Tegn på underydelse

Hvem er akademisk begavede underydere?

Tegn på Underydelse


• Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
• Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
• Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber problemer med kammeraterne
• Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
• Sarkastisk grænsende til det grusomme
• Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let
• Stædig, vil ikke ændre retning
• Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt
• Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
• Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet
• Stor generel viden
• Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
• Fungerer ikke i gruppesammenhæng
• Dårlig motivation ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid
• Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige
• Fastlåst tankegang
• Tilbagetrukken i klassesammenhæng
• Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting
• Ingen ambitioner.
• Svært ved at tilpasse sig omgivelserne
• Viser sjældent interesse for skolearbejdet
• Keder sig helt klart
• Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
• Opslugte af deres egen indre verden
• Krænkende og utålmodige over for langsomme kammerater
• Har ofte ældre venner
• Selvkritiske
• Dårlige relationer til kammerater og lærere
• Følelsesmæssigt ustabile
• Selvretfærdige set udefra
• Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kanI
• Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
• Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske
• Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
• Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
• Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
• Tilbagetrukne; uvillige til at deltage i gruppearbejder; ser ud til at foretrække deres eget selskab


Definition af underydelse:


Hvorfor skal vi vide hvem "de begavede underydere" i en klasseværelse er?

• Da det er afhængig af hvilke definition af underydelse vi vælger om "den begavede underyder" anerkendes/ spottes. Denne genkendelse er afgørende for om eleven så vil få en passende undervisningsprioritering.

• Når begavede underydere er anerkendt, vil lærernes forventninger til disse studerende ofte flyttes opad. Forskning antyder at bedre akademiske resultater fås fra disse elever som lærenes forventninger til dem øges.

Det er derfor afgørende, at akademisk underydende begavede studerende er anerkendt. Passende definitioner er afgørende for denne proces.

Almindeligt anvendte definitioner


• Generelt kan det siges, underydelse er almindeligt anerkendt som en uoverensstemmelse mellem
potentiale og resultater (Reis & McCoach, 2000).

• Underydelse er simpelthen defineredede der hvor elevens resultater bedømmes til at være betydeligt under det niveau der forventes i skolen, baseret på visse pålidelige beviser for at der foreligger potentiale for højere præstation(Whitmore, 1987, s. 1).

Underydelse er almindeligt anerkendt som en væsentlig forskel mellem potentiale og ydeevne.

>Usynlige< underydere

Men der er problemer med definitioner af underydelse præsenteret ovenfor.

• Hvordan kan vi effektivt bestemme potentialet for højere præstation?

• Hvad med børn som ikke præstere i en IQ test eller andre normalt pålidelige screenings metoder?
For nogle underydere, er det de samme faktører der påvirker resultater i klasseværelset som påvirker deres resultater er under begavede screening processer, såsom ved en IQ test.

• Derfor et dilemma: Underydelse ift. potentielle akademiske præstationer både i klasseværelset
og gennem testning vil ikke resultere i at barnet er identificeret som en begavet akademiske underyder hvis disse almindeligt anvendte definitioner følges. Vi har således brug for en metode til at tage højde for sådanne elever og dermed anerkende denne form for vanskeligheder i form at svært-at-detektere underydelse.

Disse elever er »usynlige« underydere (Chaffey, Bailey & vinmarkerne, 2003). Kendetegnene for dem er at de underyder både i klasseværelset og ved almindeligt anvendte tegn på særlige begavelse.

"Usynlige" begavede underydere findes i alle lag af samfundet, men de er mere tilbøjelige til at være fundet i kulturelt mangfoldigt og lav præsenterede kulturelle grupper. Usynlige underydere er blevet beskrevet som "skygger i tåge '. Det svag "glimter" af deres høje akademiske potentiale bliver synlige fra tid til anden, men det er yderst vanskeligt at identificere dem med sikkerhed.

