Privat psykolog.

Jeg kan se, der er mange, der betaler for privat udredning hos psykolog, men som efterfølgende bliver afvist af skolen mm.

Jeg har brugt lidt tid, efter jeg kom hjem fra ADHD konferencen, på at finde ud af, hvordan man kan sikre sig, man får mest muligt ud af sine bestræbelser (og penge).

Det følgende tager udgangspunkt i sagsbehandlingen af voksne, men reglerne er grundlæggende de samme for børn og voksne.

Det første man skal gøre er at gå til egen læge. Her skal man forklare problemet, og så vil man, måske, kunne få en henvisning til psykolog... Det kan godt være, der allerede her er folk, der vil sige, det er en sygeliggørelse af barnet, men det er jo med henblik på en udredning!

Hvis tingene bare går lidt efter planen, får man en generel henvisning, så man selv kan vælge; specielt, hvis man selv betaler!

Hos psykologen må man så forklere igen, og så kan man håbe på, det ender op i en udredning, der inkluderer en WISC e.lign.

Den psykolograpport, der så fremkommer, kan man så sende til skole og sagsbehandler... for nu er der sket en underlig ting:

Når man er henvist til psykolog via egen læge, skal psykolograpporten tages med i sagsbehandlingen. Man kan ikke bare henvise til PPR og meddele, man kun godtager egne undersøgelser.
Sagsbehandleren kan bede om en speciallægeundersøgelse, men IKKE for at få revurderet fx IK.


Hvis man af egen læge henvises til psykolog, og selv betaler, tæller psykologens rapport lige så meget, som hvis kommunen selv betalte for udredningen.
Det man skal undgå, er, man henvises til børne.psyk. (som beder PPR om at udrede) men i stedet have en henvisning til psykolog. Så vælger man selv, og betaler selv, og så er psykolograpporten pludselig gældende i sagsbehandlingen...

Jeg tror, der er mange læger, der gerne ville hjælpe børn med henvisninger...

tak for en god information til vores brugere på forummet.

Men den stopper sådan set ikke her!

Det er sådan, at PPR skal med ind over, hvis der skal bevilliges specialundervisning. De kan IKKE bare vælge, de ikke vil bruge den privatpraktiserende psykologs undersøgelse. De er underlagt den samme lov som resten af den offentlige forvaltning; det er mit indtryk, at de er fuldstændigt autonome, og der ikke er nogen, der stiller spørgsmål til deres procedure og fremgangsmåder.
Under samtalen med sagsbehandlere og folk, der elsker alt juristeriet omkring forvaltningsloven "og jeg skal komme efter dig", fortalte jeg om tilfælde, hvor en familie havde betalt en privatpraktiserende psykolog for udredning fx med WISC. Herefter ville PPR selv teste med samme test eller man afviste sagen indtil man selv havde tid til at teste. DEN GÅR BARE IKKE!!! Man kan udrede yderligere, hvis der mangler oplysninger, men man kan ikke gentage testningen fordi man kun vil anvende egne resultater.

PPR er også underlagt reglerne for aktindsigt, som jeg har skrevet om andetsteds. Der er lige kommet nye regler, som er beskrevet i det sidste nummer af Socialrådgiveren: http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4377
Det vil sige, at nu kan man komme til at se, hvordan ens barns sag er behandlet i PPR; hvad er vægtet, og hvad er ikke!! Interessant, hvis man har sendt ting med fra en anden psykolog e.lign.

Hej Jens,

Det er rigtig dejlig og relevant information, som nu det meste der bliver budt ind med her For os falder den også fint timet.

Vi er nået dertil, hvor vi inden møde om Malthes WISCIII resultater også skal igennem en BRIEF test. Hans far og jeg udfyldte selv en 5-15 ifbm WISC'en (som du jo også kom med input omkring). Efter WISC testen i foråret kom resultatet lige før sommerferien og vi aftalte at vente til her efter sommerferien. En måned inde i 1. klasse er det tydeligt, at Malthe har problemer med koncentration i det skriftlige arbejde. Nu skal han så BRIEF testes.
Vi er ikke afvisende overfor den test, denne gang skal også lærere udfylde testen udover os selv. Det kan selvfølgelig give et udemærket grundlag for dialog.
Jeg har dog sagt til hans klasselærer, at jeg ikke er overbevist om, hvordan det giver hende en hjælp til hvordan Malthe skal undervises. Så hvis det bliver nødvendigt, vil vi selv kontakte en psykolog, som kan give os Malthes vinkel på det hele. De andre test er det jo os voksne omkring Malthe, som vurderer hvordan han er.

