skulle hen til en anden dagpleje. Hun sagde "Nej, om til Tina" hver gang, men havde faktisk accepteret det alligevel, og fik også i rimeligt ro og orden taget tøjet af ved gæstedagplejen og pusserne på.... Men men men, så banker det på døren, og dagplejen siger: "Nå ja... Jeg havde lige glemt, at jeg har en aftale med en kollega i dag, vi skal hen i legestuen!". Hm.... Så måtte jeg til at "omkode" Stella, og det gik HELT galt! Måtte give et grædende nærmest panisk barn overtøj på igen :-( Det var bare alt for meget for hende på en gang. Gæstedagplejen var bestet heller ikke så strukturere som vores egne, så måske det var det Stella havde svært ved. Hun var i hvert fald ikke glad for at være der :-( Heldigvis var jeg heldig, at mine svigerforældre kunne hente tidlige mange dage, for når det var nødvendigt at Stella sov i gæstedagplejen, som stod hun ikke op før jeg kom. For mig virkede det som om hun "søgte væk" når hun lå i sengen. Bestemt ikke sjovt, hverken for mor eller barn :-( Men at flytte hende til endnu en ny gæstedagpleje vurderede jeg, kun ville gøre ondt værre.
Men så en sjov episode :-) Da Stella igen kom til vores egen dagpleje, var de en dag ude at gå tur, og på lang afstand kunne de så se gæstedagplejen komme gående Stella var vendt kort omkring med ordenen: "Tina! Tina! Tina!!!!". Ja, hun skulle i hvert fald med sin EGEN dagpleje hjem igen, og stormede hen og holdt godt fast i barnevongen :-D
Stort set hver gang jeg selv hentede Stella i gæstedagplejen sagde gæstedagplejen også: "Hun er godt nok en vaks lille pige", eller "Hun snakker godt nok godt" eller "Sikke mange ting hun kan fortælle".

Nå, men det var det med forum :-) Du må gerne sætte indlæget på forum, hvis du mener, at andre kan få glæde af det :-) Tingene er jo som de er, så ikke noget hemmeligt her :-)