Typer af underydere:

Lav akademisk selvstændighed
Underjordiske eller maskerede elever dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation".
Twice-exceptional eller 2e
Perfektionisme
Kedsomhed
Visuel-spatial elever
Metacognition (bevidsthed om dine tanke processer herunder det mand ved om ens kognitive evner og kontol over ens kognitive evner)
Vellykket elev som er drevet udefra lærer accept
Udfordrende elev
Dropouts



Arbejde med den begavede underyder ift. typen:

Problem	Løsning	Forbudt
Selvstændighed	• Mestring: Begynd på et lavere niveau end elevens potentiale ser ud til at være på. • Giv akademiske rollemodeller eleven kan forholde sig til. • Fastholde høje forventninger selv når den studerende virker "frakoblet". Din høje forventninger er afgørende. • Erkende, at disse studerende vil give op hurtigt og har brug for din støtte til at mestre opgaven. • Giv ydeevne feedback og ros som følgende af mestring.	• Giv ikke op, selv når den studerende nægter til at deltage. Giv alle trin i aktiviteten for kunne mestre opgaven. • Start ikke disse elever på niveauer som passer til deres potentiale. • Giv aldrig ufortjent ros.
Underjordiske eller maskerede elever (dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation")	• Inkludere familien i undervisnings process (Sylvia Rimmʼs TRIFOCAL Model) • Fremme en kultur af accept af akademiske præstationer som en positiv ting. • Giv rollemodeller, der opnår akademisk såvel som i fysiske eller kreative områder, såsom sport eller kunst. • Giv begavede elever mentorer og rådgivning for at hjælpe dem forstå deres begavelse. • Forstå, at mange udsatte studerende kommer fra et samfund hvor en gruppe press dilemma om præstation eksistere.	• Lad ikke den studerende skiller sig ud når en underground dilemma er indlysende. • Fremhæve ikke resultater i ikke akademiske områder på bekostning af akademiske resultater. • Du kan ikke løse problemet ved at adskille individer fra deres samfund eller peers.
Indlærings Problemer	• Vær opmærksom på, at indlærings problemer kan maskere særlige begavelse og talent. • Få eleven vurderet for indlæringsproblemer hvis du har mistanke om at de er særligt begavede og de underyder uden indlysende grund. • Tæt samarbejde med deres forældre om eleven og hvordan man optimere deres læringsresultater. • Indhente rådgivning om den bedste måde at lette elevens læring. • Vis den studerende, at du holder høj forventninger for hans skolegang. • Hjælp de studerende klassekammerater til forstå problemet.	• Tag ikke elevens evner som selvfølge.
Perfektionisme	• erkende, at perfektionisme har meget positive resultater og er kun et problem, når det fører til at en elev ikke kan sætte pris på egne kompetence eller føler sig utilstrækkelige. • Lad eleven opleve fejl/svigt på en måde, som er ikke-truende, fx i nogle ikke-akademiske aktiviteter. • Lad eleven eksperimentere og behandle mislykkede resultater som en lærerig oplevelse. • Lad elev engagere sig i opgaver, der kun kan ske i små trin, fx at lære at spille en musik instrument. • Brug bibliotherapy (se nedenfor) til at hjælpe eleverne med at vokse i en socioemotional forstand og til at blive klar over at andre særlig begavede mennesker eksisterer og at de har lignende udfordringer. Bibliotherapy går ud på at anvende karakterne fa en bog og at give elever mulighed for at sammenligne sig selv med andre som har haft lignede følelser, problemer og erfaringer. Det bruges som et middel til at eleven får indsigt i konsekvenser samt deres egen adfærd. Colangelo (2003).	Forvent ikke for meget af elven bare fordi hun/han er særligt begavet.
Kedsomhed	• Elever kan hævde at kede sig som en maske for at skjule en frygt for fiasko. • Mangel på engagement eller dårlig adfærd kan reflektere ægte kedsomhed. • I usynlige underydere kan kedsomhed kan nemt blive fejlfortolket som dårlig opførsel pga. deres ikke - akademiske potentiale. Undersøg sagen nærmere. • Giv opgaver som matcher elevens egne niveau. • Brug åbne opgaver, der tillader eleven til at udvide sig. • Lad eleven vælge sin egen områder af særlig interesse.	Forvent ikke entusiasme fra eleven hvis han har mestret opgaven længe siden.
Visual-spatial (VS) learners www.gifteddevelopment.com	• Erkende at de elever lære udefra helhedssynsvinkel og ikke trin for trin. • Indse, at de fleste uddannelsesinstitutioner andvender en trinvis tilgang, og dermed hæmmes den VS elev og øger sandsynligheden for, underydelse. • Etablerer tæt samarbejde med elevens forældre. • Hjælp eleven til at indse, at hun er helt normal, men har en anden læringsstilstil. • Gruppe VS elever sammen, hvor muligt. • Brug hands-on og visuelle tilgange. • Brug computere. • Giv opgaver, der kræver kreativitet.	• Brug ikke tabel træning og "drill" • Test under tidspress er ikke gavnligt og giver ugyldige resultater. • Stress ikke elevens svaghedes såsom dårlig håndskrift.