Hvis du har tid til at give et input omkring BRIEF, vil den blive vel modtaget Ligesom 5-15 kan den virke lidt overvældende og iøvrigt problemfokuseret modsat forummets her evige debat omkring fokus på potentiale istedet. Desuden troede vi, at al tanke omkring ADHD var skrinlagt efter 5-15. Selv er vi overbeviste om, at der ikke er noget at komme efter - når vi selv kigger på ham, en børneneurologs vurdering, 5-15 og støttet af jeres debatter herinde. Uden dog på nogen måde at underkende, at ved visse rutine opgaver mister han fokus, skiftlige lektier er et problem, men ikke løsningen, kun nedskrivningen.

Hvis vi selv skal kontakte en psykolog, er det selvfølgelig rigtig godt at vide, at vi skal gå gennem vores læge. Læreren er positiv overfor mit indspark omkring privat psyk. og vi har stadig en fin dialog med PPR psykologen, men man ved aldrig hvad tiden bringer, det kan hurtig blive en fordel at have haft nogen procedurer på plads om undervejs!

Mange hilsner
Tina

- skal måske lige for god ordens skyld tilføje, at BRIEF ikke i sin overskift siger noget om ADHD identificering, men "Adfærdsvurdering af eksekutiv funktion", men når jeg læser på DPF's hjemmeside om den, står der at den også bruges klinisk til denne idenficering - og så er det at man som mor bliver utryg igen

Samtidig skal man besvare, hvornår noget er et problem og det er den der negative indgangsvinkel, som så også gør en utryg, for ja der er en masse spørgsmål omkring fokus i skolen og omkring lektier, hvor svaret bliver ofte.
Derudover er der spørgsmål som "Efterlader barnet en stribe af rod" - ja det gør han, men jeg har ikke set nogen af hans legekammerater ikke gøre det samme. Man har 3 muligheder "Aldrig", "Sommetider" og "Ofte". På spørgsmål som "Afbryder andre" - vi kan ikke sige "Aldrig", men "Sommetider" bliver for negativt, for han ved godt, at man ikke afbryder. "Kan ikke finde ting på sit værelse" - altså ifht. hvor rodet der kan være, har han fint styr på sine ting, men igen, det hænder da og knægten er kun knap 7 år (sammenligner også med kammerater her) og der er mange af den slags spørgsmål som falder imellem at "Aldrig" er så kategorisk, mens "Sommetider" virker for tit.
De fleste forældre vil sikkert blive utrygge ved, om det samlede resultat så bliver, at der er mange problemer.

Det var bare en tilføjelse

Mange hilsner
Tina

Hej igen.

Alt afhængig af, hvilke briller man tager på, kan dine spørgsmål besvares på vidt forskellig måde!

Hvad vil man opnå med BRIEF? Hvad er det lige nøjagtigt, man ønsker belyst, som 5-15 ikke har kunne belyse??

Hvordan/til hvad skal denne viden bruges? Hvis det er til at be/afkræfte en mistanke om ADHD, hvordan vil det så hjælpe drengen?? Søger man efter at få bekræftet ADHD...kommer man med ADHD-RS-DK hvis BRIEF heller ikke bekræfter ADHD diagnosen, og hvad skal diagnosen i øvrigt bruges til???

ET BARN MED ADHD HAR FLERE FÆLLES TRÆK MED BØRN UDEN ADHD, END DET HAR MED RESTEN AF GRUPPEN AF BØRN MED ADHD...så diagnosen er FULDSTÆNDIG ligegyldig i forhold til tilrettelæggelse af undervisning og pædagogik, for der skal tilrettelægges individuelt.

Er målet at få en besvarelse fra skolen? Skolen kan også besvare 5-15 eller dele deraf, så hvad er det, man vil med BRIEF?

Jeg synes jo, det er underligt, man ser opmærksomhedsproblemer hos drengen, men man anvender ikke en eneste test, der kan vise noget om hans fastholdte, udvalgte og fleksible opmærksomhed (de 3 opmærksomhedsformer, der skal beherskes for at tilegne sig ny viden/lærdom).

Det ville jo være dejligt, hvis PPR ville svare på:
Hvordan tilrettelægger man undervisning, så din søns opmærksomhed tilgodeses (gøres ikke ved en ADHD diagnose)?
Hvordan tilrettelægger man undervisningen, så din søn husker mest muligt?
Hvilken "kanal" er mest åben for nyindlæring (sanserne)?
Hvordan skal undervisningsmiljøet se ud (klassestørrelse; lys og lys osv.)?

Kort sagt, hvordan kommer drengen i flow???

Og hvordan har man tænkt sig at anvende oplysningerne fra BRIEF i den henseende (kan man godt, men det skal da lige forklares, så man ved, de har en plan).

n

n

I forhold til ADHD er der ikke mange oplysninger at hente i BRIEF, som du ikke allerede har fra 5-15, og slet ikke hvad angår hyperaktivitet eller ej!

De eksekutive funktioner er en samlebetegnelse, der er beskrevet forskelligt af flere forskere; der er ikke en definition af begrebet.
Jeg læner mig meget op af følgende:

1. Planlægning. At skabe et kort over vejen til målet eller færdiggørelse af opgaven.
2. Organisering. Evnet til at skabe eller vedligeholde systemer, der bruges til at holde styr på oplysninger og materialer.
3. Overblik over tiden. Evnet til at anslå tidsforbrug, samt til at holde sig indenfor en tidsplan.
4. Arbejdshukommelse. At kunne fastholde oplysninger så længe, man kan løse en opgave.
5. Metakognition. Evnen til at se sig selv i helikopterperspektiv. Evnen til at vurdere, hvordan man klarer sig eller klarede sig.

Under disse ligger så:
1. Responshæmning.
2. Følelsesmæssig kontrol/afstemthed.
3. Opmærksomhedskontrol.
4. Evnen til selv at gå igang/starte op.
5. Fleksibilitet, fx evnen til at revurdere en opgave og forsøge på en anden måde.
6. Evnen til at holde sig et mål for øje og arbejde sig derhen.

BRIEF besvarer de fleste af disse ting, men det er også ting, der kan undersøges med egentlig testning.

Jeg har lige været på ADHD konference. Jeg har lige oplevet, at 2 psykiatriske afdelinger udreder folk på vidt forskellige måder for ADHD.
Det ene sted var observationer og spørgeskemaer nok til at stille diagnosen.
Det andet sted var det 5 testninger, der bl.a. kikker på ovenstående, der udgjorde en del af grundlaget for diagnosen...

Der skal, uanset hvilken testning man går igang med, være en problemformulering, der berettiger til testen.
Hvis det er opmærksomhedsfunktionen, der er i fokus, hvorfor så inddrage BRIEF efter en 5-15???

Hvis arbejdshypotesen er ADHD, så leder man MÅSKE efter et værktøj, der vil bekræfte det. Måske ender man op med, der er 2 test, der viser, eleven ikke har ADHD. Der er 3 test, der ikke giver et klart svar. Og så er der en test, der bekræfter ADHD mistanken...
Jeg siger ikke, det er det, der sker her, men man må kræve, man får formålet og planen oplyst, så man ved, hvad der sker omkring barnet.
Samtidigt må man forlange at få at vide, hvad man skal bruge resultatet til...hvilken pædagogisk betydning vil det få/hvordan vil det hjælpe barnet. Her er en diagnose ikke svaret!!!

Hej,

problemet er vel at ADHD idag mere er blevet en "opmærksomhedsforstyrrelse"-diagnose end hvad den oprindeligt var tiltænkt som ... en hyperaktivitet/hyperkenetisk forstyrrelse.

Med andre ord, man har proppet æbler og pærer ind i den samme skraldespandsdiagnose og svaret på den diagnose er, iflg referenceprogrammet (udarbejdet af primært 17 psykiatere) - medicinering.

Jeg sidder selv med en såkaldt "udredning" af min datter, der er både brugt BRIEF, 5-15, Dawba lærerskema i omgivelsernes vurdering af min datter og der er udført en D2 nonverbal opmærksomhedstest og en WISC-III.

Vurderingsskemaerne er brugt til at understøtte diagnosen - intet andet !

D2 ligger hun på 50 percentilet - normalt og i WISC-III sproglig forståelse IK 91, arbejdshukommelse på IK 99, i sprog samlet på IK 92 og perceptuel organisation på IK 131, forarbejdsninghastighed på IK 124, i handle samlet på IK 138.