En anden tilgang:

Findes her: Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988 og du skal lidt over halvvejs for at finde en overskueligt tabel. Artiklen er sat op i en matrix med følgende overskrifter mod det adfærd der udvises af typer af særligt begavede børn. En udfyldt matrix kan ses i den ovennævnte artikel.

	Følelser og holdninger	Adfærd	Behov	Voksne & "peers" opfattelser af type	Identifikation	Støtte i hjemmet	Støtte i skolen
Type I Den vellykkede
Type II Udfordrende
Type III De Underjordiske
Type IV Den Udfald
Type V Dobbelt-mærket
TYPE VI De autonome lærende

Denne matrix vil være nyttigt i en række forskellige måder. En anvendelse som et redskab til inservicing pædagoger om begavede og talentfulde børn og unge i almindelighed og om differentieret sociale og følelsesmæssige behov på det bestemte typer i særdeleshed. Modellen kan også bruges som et pædagogisk redskab med henblik på at udvide de studerendes bevidsthed om og forståelse af betydningen af giftedness og den indvirkning de har på deres læring og relationer. "

Modellen kan også fungere som et teoretisk grundlag for empirisk forskning inden for definitionen, identifikation, uddannelsesmæssige planlægning, rådgivning, og barnets udvikling. Ved at se nærmere på problemet og følelser af begavede og talentfulde unge, bedre uddannelses-programmering kan udvikles til at opfylde deres forskelligartede behov.

Forslag til menneskelige alternativer

• HUSK højt begavede børn har lige såmeget brug for anerkendelse og succesoplevelser som alle andre børn
• giv dem plads til fordybelse og selvstændighed
• begrund med saglig argumentation for relevante ting – og stå fast!!
• accepter disse børn IKKE behøver repetere!
• hav overensstemmelse mellem dit kropssprog og talte sprog – ingen vaklen
• hvis du ikke bryder dig specielt om barnet, så vær professionel overfor det! De opdager helt sikkert, hvis du prøver at lade som om, du kan lide dem. Dette finder de uretfærdigt –og så mister de respekten for dig
• du skal ”turde” dem. Deres ”grænsesøgning” virker så meget mere ekstrem, fordi de er så stærke både verbalt og tit også i deres personlighed og temperament. Men inderst inde er de altså kun børn – og de har mindst lige så meget (hvis ikke mere) brug for struktur, tryghed og følelsen af at kunne se op til nogen, som kan hjælpe en, hvis man er bange eller usikker, som alle andre!!
• HUSK ”just don´t hinder them” citat: Henry Tirri, Nokia


Kilder:


Helping the Child og Exceptional Ability”, Susan Leyden 1985.

“Teaching Bright Pupils”, Nottingham University Scool of Education.

“Begavede børn i skolen - duelighedens dilemma” Gunilla Wahlström.

“På det jævne og i det himmelblå - talenter i skolen” Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen.

Betts, G. T., & Neihart, M. (1988). Profi le of the gifted and talented. Gifted Child Quarterly, 32 (2), 447-452.

Reis, S. M., & McCoach, D. B. (2000). The underachievement of gifted students: What do we know and where do we go?
Gifted Child Quarterly, 44 (3), 152-170.

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Tina Refning