Dommen er ADD Opmærksomhedsforstyrrelse, omend psykiateren sagde ADHD til min datter og ikke ønsker at svare på diagnosen iflg. ICD-10 hvor ADHD begrebet reelt ikke findes (men hvor ADHD-C og ADHD-PH er parallelt til F90.0 - Hyperkenetisk forstyrrelse) , mens ADD findes som en uspecificeret diagnose under F98.8 og svare lidt til ADHD-PI.

Det mest groteske er at man i rapporten nævner at ADD er en neurologisk betinget lidelse. Det findes der faktisk overhovedet ingen beviser for. Under DSM-V som kommer i 2011 diskutteres det vildt om netop "ren" ADD skal smides ud af DSM-V 314.0x eller skal "subtypes" som ADHD-PI/ADHD-RPI - RPI er i denne sammenhæng fuldkommen uden det hyperaktive element.

ADHD er en diagnose (314.0x) under DSM-IV (for dem der ikke måtte vide det).

Står der overhovedet noget i den udredning omkring hvordan man kan hjælpe min datter og som vi og skolen ikke vidste i forvejen - NEJ !

Man anbefaler en medicinering og skyder let og elegant bolden tilbage i skolesystemet, idet man anbefaler at PPR skal lave en vurdering omkring støttetimer, lektiecafe mv. og vi som forældre skal gå på ADD kursus som ikke findes idet der kun tilbydes ADHD kurser.

Det var så de 50.000 og endnu et halvt års "hoppen på stedet".


Som Jens ganske rigtigt skriver - så når man ikke langt med en "diagnose" - den kan aller højst bruges til og være nødvendig for at få tildelt nogle extra støttende timer til ens barn - diagnoser er ikke undervisningspædagogik eller anvisning til hvilken type der vil kunne støtte ens barn.

Hvordan skulle en psykiater også kunne give det ? En psykiater er jo blot en læge med en specialdiagnostisk overbygning - intet andet - og har absolut ikke en fis forstand på undervisning, psykologi eller undervisningspædagogik og de færreste interesserer sig ikke for det.

Det værste er, at de faktisk heller ikke interessere sig særligt meget for "patienten", man kunne som forældrer reelt lige så godt have taget en flødeskumskage med til den enkelte korte samtale diagnosen bygger på og så diskutteret den.


Summa summarum - dette er en jungle med forskellige interesser og uden sammenhængede kurs for ens barn og det er en kamp at nå derhen hvor man føler at ens barn egentligt får en decideret hjælp :-(

m

m

I har været meget aktive i jeres støtte siden jeg sidst var på og inderligt tak for det. Det er virkelig en stor hjælp at få både fagligt og erfaringsmæssigt input til den fortsatte dialog.
Humlen er jo netop, at man ikke bliver inddraget i, hvad man vil opnå - vi aner ikke, hvad arbejdshypotesen kunne tænkes at være eller hvad nogen forestiller sig om pædagogisk planlægning.
Besked: Læreren oplever koncentrationsproblemer med Malthe, så vi vil gerne undersøge hans eksekutive funktioner med en test, som I og lærerne skal besvare.
Hvilken test drejer det sig? Det drejer sig om en test, hvor I skal sætte ring om de udsagn omkring hans eksekutive funktioner, som passer bedst . . . . Nå okay!!
Beslutter mig for at se, hvad der kommer ind ad døren, men kan ved modtagelse heller ikke se en markant forskel til 5-15, udover at BRIEF er meget sværere at besvare set fra vores synspunkt. Det er ganske umuligt, at give en nuanceret og situationsbestemt vinkel på spørgsmålene, hvilket i mange sammenhænge ville være relevant. Malthe kan f.x. i mange situationer godt lægge en strategi og følge den, men i det skriftlige arbejde skole og hjemme har han det svært. I mundtligt arbejde i skolen er han aktivt deltagende og har også her succesoplevelser. Det må da have en relevans?!

Jeg har stillet afklarende spørgsmål til PPR psykologen og afventer svar herfra. Nu har jeg i hvert fald mere at arbejde videre med sammen med hvad jeg ellers har læst og hørt og hjælp til forberedelse til mødet. På et tidspunkt opnår jeg måske også et vidensniveau, som I andre forældre, det er jo åbenbart nødvendigt

Hmm, filosoferede lidt over Hildes erfaring omkring inddragelse af Ole Kyeds anbefalinger. I mit fag "hugger" vi med arme og ben fra hinanden via ERFA grupper, kurser etc, så vi kan bruge ressourcerne effektivt. PPR og skolerne har da om nogen ressourceproblemer. Måske kan det ikke helt sammenlignes, men faglig stolthed kan da lige vel være at kunne få det bedste ud af de værktøjer, den information etc. der foreligger!

Mange hilsner
Tina

m

Hilde har fuldstændigt ret, det burde ingen kunne opleve...men jeg er ikke et sekund i tvivl om, det er sket... og stadig sker

Men uanset hvad, så har rapporten fra den privatpraktiserende psykolog indgået i sagen. At forældrene så ikke synes den er vægtet nok, det er så en anden sag, men med de nye regler om åbenhed i forvaltningen, kan man få så meget aktindsigt, man kan komme til at læse om de faglige vurderinger, der er foretaget.

Hvis det er PPR, der har modtaget Kyeds rapport, og den har skulle indgå i deres overvejelser, så kan man også få aktindsigt i det. Når man så får aktindsigten, og man kan se, der på ingen måde kikkes på Kyeds rapport i PPR`s sagsbehandling, men man alligevel fremkommer med en psykologfaglig vurdering, så kan man gå til klageorganet Psykolognævnet http://www.pn.sm.dk/

Men hvem tør klage over PPR. Jeg har testet nogle elever, der inden testningen var udredt af PPR. Fælles for disse børn var, at der manglede bl.a. forsiden af WISCèn. Nogle af forældrene bad PPR psykologen om forsiden, men blev fejet af med "de tal kan i slet ikke forstå, så den har i ikke noget at bruge til!". Forældrene kommer tilbage og fortæller, de er fejet af, og det har været ubehageligt. Når jeg fortæller, de under reglerne om aktindsigt har krav på forsiden, så siger forældrene samstemmende, de ikke tør forlange den, for de er bange for at blive uvenner med psykologen/PPR.
Jeg har hørt PPR psykologer fortælle, at skolelærere er nogle dårlige "mennesker", hvis det er sådan, at elevernes forældre er bange for at stille krav eller forlange svar; så er det et dårligt miljø... Men jeg har aldrig oplevet forældre være lige så bange for at blive uvenner med en klasselærer, som jeg oplever forældrene er bange for at blive uvenner med PPR/psykologen...
Jeg har for nyligt siddet til et møde, hvor et barn var testet med WISC-III et stykke tid i forvejen. Da rapporten ikke forelå, var psykologen med til mødet, hvor testresultatet blev "gennemgået". Testresultatet blev præsenteret som en omgang brugt luft...og da forsiden lå ved stakken af papirer hos PPR psykologen, spurgte jeg pænt, om jeg måtte se den... - tavshed - "jaeeee" og den blev rakt frem... og vupti, så var den trukket tilbage igen "du må tage mit ord for, det er som jeg siger..." og jeg fik ikke lov at se nogen forside

Kort sagt, så skal i som forældre forlange aktindsigt, så i har alle dokumenter. Er der noget, i ikka kan få, så klag vis jeres sagsbehandler over PPR ikke vil give jer aktindsigt; sagsbehandleren ved, hvordan man klager over disse ting og til hvem.
PPR`s psykologer er omfattet af psykolognævnets afgørelser. Er der psykologfaglige ting, i mener er helt skæve, så klag...

Og FarTilDatter...hvis det ikke var så alvorligt, så ville det være komisk...

På en psykiatrisk afdeling bruger man 5 test + somatisk udredning før man giver en diagnose, et andet sted er diagnosen fundet med 3 spørgeskemaer, hvor det ene er delvist udfyldt, og et andet består af 6 spørgsmål (der er også noget observation ind over begge steder).

Der findes stofskiftesygdomme, der giver samme adfærd og symptomer som ADHD, og hvor patienten profiterer af Ritalin (men bliver selvfølgelig ikke kurreret af Ritalinen). Disse patienter bliver normaltfungerende efter en hormonbehandling... Info fra ADHD konferencen, hvor en neuropsykolog havde et FORRYGENDE godt samarbejde med lægerne på psykiatrisk afdeling